Business

Trumps handelskrig har givet økonomien en mavepuster

En række nye nøgletal fra USA viser, at prisen for Trumps handelskrig er ved at stå klart.

Det amerikanske vækstlokomotiv buldrer fortsat derudad, men Trump har kastet grus i maskineriet, som får det til at sænke farten.

Da Donald Trump flyttede ind i Det Hvide Hus, overtog han en økonomi i god form. Det er knap to et halvt år siden, og de gode takter er der fortsat.

Men nu ser det ud til, at Trumps økonomiske politik har skabt øget usikkerhed i markedet. Først og fremmest med handelskrigen mod Kina og tendensen til at true lande med straftold, hvis ikke de gør, som præsidenten ønsker.

Det forklarer Andreas Østerheden, investeringsstrateg hos Nordea.

- Den usikre stemning, vi oplever på markedet lige nu, skyldes i høj grad Trump. Især fordi vi ikke ved, hvilke konsekvenser handelskrigen vil få for den amerikanske økonomi og verdensøkonomien i øvrigt.

Lavere forventninger til fremtiden

Andreas Østerheden understreger, at det stadig går ganske fint for USA’s økonomi, men de seneste nøgletal, især PMI-tallene, giver grund til bekymring.

PMI-tal er et udtryk for produktionsvirksomhedernes forventninger til fremtiden – altså om de har tænkt sig at producere mere eller mindre. Fra april til maj faldt PMI-tallet for USA med 0,7 procentpoint, og dermed fortsætter en nedadgående tendens.

Adskillige af de adspurgte virksomheder angiver handelskrigen som den primære årsag til, at de forventer færre ordrer den kommende tid.

- Told har en betydelig virkning på prisen på varer, lyder det eksempelvis fra en virksomhed i PMI-rapporten.

Bekymringen for faldende aktivitet i USA er også nået til OECD-landene, som forventer en lavere økonomisk vækst. Det fremgår af organisationens nyhedsbrev tirsdag.

At den amerikanske økonomi har tabt tempo, ses også i forventningerne til den toneangivende rente. For bare et halvt år siden forventede markedet, at Den Amerikanske Centralbank ville hæve renten, fordi det gik så godt. Nu forventer otte ud af ti økonomer, ifølge Bloomberg, at centralbanken vil sænke renten til det månedlige møde i juli.

- Det afspejler, at amerikansk økonomi har tabt mere tempo end forventet samt en bekymring for, hvad de fremtidige konsekvenser af handelskrigen ender med, siger Andreas Østerheden, der oplyser, at de hos Nordea lige nu forventer fire amerikanske rentenedsættelser det næste år.

Jobtal skuffer

Et andet vigtigt nøgletal er jobtallet. Her kom de seneste tal ud fredag sidste uge, og det skuffede også. For det var forventet, at der i maj var blevet skabt mellem 175.000 og 180.000 nye jobs i USA, men der blev kun skabt 75.000.

Derudover udkom der torsdag denne uge nye tal, som bekræfter Andreas Østerheden i, at den amerikanske økonomi har tabt noget af pusten.

Tallene viser, at antallet af amerikanere, som søger arbejdsløshedsunderstøttelse, sidste uge steg med 3000. Gennemsnittet for de seneste fire uger ligger nu på 217.750 amerikanere, hvilket er en stigning siden 13. april, hvor antallet lå på 201.500.

- Ud fra de fire ugers gennemsnit kravler tallene opad, ikke voldsomt, men vi skal hvert fald holde skarpt øje med udviklingen, siger Østerheden.

Også i USA har torsdagens rapport om tallene for arbejdsløshedsunderstøttelse skabt yderligere bekymring for, at økonomien er ved at miste farten, skriver CNBC.

Ingen alarm om recession

På de store linjer er USA's økonomi dog fortsat stærk.

