Techgiganter frygter Vestager, men alternativet kunne være endnu værre

Hun har lagt sig ud med store virksomheder, og Donald Trump mener, at hun hader USA. Men Margrethe Vestager er klar til at tage nye kampe op.

Nyheden om, at danske Margrethe Vestager fortsætter som konkurrencekommissær i EU med udvidet ansvar for det digitale område, har trukket overskrifter i USA.

Her er hun under sin første periode som EU-kommissær blevet kendt som en hård nyser, der ikke er bange for at gå efter de helt store virksomheder og straffe dem med kæmpebøder.

Efter tirsdagens udnævnelse skriver finansmediet Bloomberg, at "Silicon Valleys værste fjende returnerer med endnu mere magt", mens avisen Wall Street Journal konkluderer, at udnævnelsen er et udtryk for, at EU ikke har tænkt sig at slække på indsatsen over for den økonomiske konkurrence fra USA og Kina.

En rådgiver i international konkurrence hos det multinationale advokatfirma Ashurst siger ligeledes til nyhedsbureauet AFP, at techgiganterne skal forberede sig på mere kontrol under en ny periode med Vestager i spidsen.

- I takt med at hendes ansvarsområde udvides til også at koordinere bredere digitale politikker, kan digitale virksomheder forvente, at reguleringsintensiteten fortsætter, siger rådgiveren Alexi Dimitriou.

Selv vil danskeren ikke afvise ny juridiske slagsmål med Silicon Valley, der er navnet for området i Californien, hvor mange techgiganter har hovedsæde.

- Det afhænger selvfølgelig fuldstændig af den enkelte sag. Men som I ved har vi åbnet en sag mod Amazon for deres brug af data, og vi stiller spørgsmål for at følge op på Spotifys klager over Apple. Og vi har flere klager, siger Margrethe Vestager til AFP.

Alternativet var endnu værre

Men juraprofessor Pablo Ibanez Colomo fra London School of Economics siger til Bloomberg, at techvirksomheder som Google og Facebook dog nok trods alt er glade for at få en modstander, de kender, fremfor én, de ikke ved, hvor de har.

- De ved ret godt, hvor hun kommer fra, og hvad der er hendes stil, siger han.

De havde sikkert ikke brokket sig over en, der var mildere stemt, men de ryster nok ikke i bukserne

Nina Movin, adm. direktør i Otto Mønsted A/S

Og det er Christian Bergqvist, der er lektor i konkurrenceret på Københavns Universitet, enig i. Han fortæller, at mange af de sager, som Vestager har varetaget, blev indledt, allerede før hun tiltrådte. Eksempelvis sagerne mod Google. Og der er folk i EU, der vil en endnu hårdere linje end hende.

- Hun er hård og har gjort det godt, og måske ryster de virksomhederne lidt i bukserne. Men det behøver de ikke gøre. For alternativet kunne have været endnu være, siger han til TV 2.

I starten af året blev Margrethe Vestager af magasinet Foreign Policy kåret som en af årtiets vigtigste tænkere. Magasinet fremhævede blandt andet Vestagers ”ensomme kamp for digital gennemskuelighed og forbrugerrettigheder”, når amerikanske embedsmænd fejler.

Ifølge Nina Movin, der er tidligere aktiechef i Nordea og nu administrerende direktør i investeringsselskabet Otto Mønsted A/S, der blandt andet kigger mod Silicon Valley, lærer markedet netop af Europa – og Vestager.

- Det har hele tiden vist, at hendes arbejde ville fortsætte. Og de kigger jo mod Europa, fordi vi er foran på det område. De havde sikkert ikke brokket sig over en, der var mildere stemt, men de ryster nok ikke i bukserne, siger hun til TV 2.

Milliardbøder til giganter

Siden Vestager trådte til i november 2014, er det ikke små virksomheder, der har måttet stå skoleret over for Vestager. Da den nye tyske kommissionsformand, Ursula von der Leyen, udnævnte sin nye kommission tirsdag, lod hun da også verden vide, at Margrethe Vestager har gjort "et helt enestående arbejde" de seneste fem år.

I 2016 måtte lastbilproducenterne MAN, Volvo/Renault, Daimler, Iveco og DAF betale en samlet bøde på knap 22 milliarder kroner for ulovligt samarbejde og karteldannelse. Året efter lød bøden på 6,6 milliarder kroner til den svenske producent Scania.

Hun hader formentlig USA mere end nogen anden person, jeg nogensinde har mødt

Donald Trump, præsident i USA

Også fem storbanker har modtaget storbøder for at have deltaget i karteller på valutamarkedet, ligesom at Mastercard har modtaget en bøde for at have holdt omkostningerne for kortbetalingerne for høje. Mens Nike fik en bøde for at have kontrolleret salget af fodboldtrøjer.

Og så har techgiganterne Google og Facebook begge modtaget kæmpebøder. I 2017 modtog Google en bøde på 18 milliarder kroner, i 2018 lød den på rekordhøje 32 milliarder, og i 2019 blev den på 11 milliarder. Google havde misbrugt sin dominerende position på markedet, lød det.

Facebook har fået en bøde på 825 millioner for at vildlede.

Trump: Hun hader USA

Flere af selskaberne har hovedsæde i USA, og det fik den tidligere finansmand og nuværende præsident i USA, Donald Trump, til i skarpe vendinger at kritisere Vestager, som han døbte 'skattedamen':

- Hun hader formentlig USA mere end nogen anden person, jeg nogensinde har mødt.

- Se hvad hun gør mod vores land. Hun lægger sag an mod alle vores selskaber, lød det fra Donald Trump i et interview med Fox Business.

Også administrationen under forhenværende præsident Barack Obama har ifølge Wall Street Journal tidligere kritiseret Vestager for, at hendes regulering af techbranchen var møntet på at ramme amerikanske virksomheder. Noget, som både Margrethe Vestager og embedsmænd i EU har afvist.