Dansk selskab fĂĄr godkendt koppevaccine i USA

Selskabet kan nu sælge koppevaccine i USA, hvilket ifølge den administrerende direktør er en milepæl.

Biotekselskabet Bavarian Nordic har fået godkendt koppevaccine til salg i USA. Det meddeler selskabet i en meddelelse til fondsbørsen.

Det er Bavarian Nordics største produkt, der nu er godkendt til salg på det amerikanske marked. Det skriver Børsen.

Produktet, der har fået navnet Jynneos, er ifølge selskabet det første i verden, der kan bekæmpe abekopper - en lidt mildere udgave af kopper.

- FDA's (USA's føderale fødevare- og lægemiddelmyndighed, red.) godkendelse af Jynneos er en enorm milepæl for både vores selskab og USA's Department of Health and Human Services (USA's sundhedsministerium, red.), siger Paul Chaplin, Bavarian Nordics administrerende direktør.

Biotekselskabet har allerede solgt koppevaccine til USA's militær.

Derfor forventes det ifølge Børsen, at godkendelsen nu fører et endnu større salg af koppevacciner til militæret med sig.