Beskæftigelsen er steget i 104 måneder i træk. Fortsætter det frem til juli, vil den tidligere rekord for landets længste opsving fra 90’erne være slået. Især i 2018 var der ekstra tryk på; her landede USA en årlig økonomisk vækst over tre procent.

Hos Trump virker det, som om told er et diplomatisk vidundermiddel

Philip Christian Ulrich, udenrigsredaktør

Når niveauet har været så højt så længe, er det derfor helt forventeligt, at der ville ryge lidt damp af kedlerne, forklarer Andreas Østerheden. Og selvom en del indikerer, at opsvinget har toppet, er vi stadig et godt stykke væk fra en økonomisk nedtur.

- Vi er endnu ikke der, hvor vi vil kalde det en recession, men vi er i den sene del af et af de længste opsving i historien og med en del ubekendte faktorer, siger investeringsstrategen.

Det betyder, at der er god grund til at holde et ekstra vågent øje med den økonomiske udvikling, tilføjer han.

En giftig usikkerhed

Den helt store ubekendte er Trumps handelskrig, som skaber usikkerhed på flere måder, fortæller Andreas Østerheden.

- Udover de direkte effekter det har at putte tariffer på en række produkter og ydelser, som derfor bliver dyrere, står virksomhederne tilbage med spørgsmålet, hvad der skal ske med deres produktionskæder?

Det problem rammer særdeles de højteknologiske selskaber, der har deres produktion spredt ud over hele verden. En væsentlig del er placeret i Kina, som i øvrigt besidder omkring 37 procent af de sjældne metaller, der er nødvendige til eksempelvis produktion af biler og computere. USA har kun én procent.

Det efterlader virksomhederne med en uvished om, hvor det bedst kan svare sig at placere produktionen. Dette får dem til at holde igen med investeringer, der er en af de vigtigste drivkræfter i økonomien, siger Andreas Østerheden.

Han forklarer, hvilke konsekvenser en nedgang i den amerikanske økonomi kan få for Danmark og Europa.

- Det vil påvirke os negativt, da vi er meget afhængige af eksport. De danske selskaber i C25-indekset henter godt og vel 20 procent af deres samlede omsætning direkte i USA, og det er altså uden at tage højde for de indirekte faktorer, siger investeringsstrategen.

Tallet 20 procent stammer fra en undersøgelse, Andreas Østerheden lavede i 2017, og det kan derfor have ændret sig.

Fortsætter ufortrødent

Økonomiske politikker bør sigte efter at skabe stabilitet og forudsigelighed i markederne, men det, Trump har gang i, er det modsatte, forklarer Andreas Østerheden.

- Det er også derfor, at økonomer, ud fra deres perspektiv, betragter handelsbarrierer som udelukkende negativt, siger han.

Ifølge udenrigsredaktør på Kongressen.com Philip Christian Ulrich er mange amerikanere imidlertid enige i, at USA er nødt til at tage kampen op mod især Kina for at sikre fremtidens handelsbalance.

- Men Trump får også en del kritik for sin fremgangsmåde, blandt andet fra egne politiske rådgivere og økonomer, siger Philip Christian Ulrich.

Som eksempel nævner han Trumps tidligere cheføkonomiske rådgiver Gary Cohen, som fratrådte sin stilling i marts 2018, efter at præsidenten havde bekendtgjort, at han ville indføre told på stål og aluminium.

- Fordi han mente, det var så fundamentalt forkert et træk at indlede en handelskrig med Kina. Og hvis USA skulle gå den vej, skulle de måske ikke gøre det alene, men sørge for at få sine nærmeste handelspartnere, som Europa, med sig.

Officielt har Trump på intet tidspunkt givet udtryk for, at han tager risikoen ved handelskrige og øgede toldsatser alvorligt.

- Hos Trump virker det, som om told er et diplomatisk vidundermiddel, der bare får tingene til at glide meget hurtigere, siger Philip Christian Ulrich.