Business

Estland vil have milliarder af Danske Bank

Den estiske finansminister arbejder på at kunne få erstatning for den skade, Danske Bank og svenske Swedbank har påført Estland for deres handlen og mangel på samme i bankernes to store hvidvaskskandaler.

Danske Bank kan se frem til milliardbøder i både USA og EU.

Hovedparten af de bøder, Danske Bank formentlig ender med få for dens rolle i hvidvaskskandalen, bør tilfalde Estland.

Det skriver den estiske finansminister, Martin Helme, på Facebook. Han er i øjeblikket på officielt besøg i New York.

- I morges drøftede jeg med et internationalt advokatfirma, hvordan vi sikrer, at de amerikanske myndigheders undersøgelser af overtrædelser af hvidvaskning af penge fra vores banker, som meget sandsynligt ville ende med ekstremt høje bøder, vil tilfalde Estlands budgetter.

Han påberåber sig den skade, skandalen har påført den estiske økonomi og image, som han mener muligvis løber op i milliarder af kroner.

Finansministeren kræver desuden, at Estland også får en stor andel af de bøder, svenske Swedbank må få for sin hvidvaskskandale i det baltiske land. Her er der tale om mulig hvidvask for knapt 750 milliarder kroner.

En pressemedarbejder fra det estiske finansministerium siger til TV 2, at Estland endnu ikke har indgået nogen aftale med noget amerikansk advokatfirma, men finansministeren er ved at undersøge muligheden for at kunne gå videre til de amerikanske domstole med et erstatningskrav.

En super usædvanlig manøvre

Indsigtsredaktør hos Finanswatch, Simon Richard Nielsen, kalder Estlands planer for at få erstatning i USA for ”super usædvanlig”.

Men samtidig giver det også mening, tilføjer han, da Estland er et lille land, og deres chancer for selv at vinde et erstatningskrav mod Danske Bank er små sammenlignet med USA’s.

- Alt, hvad der har med hvidvasksagen at gøre, er super kompliceret, det gælder også juraen, siger Simon Richard Nielsen.

Estland kan derfor ikke regne med, at fordi der er foregået noget ulovligt i Danske Banks filial i deres land, kan de stille op på bankens hovedkontor i København med et erstatningskrav.

- USA har dog de nødvendige muskler, da de har de største sanktionsmuligheder overfor Danske Bank, siger indsigtsredaktøren.

Måske den nemmeste vej til erstatning

Verdens mest handlede valuta er nemlig dollar, og det, de amerikanske myndigheder er optaget af i forbindelse med hvidvask, er, hvor meget af hvidvasken, der skete i dollar.

Den nemmeste vej for Estland vil derfor være at vente på, at USA efter al sandsynlighed finder beviser for dette, og så overbevise amerikanerne om, at de har ret til en erstatning.

Og USA er ikke selv interesseret i erstatningen som sådan, lyder det fra Simon Richard Nielsen.

- Deres fokus er at håndhæve, at handlen med dollar sker på en ordentlig måde, og at valutaen ikke bliver brugt til økonomisk kriminalitet og terror, siger han.

Sagsøgt i øst og vest

I september 2018 offentliggjorde advokatfirmaet Bruun & Hjejle deres undersøgelse af de massive pengestrømme, der fossede gennem Danske Banks estiske filial, og hvorfor banken ikke reagerede på advarsler og alarmer, der lød.

Undersøgelsen var bestilt af Danske Bank selv og konkluderede, at der i perioden 2007-2015 løb omkring 1490 milliarder kroner gennem filialen, hvoraf størstedelen virker mistænkelige. Det vil sige, at der kan tale om hvidvask.

I kølvandet på undersøgelsen er Danske Bank blevet sagsøgt af en række investorer, ligesom banken også bliver undersøgt af myndighederne i Danmark, Estland, Frankrig og i USA.

Det er endnu uvist, hvor meget Danske Bank ender med at få i bøder. Men analytikere regner med omkring 6,7 milliarder kroner af de amerikanske myndigheder, og i EU sammenlagt vil få mellem 13,4 og 16,8 milliarder kroner.

Det skrev Finanswatch i sidste uge.

Hertil er det analytikernes forventning, at der vil komme en afklaring på bøderne til Danske Bank inden for de næste 12-15 måneder.