Business

Angreb på verdens vigtigste søvej for olie ryster ikke investorer - endnu 

De tiltagende spændinger mellem USA og Iran skaber uro i et allerede bekymret marked, lyder det fra analytikere.

På en måned har to angreb fundet sted mod olietankere i Hormuzstrædet, en indsnævring mellem Iran og Oman.

Oliestater som Saudi-Arabien, Iran og Irak er afhængige af at kunne transportere sit sorte guld gennem strædet og videre ud i verden.

Hver dag passerer omkring 17,5 millioner tønder olie gennem strædet, knap en femtedel af verdens daglige olieforbrug.

Torsdagens angreb - og et angreb mod saudiske oliefaciliteter 14. maj - giver derfor god grund til bekymring for, om olieprisen vil stige. Måske endda voldsomt som set ved tidligere konflikter i Mellemøsten.

Bekymring udebliver

Olieprisen fik da også et lille nøk opad torsdag, men ellers har markedet indtil videre taget angrebene med ophøjet ro.

Dermed er der på nuværende tidspunkt ikke nogen udpræget frygt for, at fragten af de mange millioner tønder olie skulle været truet af Iran, som USA beskylder for at stå bag angrebene.

Det vurderer Ole Sloth Hansen, råvareanalytiker hos Saxo Bank.

- Den fortæller mig, at markedet ikke helt tror på de nyheder, der bliver præsenteret for dem. De siger: ”hang on a minute”. Ellers ville vi have set en meget større stigning torsdag, hvis man definitivt kunne sige, at det var iranerne.

Markedet vil ifølge analytikeren derfor vente med at drage nogen konklusioner, før der er kommet flere informationer frem.

Lige så farlig som i 2005

Iran har benægtet amerikanernes beskyldninger. Episoden har yderligere øget spændingerne mellem de to lande, der brød frem i lys lue sidste år, da USA trak sig fra atomaftalen med Iran og i stedet indførte sanktioner mod landet.

Selv om markedet ikke rigtig lader sig mærke med det, er situationen i Den Persiske Golf nu lige så højspændt, som under USA’s besættelse af Irak i 2005.

Det vurderer Lloyd’s Market Association, en sammenslutning af forsikringsselskaber for skibsbranchen.

Til Marketwatch.com fortæller olieanalytiker Patrick DeHaan, at de seneste angreb uden tvivl åbner et nyt kapitel og vil skabe bekymring de næste uger frem.

Hvad det vil betyde for olieprisen, er svært for analytikerne at spå om på nuværende tidspunkt, når det stadig ikke er bevist, hvem der står bag.

Prisen kan stige 20 dollar

De seneste amerikanske nøgletal viser, at handelskrigen mellem USA og Kina har fået en negativ effekt på USA’s økonomi.

Markedets bekymring er derfor stadig mere rettet mod, at der kommer et fald i efterspørgslen på olie som følge af en nedgang i den globale økonomi, vurderer Ole Sloth Hansen.

- Olieprisen har således været nedadgående siden april, siger han.

I sin olieprognose fredag skriver Jyske Bank, at både handelskrigen, uroen i Den Persiske Golf, produktionsbegrænsninger fra OPEC samt sanktionspres på Iran og Venezuela i år vil få prisen for en tønde Brent-olie til at stige fra det nuværende niveau omkring 60 dollar til omkring 80 dollar.

Konflikter, først og fremmest i Mellemøsten, har tidligere ført til meget store udsving i olieprisen. Få et overblik over dem i listen herunder.

Konflikters påvirkning på olieprisen

  1. Den første oliekrise: 1973 - 1974

    En israelsk kampvognsenhed gør klar til et modangreb mod Golan-højene under Yom Kippur-krigen.

    Den 6. oktober 1973 iværksatte en koalition af arabiske stater, ledet af Egypten og Syrien, et overraskelsesangreb på Israel. Konflikten blev kendt som Yom Kippur-krigen og varede i to uger og fem dage. Formålet var at få Israel til at trække sig tilbage fra de områder, det havde erobret i Vestbredden, Gaza og på Sinai-halvøen.

