Business

Hvornår kommer den økonomiske krise? Her er tegnene, eksperterne kigger efter

Hvad skal man kigge efter, hvis man skal spotte en recession, inden den rammer? Renten på amerikanske statsobligationer kan være ét sted at starte.

Ifølge Nationalbanken er der mere end 50 procent risiko for, at Danmark står midt i en recession om to år.

Den kommer på et tidspunkt, den næste økonomiske krise.

Spørgsmålet er, hvornår det sker.

Den amerikanske økonomi er i gang med historiens længste opsving efter næsten ti år med uafbrudt fremgang. Herhjemme skal man tilbage til 2009 for at finde sidste gang, det danske bruttonationalprodukt blev mindre fra det ene år til det næste.

TV 2 har spurgt to eksperter, hvad de holder særligt øje med, når de skal forudsige, om vi bevæger os tættere på eller længere fra et fald i økonomien, en såkaldt recession.

Den ene er Rasmus Mose Jensen, seniorøkonom i Nationalbanken og medforfatter til en analyse med titlen ’Risikoen for global recession er steget’, der udkom torsdag.

Den anden er cheføkonom i Nordea Helge Pedersen.

Det, der skabte den seneste recession, er ikke nødvendigvis det samme som det, der vil skabe den næste

Rasmus Mose Jensen, seniorøkonom i Nationalbanken

Hvad er en recession?

  • Ofte vil en recession være beskrevet som en periode på to kvartaler i træk, hvor det danske bruttonationalprodukt falder.
  • Nationalbanken bruger i sin analyse en lidt anderledes definition. Den kan du læse mere om her.
  • Den danske ordbog definerer recession som: Afmatning af den økonomiske aktivitet; svag lavkonjunktur

Kongeindikatoren

Ifølge Rasmus Mose Jensen har en indikator traditionelt været bedre end de andre. I hans fag bliver den kaldt "rentespændet". Groft skitseret fortæller den, hvilken rente man bliver tilbudt på en amerikansk statsobligation med henholdsvis kort og lang løbetid.

Hvis renten på den korte statsobligation er højere end den rente, man kan blive tilbudt på en længere obligation, siges det, at rentekurven er ”inverteret” eller ”omvendt”.

Historisk set har det været et tegn på en forestående krise inden for de næste et-to år. Faktisk er det sket, hver gang USA er blevet ramt af en recession i nyere tid.

Og så skete det tidligere i år.

I marts oversteg renten på den tre måneder lange statsobligation renten på den tiårige statsobligation. Tidligere på ugen skete det så også for den toårige statsobligation, der blev udbudt til en højere rente end den tiårige.

- Der er en diskussion om, hvorvidt rentespændet stadig er en lige så god indikator, som den historisk har været, fordi centralbanken har opkøbt mange af de lange obligationer. Men det betyder næppe, at man skal se bort fra den, siger Rasmus Mose Jensen til TV 2.

Det taler imod rentespændet

- Centralbankerne har købt op i statsobligationer, særligt nogle af de lange, og det har presset renterne på dem ned. Der er ikke noget entydigt svar, men vi læner os stadig op ad den indikation, siger Rasmus Mose Jensen.

- I modsætning til alle de recessioner, man har set hidtil i USA, har den amerikanske forbundsbank denne gang været inde og pille godt og grundigt i den lange ende af rentekurven med sit opkøbsprogram. Det vil sige, at man har været med til, fra starten af, at tvinge de lange renter ned. Så skal der mindre til, for at rentekurven begynder at invertere, siger Helge Pedersen.

Risikoen for recession: Op mod 65 procent

Samtidig påpeger han, at Nationalbanken i sin analyse også har blik for flere andre faktorer. Når den skal prøve at sætte tal på risikoen for en recession i den amerikanske økonomi, ser den eksempelvis også på boligpriserne og antallet af nye byggetilladelser.

I Danmark og Euroområdet ses der også på, hvordan det går på arbejdsmarkederne, og om der er vækst i udlån. Det er faktorer, der er valgt ud, fordi de historisk har været i stand til at varsle om en kommende recession.

