For syvende år i træk topper Michael Jackson Forbes liste over de mest indtjenende døde berømtheder. Billedet her er fra Wien 1997, hvor popstjernen var på sin 'History World Tour'. Foto: Leonhard Foeger / Scanpix Denmark
Forbes har lavet listen ved at kigge på, hvad boet efter de afdøde stjerner har tjent før skat fra 1. oktober 2018 til 1. oktober 2019.
Med 9 ud af 13 pladser dominerer afdøde musikere listen. Deres indtægter bliver hjulpet godt på vej af det boom, der har været i streamingtjenester de seneste år.
Alene i USA er de ni kunstnere således blevet streamet sammenlagt 15,2 milliarder gange. En stigning på 38,5 procent på 12 måneder.
Herunder kan du se listen:
Top 12 over de bedst indtjenende rige berømte
Michael Jackson
Michael Jackson. Foto: Carl De Souza / Ritzau Scanpix
Årlig indtjening: 60 millioner dollar
Det seneste år har det afdøde popikon været sat under kritisk lup, efter at HBO-dokumentaren 'Leaving Neverland' kom med nye beskyldninger om pædofili mod Michael Jackson. Men debatten har tilsyneladende ikke påvirket folks lyst til at lytte til superstjernens musik. I USA er han blevet streamet 2,1 milliarder gange de seneste 12 måneder. Det er 300 millioner mere end samme periode sidste år.
Elvis Presley
Elvis Presley. Foto: Handout / Scanpix Denmark
Årlig indtjening: 39 millioner dollar
Selvom der snart er gået 42 år, siden 'The King' blev fundet død af et hjertestop, har Elvis Presley stadig en trofast fanskare. Omkring 500.000 af disse besøger hvert år rockstjernens gamle hjem, Graceland - og betaler også gerne entréprisen, der starter fra 270 kroner og går op til 1160 kroner for den ultiamtive pilgrimsoplevelse.
Charles Schulz
Charles Schulz. Foto: Unknown / Scanpix Denmark
Årlig indtjening: 38 million dollar
Da tegneseriestriben 'Radiserne' – 'Peanuts'på engelsk – første gang udkom for 70 år siden, havde ingen næppe forudset, at den en dag ville blive til et stort forretningsimperium. Men folk var vilde med Søren Brun, Nuser og alle de andre karakterer og er det åbenbart stadig. Boet efter tegneseriens skaber, Charles Schulz, tjener i hvert fald styrtende på rettighederne.
Arnold Palmer
Arnold Palmer afbildet på en mindevæk. Foto: Jim Watson / Scanpix Denmark
Årlig indtjening: 30 millioner dollar
Golflegenden over dem alle er Arnold Palmer. Han vandt 62 PGA-titler og syv majorturneringer. Som en af de første sportsstjerner formåede han at forvandle sin sportslige succes til et stort forretningsimperium ved at gøre sit navn til et brand. Og det tjener hans arvinger stadig millioner på.
Bob Marley
Bob Marley. Foto: Ho / Ritzau Scanpix
Årlig indtjening: 20 millioner dollar
Med én millard streaminger på et år er der ingen tvivl om, at amerikanerne stadig elsker reggaepioneren.
Dr. Seuss
I 2012 fik en af Dr. Seuss' karakterer, Lorax, sin egen film med blandt andre Danny DeVito og Zac Efron på rollelisten. Foto: Pierre-philippe Marcou / Scanpix Denmark
Årlig indtjening: 19 millioner dollar
Theodor Seuss Geisel er bedst kendt under kunstnernavnet Dr. Seuss. Han var berømt og elsket for sine illustrationer og børnebøger, der er blevet solgt i 600 millioner eksemplarer.
John Lennon
John Lennon. Foto: UKENDT / Scanpix Danmark
Årlig indtjening: 14 millioner dollar
I 2019 kunne The Beatles fejre 50-årsjubilæum for udgivelsen af det legendariske album 'Abbey Road'. Det har i USA skabt en fornyet interesse for bandet og John Lennon. På et år er 2,2 millioner album blevet solgt, og streamningen af John Lennons egen musik er steget med 52 procent.
Marilyn Monroe
Marilyn Monroe. Foto: Scanpix
Årlig indtjening: 13 millioner dollar
Få kvindelige skuespillere i Hollywood når Marilyn Monroes legendestatus. Selv 51 år efter hendes død vedbliver hendes navn at være eftertragtet til markedsføring hos parfumeproducenter, smykkevirksomheder og tøjbutikker.
Prince
Prince. Foto: Bertrand Guay / Ritzau Scanpix
Årlig indtjening: 12 millioner dollar
Med en halv millard streaminger og et imponerende salg af 320.000 cd'er og lp'er er Princes popularitet langtfra dalende. Tværtimod er han blevet streamet 12 procent mere i 2019, end han blev i samme periode sidste år.
31. marts i år blev den 33-årige amerikanske Nipsey Hussle skudt i Los Angeles foran sin tøjbutik. Gennem sin karriere stod han fast på at eje alle rettighederne til sin musik, hvilket betyder, at en god del af de penge, der er tjent via de 1,6 milliarder gange, hans musik i år er blevet streamet, tilfalder hans efterladte.
XXXTentacion
XXXTentacion Foto: MATIAS J. OCNER / TV 2
Årlig indtjening: Ti millioner dollar
Rapperen med det borgerlige navn Jahseh Dwayne Ricardo Onfroy blev skudt i sin bil i sommeren 2018. I den tid, der siden er gået, er streamningen af hans musik faldet med 27 procent. Men det ændrer ikke på, at han er den absolut mest streamede afdøde kunster med 5,1 millarder streaminger i år.
Whitney Houston
Whitney Houston. Foto: Mario Anzuoni / Scanpix Denmark
Årlig indtjening: 9,5 millioner dollar
Halvdelen af boet efter sangfuglen blev solgt i maj og indbragte arvingerne syv millioner dollar. Sammen med indtægterme fra et remix af sangen 'Higher Love' betyder det, at den detroniserede souldronning for første gang nogensinde kommer på Forbes liste.