PostNord præsenterer millionunderskud

16x9
Brevmarkedet i Danmark har gennem flere år været faldende. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Den danske afdeling af PostNord leverer endnu en gang røde tal. Der er dog tale om en forbedring sammenlignet med sidste år.

PostNord har tabt 171 millioner svenske kroner på årets første seks måneder. Det fremgår af firmaets halvårsregnskab, der netop er blevet præsenteret. Det svarer til cirka 120 millioner danske kroner.

Der er dog tale om en klar forbedring sammenlignet med samme periode sidste år, hvor PostNord havde et underskud på mere end en milliard svenske kroner.

Jeg tror ikke, at man kan komme foran brevfaldet. Men vi har stoppet blødningen

Peter Kjær Jensen, direktør for PostNord i Danmark

PostNord leverer breve og pakker i Danmark og Sverige - og i et mindre omfang i Norge og Finland - og består derudover af forskellige aktiviteter. Kigger man på koncernens driftsresultat, er Danmark det eneste land, der leverer et underskud.

Driftsresultatet er resultatet før udgifter eller indtægter fra renter, finansielle poster og skat.

Man kan derfor ikke direkte sammenligne driftsresultat og resultatet på de 171 millioner svenske kroner.

Her kommer den danske afdeling af PostNord ud af de første seks måneder af 2019 med et underskud på 64 millioner svenske kroner. I samme periode sidste år lød PostNords danske driftsresultat på næsten 300 millioner i minus. PostNords direktør i Danmark, Peter Kjær Jensen, fortæller, at han er "stolt og glad" for resultatet trods underskuddet. Han mener, at det går den rigtige vej for PostNord i Danmark:

- Efter planen kan man godt forvente, at vi kommer ud med sorte tal i 2020. Jeg tror ikke, vi når det i 2019, der er stadigvæk for mange ting, vi skal have på plads, men vi er da relativt tæt på, siger Peter Kjær Jensen til TV 2.

Derudover er der forskellige poster, der har et større underskud. Størst er posten 'øvrigt og elimineringer', hvor der henføres et underskud på 294 millioner svenske kroner.

Breve koster millioner

I halvårsregnskabet kan man læse, at brevmængden for hele PostNord-koncernen er faldet med ti procent. Bag det tal er blandt andet et fald på otte procent i Danmark. Det har kostet PostNord penge allerede i år og kan på sigt blive et endnu større problem.

- Tilpasning af virksomheden til en stadig faldende efterspørgsel efter breve fortsætter. Alligevel har det fortsatte volumenfald haft stor betydning for det økonomiske resultat, og det vil i fremtiden være en udfordring at skulle kompensere for faldet alene med interne aktiviteter, skriver konstitueret administrerende direktør og koncernchef Annemarie Gardshol i sin ledelsesberetning.

Peter Kjær Jensen fortæller, at PostNord har mistet cirka 85 procent af sin brevmængde. Det er årsagen til, at PostNord endnu en gang præsenterer et underskud. Firmaet leverer dog stadig 250-300 millioner breve om året, fortæller chefen for den danske afdeling.

- Det er brevfaldet, der har gjort, at vi har tabt de penge. Men hvis du kigger på regnskaberne over de sidste tre år, så er de kontinuerligt blevet forbedret med et par hundrede millioner eller tre hvert eneste år. Vi er godt på vej, og vi er langt foran den plan, vi egentlig havde langt, siger Peter Kjær Jensen.

- Jeg tror ikke, at man kan komme foran brevfaldet. Men vi har stoppet blødningen.

Perlerække af problemer

Dagens regnskab følger en række af underskud fra PostNord-koncernen. Sidste år sluttede PostNord med et underskud på lidt over en milliard svenske kroner. Året inden var PostNords bundlinje i underskud med godt 300 millioner svenske kroner, mens årsresultatet for 2016 var et minus på mere end halvanden milliard svenske kroner.

Derudover fyrede PostNord sin administrerende direktør, Håkon Ericsson, tidligere på året. Samtidig blev firmaets finansdirektør, Gunilla Berg, også opsagt. Der er endnu ikke ansat nye chefer til at erstatte de to. Istedet er det Annemarie Gardshol, chef for PostNord i Sverige, og Lena Larsson, der er blevet konstitueret som henholdsvis topchef og finansdirektør.

For en måned siden annoncerede EU-kommissionen ydermere, at den ville lave en "tilbundsgående undersøgelse" af den statsstøtte, PostNord havde modtaget fra den danske og den svenske stat. Det var en henvendelse fra Brancheorganisationen for den danske vejgodstransport, der har udløst undersøgelsen.

Kommissionen har rettet blikket mod tre specifikke udbetalinger, der er blevet gennemført i 2018.

Den ene udbetaling er på 187 millioner danske kroner fra staten i Danmark til PostNord. Også en udbetaling af 280 millioner kroner fra den svenske stat til PostNord undersøges. Derudover undersøges også en udbetaling på 1,64 milliarder kroner fra PostNord til Post Danmark, der er datterselskab af PostNord.