De rige skal betale for at have penge i banken, men snart kan det også gælde alle andre

Ifølge en undersøgelse fra Boston Consulting Group har mellem 120.000 og 130.000 danskere over 7,5 millioner kroner stående på bankkontoen.

Efter Jyske Bank som den første bank i Danmark har indført negative renter for sine rigeste kunder, vil andre pengeinstitutter formentlig snart følge trop.

Det forventer både Forbrugerrådet Tænk og tjenesten Mybanker, der tilbyder skiftbank-service.

- Jeg kan med rimelig sikkerhed sige, at det kommer Jyske Bank ikke til at stå alene med. Vi har de sidste to uger set, at flere pengeinstitutter har annonceret, at de kigger i den retning, siger administrerende direktør Marlene Nørgaard Carolus fra Mybanker.

Hun forklarer, at de danske banker ingenlunde er ene om at være presset på indtjeningen på den traditionelle bankforretning, og at andre europæiske banker også er begyndt at opkræve renter for indestående blandt velhavende.

Nykredit afventer

Når Jyske Bank fra december indfører den negative rente, betyder det, at kunder med mere end 7,5 millioner kroner på kontoen fremover skal betale for at have penge stående i banken. Ifølge en undersøgelse fra Boston Consulting Group er der i alt mellem 120.000 og 130.000 danskere med så stort et beløb på bankkontoen.

Hos Nykredit oplyser koncernchef Michael Rasmussen til TV 2, at de ser tiden an, før de som bank tager stilling til, om de vil følge i sporene på konkurrenten.

Skulle det ske, tvivler koncernchefen på, at Nykredit på sigt også vil opkræve negative renter hos deres mere normalt bemidlede bankkunder.

Men han vil ikke give nogen garantier.

Vagthund: - De har lyst til det, men er bange for reaktionen

Hos Forbrugerrådet Tænk er der dog ingen i tvivl om, at bankerne har lyst til også at opkræve renter for de almindelige kunders indestående.

- Ud fra et rent økonomisk rationale har banken en interesse i at hente deres tabte penge hjem. Og de har danset om den varme grød længe nu, uden rigtig at turde sende regningen videre til kunderne. Men nu har Jyske Bank altså taget hul på bylden, siger Morten Bruun Pedersen, seniorøkonom hos Forbrugerrådet Tænk.

Han mener, at det, som hidtil har holdt bankerne tilbage, er, at sager om hvidvask og bidragssatser har vist dem, at utilfredse kunder nemt kan skifte bank, og det koster på bundlinjen.

Hos Mybanker er vurderingen, at bankerne helst vil undgå at sende regningen videre til de almindelige kunder. Men det kan blive nødvendigt.

- De vil først forsøge at sætte nulpunktet højt og se, hvilken effekt det har. Hvis det ikke virker, vil de formentlig gradvist sætte det ned, indtil det rammer et tilfredsstillende niveau, siger Marlene Nørgaard Carolus.

Historien skræmmer

Ifølge Mybanker-direktøren har bankerne udvist stor ansvarlighed de seneste tre år, hvor de ifølge hende har undgået at tage almindelige kunder som gidsler.

Den oplevelser deler man dog ikke hos Forbrugerrådet Tænk, der synes diskussionen minder om, da bankerne efter finanskrisen blev pålagt at lægge flere penge til side, så de var bedre polstret til den næste krise.

Dengang skruede bankerne op for gebyrerne og undskyldte det med, at det var på grund af de øgede kapitalkrav.

- Det er selvfølgelig et gran af sandhed i bankernes klagesang over, at de er presset på dele af deres indtjening. Men det hører også med, at bankerne og deres brancheorganisation længe har været ude at gøde jorden i medierne for at bane vejen for at kunne indføre negative renter, siger Morten Bruun Pedersen.

Går svær tid i møde

Det nye tiltag hos Jyske Bank sker som konsekvens af, at danskerne er blevet bedre til at spare og holde igen med at tage lån. For bankerne betyder det, at de får flere penge ind, end de låner ud. Det overskydende beløb sætter de ind på deres konto i Nationalbanken, hvor renten siden 2015 har været negativ.

Bankerne taber derfor penge, og nu skal de mere velhavende Jyske Bank-kunder være med til betale den regning.

- Det er således, at i Jyske Bank har vi et sted mellem 125 og 135 milliarder kroner i indlån. Halvdelen kommer fra erhvervslivet, dem har vi et lille underskud på. Den anden halvdel kommer fra private, og dem har vi et stort underskud på. Og det gør vi så noget ved nu, siger Anders Dam, ordførende direktør i Jyske Bank, til TV 2.

Hos Jyske Bank forventer de, at det negative rentemiljø vil fortsætte helt op til otte år endnu. Hvordan bankerne vil tackle det, afhænger meget af ydre faktorer.

Og her ser den nærmeste fremtid ikke for lys ud. Til dels forventes det, at Den Europæiske Centralbank vil skærpe sin rentepolitik i løbet af efteråret, hvorved bankerne ikke skal forvente, at der bliver lempet op for den negative rente.

Dernæst er recessionsalarmerne begyndt at lyde i Europa og i USA, hvilket vil få en del til at sælge ud af deres aktier og sætte pengene ind på bankkonti. Det vil få bankernes indestående i Nationalbanken til at vokse yderligere og dermed forstærke deres incitament til at opkræve renter hos et bredere udsnit af kunderne.