Business

Disse sten viser, hvorfor stormagterne bejler til Grønland

Når man kaster disse sten fra den grønlandske undergrund under en UV-lampe, lyser alle de sjældne metaller op.   Institut for Geoscience

Hele verden er i venteposition til grønlandsk råstofeventyr. Danske virksomheder kan få en vigtig birolle, hvis de er villige til at kæmpe for den.

- Greenland is not for sale, but open for business.

Sådan har mantraet lydt fra Nuuk, siden Donald Trumps udmelding om, at USA havde interesse i at købe Grønland af Danmark.

Selvom Trump fik et rungende "nej" fra både den grønlandske og danske regering, er den amerikanske interesse i Grønland dog ikke dalet.

En interesse, amerikanerne deler med den øvrige verden, som tørster efter de sjældne ressourcer, der er i den grønlandske undergrund.

Grønlands finans- og råstofminister, Vittus Qujaukitsoq, fortæller, at regeringen de seneste år oplever at være mere ombejlet af udenlandske virksomheder og delegationer.

- Vi er naturligvis glade for, at flere kan se, hvad Grønland har at tilbyde, men det skal også materialisere sig i investeringer og konkrete aftaler.

Kræver store investeringer

Ifølge Dansk Industri har interessen for Grønland blandt danske og udenlandske virksomheder aldrig været større.

Det sås tydeligt onsdag til en propfyldt konference om Grønland i Industriens Hus. Dansk Industri afholder konferencen hvert år, og i år slog antallet af deltagere rekord med over 250 tilmeldte.

Og dagsordenen var helt klart sat efter potentialet i at drive minedrift i de grønlandske klippefjelde.

Herunder ses, hvordan sjældne råstoffer lyser op under UV-lys.

Her ses et udvalg af sten fra den grønlandske klippegrund, uden de er oplyst med UV-lys.
Her ses et udvalg af sten fra den grønlandske klippegrund, mens de er oplyst med UV-lys.

Derfor gik også et ord igen blandt talerne: "At skabe forbindelser". Mere præcist: Hvordan gør man det logistisk muligt og økonomisk rentabelt at hente råstoffer op af jorden og fragte det ud til resten af verden?

- Man skal ikke undervurdere, hvor fjendtligt område indlandsisen er med temperaturer på under 40 minusgrader og stærke, langvarige storme. For ikke at glemme størrelsen. Altså der bor 55.000 mennesker spredt ud på et ufattelig stort område, siger direktøren i Dansk Industri, Thomas Bustrup.

Udvinding af råstoffer på Grønland er et dyrt foretagende, der stadig af præget af en vis form for usikkerhed.

Verden får brug for Grønlands råstoffer

Men efterhånden vægter den økonomiske gevinst ved at investere i Grønland højere end de risici, det indebærer.

For i den grønlandske undergrund findes helt bogstaveligt råstoffet for det moderne samfund. De såkaldte sjældne jordarter.

Hvis menneskeheden i fremtiden stadig vil have smartphones, computere og klimavenlig teknologi, kommer vi ikke uden om på et tidspunkt at skulle etablere miner på Grønland.

Sådan lyder det fra Thomas Ulrich, lektor på Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet.

- Tag for eksempel en touchskærm. Den består af en meget fin belægning af niobium-magneter. Det er super stærke magneter, der registrerer, når vi scroller op og ned på vores telefoner.

Her ses et udvalg af sten fra den grønlandske klippegrund, uden de er oplyst med UV-lys.
Her ses et udvalg af sten fra den grønlandske klippegrund, mens de er oplyst med UV-lys.

De mineselskaber, der indtil videre har etableret sig på Grønland, skønner, at der er over én millard tons sjældne jordarter i undergrunden. Det svarer til én fjerdedel af hele jordens forekomster, og vil kunne stille vores nuværende behov for sjældne jordarter i årtier.

Vi skal kæmpe for det danske forspring

Danmark er ikke nogen minenation. Derfor kommer dansk erhvervsliv ikke til at spille en direkte rolle i selve minedriften, fortæller Thomas Bustrup.

Men mineudvindingen kræver massive investeringer i veje, havne, lufthavne, boliger og anden infrastruktur. Her kan danske virksomheder levere hele paletten, og vores tætte relationer til Grønland er en klar fordel, mener Thomad Bustrup.

Det kan Peter Agerbæk, salgsingeniør i elfirmaet Automatic Syd, tale med om.

Firmaet har nemlig stået for at installere al el i Rubinminen og Hudsonminen. En opgave, som et canadisk mineselskab oprindeligt selv stod for, men måtte opgive. Blandt andet fordi de ikke kunne sætte sig ind i den grønlandske lovgivning.

Men det kunne Automatic Syd, da Grønlands love er tæt baseret på de danske, fortæller Peter Agerbæk.

Thomas Bustrup advarer dog om, at danske virksomheder ikke skal tro, at de har en kattelem til Grønland. For vi er ikke garanteret en invitation til festen, når der for alvor kommer gang i råstofudvindingen.

- Der er visse stemmer på Grønland, som mener, at Danmark har haft sin chance. Derfor skal vi også kæmpe for det og vise, at vi tør satse, siger DI-direktøren.

Bureaukrati under kritik

En anden udfordring er det grønlandske bureaukrati. Det er under massiv kritik for at hæmme udviklingen af minedriften.

Nøleri og papiernusseri har betydet, at Grønland er faldet fra en 7. plads til en 63. plads over lande, der er interessante for mineselskaber at investerer i.

- Lovgivningen er for kompliceret, og der kan sagtens komme mere handlekraft, siger finans- og råstofminister, Vittus Qujaukitsoq.

Han understreger, at man på Grønland udmærket ved, at den øgede interesse forpligter, og at hverken udviklingen eller investeringerne kommer af sig selv.

Men udviklingen har heller ikke stået stille. Havnen i Nuuk er eksempelvis blevet ombygget til en såkaldt superhavn. Ligesom man er i gang med at renovere to lufthavne, samt bygge en ny.

Det grønlandske råstofeventyr lever altså i den grad stadig. Det går bare langsommere, end man havde regnet med.