Alle går og frygter recessionen og sammenligner det med 2008. Men det er i min optik slet ikke der, vi er

Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea

Til sidst lægges det hele sammen til en formel, der spytter sandsynlighed for en recession ud. I Nationalbankens analyse torsdag blev det vurderet, at der er en risiko på cirka 60 procent for, at USA om to år vil befinde sig i en økonomisk recession.

For Euroområdet vurderes risikoen til 65 procent og i Danmark til cirka 50 procent. I alle tilfælde er der tale om en forhøjet risiko sammenlignet med tidligere, men i Danmark er det ikke væsentligt over, hvad risikoen har været i gennemsnit over de seneste knap 30 år.

Og egentlig giver det kun delvist mening at tale om en dansk recession. For ofte vil dansk økonomi være styret af Euroområdet og USA.

Faktisk har dansk økonomi været ramt af recession, hver eneste gang den amerikanske økonomi er slået bak siden 1971. I samme periode har der omvendt kun været én recession i Danmark, uden at den amerikanske eller Euroområdets økonomi har stået i samme situation.

Indkøbschefernes hemmelighed

Fra cheføkonom i Nordea Helge Pedersen bliver der også skelet mod rentespændet. Men han tror i øjeblikket mest på, at centralbankernes opkøb har ændret den gængse visdom så meget, at indikatoren ikke længere er den vigtigste.

I stedet holder han mest øje med de såkaldte PMI’er, Purchasing Managers' Index, der er rundspørger foretaget blandt indkøbschefer i forskellige virksomheder i forskellige sektorer i forskellige lande.

- Det er indkøbschefernes vurdering af den økonomiske situation, og de er det første led i produktionskæden. Hvis de ser, at den økonomiske aktivitet er ved at stoppe op, afgiver de ikke så mange ordrer, og så bliver der ikke produceret så meget. På den måde kommer økonomien måske ind i en nedtur, siger Helge Pedersen.

Danske Recessioner

Ifølge Danmarks Nationalbank har dansk økonomi været ramt af syv recessioner siden 1970. De har stået på i følgende perioder:

  • 1974K1 - 1975K2
  • 1980K2 - 1981K2
  • 1987K3 - 1988K3
  • 1990K3 - 1991K4
  • 1992K4 - 1993K2
  • 2001K4 - 2002K2
  • 2008K1 - 2009K2

K dækker over kvartal. 

Kilde: Nationalbanken

Derudover holder han særligt øje med væksten i udlånsaktiviteten og meldingerne fra Konjunkturbarometrene fra Danmarks Statistik. De udkommer en gang om måneden og kan give et godt billede af den enkelte sektor, mener cheføkonomen.

I det seneste Konjunkturbarometer, der udkom 30. juli, er der svage fald at spore i flere sektorer.

Svært at spå

Uanset om man spørger Helge Pedersen eller Rasmus Mose Jensen, er de dog enige om, at det er svært at sige, hvornår en recession rammer – selv hvis man ved, hvor man skal kigge hen.

- Vi kigger på de her indikatorer, der historisk set har givet et præg. Der er nogle gange, hvor historien gentager sig, men der er også nogle gange, hvor historien ikke gentager sig. Det, der skabte den seneste recession, er ikke nødvendigvis det samme som det, der vil skabe den næste, siger Rasmus Mose Jensen fra Nationalbanken.

- Jeg har arbejdet med det her i mere end 30 år, så jeg har en høj grad af ydmyghed over for evnen til at forudsige, siger Helge Pedersen.

Samtidig findes der i hans optik heller ingen indikatorer, som på forhånd kan sige, hvor hårdt en recession kommer til at ramme.

Man må i stedet væbne sig med tålmodighed og gøre skaderne op, når skuden er vendt. Alligevel ser han fortrøstningsfuldt på den næste økonomiske krise.

Da Finanskrisen ramte i 2008, endte det med at skære cirka fem procent af Danmarks bruttonationalprodukt og føre til en nedgang i beskæftigelsen på omtrent 180.000 personer.

- Alle går og frygter recessionen og sammenligner det med 2008. Men det er i min optik slet ikke der, vi er. Vi har den her gang forsøgt at undgå, at der kommer alvorlige kriser i den finansielle sektor ved at øge kravene til, hvor solide bankerne over hele verden skal være. Derfor er jeg ikke helt så bekymret på nuværende tidspunkt, siger Helge Pedersen.