Danske pensionskasser er tungt investeret i udskældt amerikansk medicinalfirma

16x9
USA har de sidste 20 oplevet en epidemi af folk, der bliver afhængige af opioider. Medicinalindustrien er anklaget for at stå på, og i august faldt den første dom mod medicinalfirmaet Johnson & Johnson, som danske pensionskasser har investeret milliarder af kroner i. Foto: John Moore / Ritzau Scanpix

Samlet har pensionsselskaberne investeret 4,1 milliarder kroner i et selskab, der holdes medansvarlig for en epidemi, der har kostet 400.000 døde.

Flere millioner danskere har deres pensionsformue i et selskab, der står bag en af de værste epidemier i USA’s historie, den såkaldte opioid-epidemi, der har kostet mange hundredetusinde mennesker livet..

Der er tale om selskabet Johnson & Johnson, hvor 15 ud af 16 danske selskaber har investeret danske pensionsformuer.

Det viser en gennemgang af pensionskassernes aktielister, som TV 2 har foretaget.

Johnson & Johnson blev 24. august dømt ved en civil domstol ved Cleveland County i staten Oklahoma.

I afgørelsen skriver dommeren, at Johnson & Johnson havde deklareret ”falske, vildledende og farlige markedsføringskampagner”, som har ”forårsaget eksponentielle stigninger i antallet af afhængige, dødelige overdoser” og babyer, ”der fra fødslen bliver udsat for opioider”.

Dommeren idømte Johnson & Johnson en bøde på 572 millioner dollars, som svarer til 3,8 milliarder kroner. I dommen blev der også lagt vægt på, at medicinalfirmaet har været samfundet til plage.

Pensionskasser ser tiden an

TV 2 har kontaktet de danske pensionselskaber for at høre, hvorfor de investerer pensionsmidler i et firma, der bliver holdt medansvarlig for den amerikanske opioidepidemi.

Næsten samstemmende svarer de, at de tager sagen meget alvorlig og følger den tæt. Men at de for nuværende ikke vil sælge deres aktier, da de først vil prøve at påvirke Johnson & Johnson indefra gennem dialog.

Samlet set ejer de danske pensionsselskaber kun en lille andel af Johnson & Johnson, som er en af medicinalindustriens giganter med en omsætning på 552 milliarder kroner.

Men pensionskasserne kan gå sammen med de mange andre småaktionærer og dermed danne en fælles, kritisk stemme - hvilket flere af de adspurgte selskaber også forsøger.

Herunder kan du læse, hvad pensionsselskaberne svarede. Tallene kommer fra selskabernes senest tilgængelige aktielister.

Det siger pensionsselskaberne

Bliver gjort medansvarlig

Johnson & Johnson har anket dommen. De mener absolut ikke, de kan holdes ansvarlige, da markedsandelen på deres opioidprodukter kun udgjorde én procent.

Men anklagemyndigheden fremhævede, at Johnson & Johnson på plantager på Tasmanien dyrkede en genmodificeret og højpotent opiumvalmue, der blev solgt til andre opioidproducenter.

Dermed leverede Johnson og Johnson opium til 60 procent af de opioidpræparater, der blev solgt i USA. Heriblandt til produkterne oxycontin og hydrocondon. De to præparater, der får størstedelen af skylden for, at epidemien er blevet så slem.

Derudover påpegede anklageren, at Johnson & Johnson gennem datterselskabet Janssen Pharmaceuticals solgte en udgave af opioidproduktet fentanyl.

Fentanyl er 100 gange stærkere end gadeheroin og meget mere farligt. Så selvom det var knapt så udbredt som andre opioider, har det gjort en ond krise meget værre.

I sin dom vurderer Oklahoma-dommeren, at anklagemyndigheden har bevist disse påstande.

Afstemning

Den store løgn

Den amerikanske opioidkrise startede i 1990'erne, hvor den amerikanske medicinalindustri begyndte en aggressiv markedsføringskampagne af opioider til middel- og arbejderklassen.

Blandt andet påstod virksomheden Purdue Pharma, at kun én procent af opioidbrugere blev afhængige.

Hvilket var og er direkte løgn, lyder det fra Made Uffe Pedersen, professor på Center for Rusmiddelforskning. Han forklarer, at opioider er det stærkeste smertestillende middel, der findes og bliver brugt til alle typer stærk smerte.

- Det kan være et meget farligt stof. Får man for meget, får man vejrtrækningsproblemer, som man kan dø af. Samtidig er det også et af de mest afhængighedsskabende medicinske præparater overhovedet, siger han.

Millioner blev afhængige, og 400.000 døde

Medicinalvirksomhederne bliver derfor beskyldt for over en periode på 20 år at have gjort millioner af amerikanere afhængige og dermed have medvirket til, at over 400.000 er døde som følge af en overdosis.

Og den anklage kan Mads Uffe Pedersen godt følge rationalet i.

- Medicinalvarefirmaerne gik ud og påstod, at opioider ikke var afhængighedsskabende, og fik så lægerne til at udskrive opioidpræparater til småting, man aldrig må udskrive så stærk medicin til.

Det betød, at et præparat, som kun bør gives til dødsyge personer med stærke smerter eller i et afgrænset tidsrum til patienter, der lige har gennemgået en operation, nu blev udskrevet med rund hånd.

- I USA blev opioider brugt til alt. For eksempel kunne folk gå til lægen og få et præparat udskrevet på ubestemt tid, fordi de følte sig trætte, når de kom hjem fra arbejde.

Ris og ros

Politisk chef i Mellemfolkeligt Samvirke, Lars Koch, roser pensionskasserne for at prøve at påvirke Johnson & Johnson indefra. Men de får også ris for at handle på bagkant.

- Alene dødstallene fra 2015 viser, at pensionsselskaberne dér burde være gået ind i en aktiv ejerskabs-dialog, siger Lars Koch.

Anders Schelde, investeringschef i MP Pension, fortæller, at de har investeret i 1600 selskaber, og det derfor er svært at være på forkant.

- Selvfølgelig vil det have været bedre, hvis vi var gået ind i aktivt ejerskab noget før, men jeg er helt tryg ved de af vores processer, der træder i kraft, når vi får at vide af vores samarbejdspartner, at der er et problem.

Krisen fortsætter, uden nogen tager ansvar

I USA har medicinalindustrien mærket presset og ændret deres praksis. Men ingen virksomheder har påtaget sig et ansvar.

Efter 20 års hærgen efterlader epidemien et arret USA, hvor mange småbyer og forstæder nærmest er blevet til spøgelsesbyer, og tusindvis af børn bliver opfostret af deres bedsteforældre, onkler eller tanter, fordi mor og far er døde af en overdosis, fortæller sundhedsjournalist Lenny Bernstein fra Washington Post til TV 2. Han har dækket krisen tæt.

- Jeg har interviewet mange af disse familier, og de kommer sig aldrig over deres trauma og tab, hvor de ofte bebrejder sig selv for ikke have gjort nok for deres kære.

Johnson & Johnson er som nævnt ikke alene på anklagebænken, hvor man blandt andet også finder Teva Pharmaceuticals, Walmart, CVS og dusinvis af andre virksomheder.

Danske pensionsmidler er også investeret i flere af disse, men det er ikke medregnet i denne artikel, da der endnu ikke er faldet en dom, hvor andre end Johnson & Johnson har fået tildelt et formelt ansvar.