    Som følge af krigen indførte OPEC, en sammenslutning af olieeksporterende udviklingslande, et olieembargo mod en række af de lande, der bakkede op om Israel. OPEC håbede dermed på at kunne presse landene til at føre en mindre pro-israelsk politik, hvilket ikke lykkedes.

    Men virkningen på olieprisen var ganske kontant. Den steg fra omkring tre dollar per tønde til næsten 12 dollar.   

  2. Den anden oliekrise: 1978 - 1980

    Billede af  Ayatollah Ruhollah Khomeini taget 26 september 1980, hvor han hilser på sine følgere i Irans hovedstad Teheran.

    I perioden januar 1978 til februar 1979 var Iran præget af en række uroligheder, strejker og demonstrationer mod landets USA-støttede shah Mohammad Reza Pahlavi. Det førte til Den Iranske Revolution, hvor Ayatollah Ruhollah Khomeini overtog magten og gjorde Iran til en islamisk republik.

    Op til og efter revolutionen faldt Irans olieproduktion med omkring fire procent, hvilket var nok til at skabe global panik, og i løbet af et år var prisen for en tønde olie næsten fordoblet.

    Ondt blev værre, da Irak invaderede Iran i september 1980. November samme år var den samlede produktion for de to lande nede på én million tønder om dagen, hvor den året før havde været på 6,5 millioner.  

  3. Golfkrigen: 1990 - 1991

    Britiske soldater gør sig klar i en skyttegrav under operation

    Den 2. august 1990 væltede irakiske styrker ind over grænsen til nabolandet Kuwait. Det resulterede i en syv måneder lang irakisk besættelse. Konflikten endte først, da den USA-ledet koalition med mandat fra FN gik til angreb på de irakiske styrker og tvang Saddam Hussein til at overgive sig.

    Både Irak og Kuwait var og er medlemmer af OPEC. Derfor skabte krigen en del uro om olieprisen, som steg kraftigt, mens konflikten varede.  

  4. Terrorangrebene mod USA: 2001

    World Trade Center i brand efter terrorister fra Al-Qaeda har fløjet to kaprede passagerfly ind i dem.

    En række faktorer havde ført til, at olieprisen efter årtusindskiftet steg. Et økonomisk opsving betød et højere olieforbrug, samtidig med at OPEC-landene havde sænket deres produktion, mens en kortvarig panikagtig stemning omkring de såkaldte Y2K-problemer lagde et yderligere pres på efterspørgslen.

    Økonomien vendte dog i 2001, efter at it-boblen bristede, og det betød, at priserne faldt. Og lige mens OPEC var i gang med at sænke produktionen for at presse priserne op igen, skete terrorangrebene i New York og Washington.

    Det skabte panik på markederne verden over, og olieprisen faldt voldsomt med helt op til 35 procent. På grund af den politiske stemning, der fulgte angrebene, valgte OPEC at udskyde yderligere reduktioner i produktionen frem til januar 2002.

  5. Irakkrigen: 2003

    Eksplosioner ryster den irakiske hovedstad Bagdad den 29. marts 2003 i et af koalitionsstyrkernes bombardementer af byen.

    Under det falske påskud om at stoppe Iraks udvikling af masseødelæggelsesvåben gik endnu en USA-ledet militærkoalition til angreb på Saddam Husseins styrker.

    Men selve invasionen havde ikke den store påvirkning på olieprisen. Faktisk faldt den.

    Det kaos, som imidlertid fulgte efter koalitionens officielle sejr, var til gengæld medvirkende til, at olieprisen steg. Irakiske oprørere angreb uophørligt olieledninger, havne og udenlandske skibe og forstyrrede dermed Iraks olieforsyning til udlandet. Derudover havde det nye regime i Irak kun ringe styr på landets olieproduktion, og vedligeholdelsen af raffinaderier og pumpestationer blev negligeret og ofte overladt til forfald.

    Iraks olieproduktion faldt efter krigen derfor ned til mellem 1,5 og to millioner tønder om dagen. Et godt stykke under, hvad den havde ligget på før invasionen.