Business

Ville indføre klimaskat - nu undsiger fagbevægelsen sin egen formand

Argumentet for forslaget lød, at kollektive problemer skal løses kollektivt.

Formanden for Fagforeningernes Hovedorganisation (FH), Lizette Risgaard, bliver nu undsagt af sit eget forretningsudvalg.

For knap et måned siden foreslog hun, at danskerne via skatten skulle betale for de kommende års grønne omstilling.

Men på et møde i forretningsudvalget for et par uger siden blev forslaget underkendt. I udvalget sidder repræsentanter fra eksempelvis FOA, Dansk Metal, BUPL, HK og Danmarks Lærerforening.

Forbundene frygter, at et forslag om en klimaskat betyder, at lønmodtagerne kommer til at betale to gange - dels ved, at den grønne omstilling koster penge for virksomhederne, dels ved, at overenskomstforhandlingerne risikerer at foregå i skyggen af forslaget om en klimaafgift, hvor lønmodtagerne får med den ene hånd men skal give med den anden hånd.

I stedet skal de enkelte brancher selv arbejde på at nedbringe deres klimaaftryk, mener forbundene.

Forslaget skulle ikke stå alene

Lizette Risgaard kalder selv sit forslag for et ”klimabidrag”. Hun understreger, at det er nødvendigt at finde finansiering til de mange dyre klimaløfter.

- Man er nødt til at sige, at denne her omstilling kommer til at koste nogle kroner, siger FHs formand Lizette Risgaard.

Regningen for den grønne omstilling skal i høj grad betales kollektivt via skatten frem for via afgifter, foreslår Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Formanden forestillede sig, at man i stedet for at hæve afgifter på kød, fly og benzin kollektivt blev pålagt en afgift. Argumentet var blandt andet, at afgifter ville ramme hårdere hos folk med lavere indkomster.

Konkret forestiller Lizette Risgaard et bidrag på 35 kroner om måneden.

Det vil sige 35 kroner om måneden

Lizette Risgaard, formand Fagforeningernes Hovedorganisation

- Når vi taler om et klimabidrag, taler vi om, hvad der svarer til en kop kaffe latte på en kaffebar. Det vil sige 35 kroner om måneden, siger Lizette Risgaard til TV 2.

Statsminister afviser klimaskat

Forslaget skulle dog ikke stå alene. Det skulle blandt andet suppleres af den varslede klimalov fra regeringen, så både virksomheder og den enkelte dansker får incitamenter til at bidrage til omlægningen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) afviser dog, at et forslag om en klimaskat indgår i regeringens overvejelser:

- Et forslag om en klimaskat, det ser jeg ikke noget behov for. Men jeg tror, at vi kommer til at omlægge nogle skatter, sagde Mette Frederiksen til TV 2 onsdag i forbindelse med en møde om klimapartnerskaber med erhvervslivet.

- Jeg tror, vi skal tage tingene i den rigtige rækkefølge. Nu skal vi have klimaloven på plads. Så går vi i gang med en klima-handlingsplan. Der kommer vi selvfølgelig også til at se på, hvordan vi finansierer den grønne omstilling, tilføjede Mette Frederiksen.

Også arbejdsgiverne afviser FHs ide om, at en klimaskat skal betale en del af regningen for klimaomstillingen.

- Lizette Risgaards forslag om en klimaskat er den helt forkerte vej at gå. Hvis man sætter skatterne op, vil det blive dyrere for virksomhederne at ansætte medarbejdere. Det vil gå ud over vækst og beskæftigelse, siger Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv til TV 2.

Vismand imod

Da Lizette Risgaard præsenterede forslaget, lød det, at der også skulle laves en statslig investeringsfond til forskning og udvikling på området. Her fremhævede Lizette Risgaard, at en fordel var, at man sikrede, at pengene gik til det grønne, og man ikke var afhængig af finansloven.

Professor i miljøøkonomi og miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen undsagde efterfølgende forslaget

- De ender med at blive dyrere end det behøver at være. En mere omkostningseffektiv måde er, at man lægger afgifter på det, man ikke vil have, og så lader man markedet klare det, så virksomhederne selv finder de bedste løsninger, sagde Lars Gårn Hansen.