Dansk økonomi buldrer afsted - men vi er ikke immune, siger Nationalbanken

Nationalbanken understreger, at dansk økonomi er godt rustet, selvom der er udsigt til lavere vækst.

Det går rigtig godt i dansk økonomi.

Og sådan har det været i en årrække – og første halvår af 2019.

Danmark har med andre ord trodset den afdæmpning i væksten, der er set i flere af vores samhandelslande. Og der forventes en vækst på 1,8 procent af på BNP i år, men i løbet af de næste to år forventes den ’kun’ at være 1,5 procent.

- Vi har indtil videre stået imod den modvind, vi ser hos nogle af de større økonomier. Men vi er ikke immune. Lavere vækst i udlandet vil med tiden smitte af på en lille åben økonomi som den danske. Vi er på vej mod lidt lavere vækst i de kommende år", siger nationalbankdirektør Lars Rohde i en pressemeddelelse.

Hvad er BNP?

BNP er en forkortelse for ”bruttonationalprodukt” og bruges til at måle et lands samlede økonomi. Hvis BNP’en stiger, går det typisk godt i økonomien. Falder BNP’en, går det dårligt.

BNP opgøres som værdien af den samlede produktion med fradrag af værdien af de varer og tjenester, der er blevet forbrugt i produktionsprocessen.

BNP’en er altså udtryk for værdien af alt det, der produceres på de danske arbejdspladser.

Til trods for et fald i væksten vil Danmark fortsat befinde sig i en højkonjunktur, lyder det fra Nationalbanken.

Ikke udsigt til lavkonjunktur

Og det er ikke helt dumt. For ifølge Lars Rohde kan en lidt lavere vækst være med til at sikre, at økonomien ikke overopheder, så vi havner i en lavkonjunktur.

- At væksten går lidt ned er ikke ensbetydende med, at vi står foran en lavkonjunktur eller recession. Finanspolitikken bør derfor ikke lempes i den nuværende situation, siger nationalbankdirektør Lars Rohde videre.

Det kunne eksempelvis være at lette skatterne eller skrue op for offentlige investeringer - såsom byggerier eller at anlægge nye veje.

Og danskerne skal da heller ikke være bekymrede, forsikrer Lars Rohde overfor TV 2.

- Nej, tværtimod. Det er godt, at vi er relativt sent inde i en lavkojunktur, så vi kan ikke forvente, at væksten er højere end det her. Og det reducerer også risikoen for, at vi efterfølgende får et stort tilbageslag. Så alt i alt er den forventede vækst de kommende år en god nyhed, siger han.

Prognosen fra Nationalbanken bygger på, at afdæmpningen af væksten i den internationale økonomi vil være moderat, selvom der har været flere spændinger i den internationale økonomi over det seneste halve år – eksempelvis trusler om brudte handelsaftaler og et forestående Brexit.

Danskerne omlægger – og bruger pengene

Dansk økonomi er godt rustet, og der er da også udsigt til, at danskernes private forbrug går en god tid i møde.

Oversat betyder det, at samfundskagen vokser ganske pænt. Der er tale om en lille nedgang i væksten, men det er ventet efterhånden som det opsving, som vi er inde i, begynder at være ret modent. Det vil sige, at arbejdsmarkedsfremgangen er der fortsat, men den er lidt mindre, fordi der er færre hænder at tage af. Og det vil også sige, at den uro, der er ude i verden, eksempelvis i form af Brexit og i form af truende handelskrige, selvfølgelig også påvirker sådan en lille, åben økonomi som den danske. 

I sidste uge sænkede Nationalbanken renten fra minus 0,65 til 0,75 procent og fulgte dermed i hælene på Den Europæiske Centralbank (ECB), der sænkede indskudsrenten.

Indskudsrenten afgør, hvor meget det koster danske banker at have penge stående i banken.

Og håbet med ECB's rentenedsættelse er at tilskynde bankerne til at låne flere penge ud for at sparke gang i økonomien. For jo lavere renten er, jo større er incitamentet til at låne penge ud, da det bliver dyrere for bankerne at have pengene stående. Og det har altså i sidste ende betydning for prisen på boliglån.

Sådan har det set ud gennem længere tid, og de faldende renter har da også sat gang i en regulær konverteringsbølge blandt mange boligejere, oplyser Nationalbanken.

Med andre ord omlægger mange boligejere deres lån til en lavere rente, hvilket frigør mere likviditet eller øger muligheden for at optage mere realkreditgæld. Nogle danskere bruger i stedet de frigjorte midler på et øget forbrug, hvilket blandt andet omfatter udskiftning af bil eller istandsættelse af bolig.

Vil danskerne reagere ligesom ved tidligere konverteringsbølger, forventer Nationalbanken i en ny analyse, at væksten i det private forbrug isoleret set kan blive løftet med cirka 0,9 procentpoint i løbet af det kommende år.

Ifølge Nationalbanken har 85.000 boligejere med fastforrentede lån omlagt deres lån i årets første otte måneder.