Business

Jysk energiselskab risikerer at skulle betale 235 millioner til kunderne

Energiselskabet Verdo skal betale 235 millioner kroner tilbage til sine kunder, har Forsyningstilsynet besluttet. Men det er Verdo ikke enige i.

Pengene kan blive returneret som prisnedsættelser eller udbetalt til kunderne. Men det er ikke gnidningsfrit, siger tilsynsdirektør.

Energiselskabet Verdo fra Randers risikerer at skulle betale 234,8 millioner kroner tilbage til sine kunder, fordi de har overfaktureret dem gennem en årrække.

Det skriver Jyllands-Posten onsdag.

Sagen bunder i en årelang strid om en ekstrabetaling, som Verdos datterselskab, Verdo Varme, pålagde sine knap 13.000 kunder i perioden 2000-2005. Det havde de ikke fået lov til, og derfor kræver Forsyningstilsynet nu, at Verdo fører pengene tilbage til forbrugerne.

Ifølge avisen drejer det sig om cirka 18.000 kroner per kunde.

- Vi tager det stille og roligt

Jyllands-Posten henviser til en 41-sider lang afgørelse fra Forsyningstilsynet, der ikke tidligere er blevet offentliggjort. Det er herfra, beløbet på 234,8 millioner kroner stammer. I rapporten, som TV 2 efterfølgende har set, står der blandt andet, at tilsynet ikke har givet Verdo tilladelse til at pålægge sine kunder de ekstra udgifter.

- Beløbet skal derfor tilbageføres til varmeforbrugerne, lyder én af konklusionerne i afgørelsen.

Over for Jyllands-Posten afviser Kim Frimer, der er administrerende direktør i Verdo, at Forsyningstilsynet har ret i sine krav. Selskabet er ikke enig i konklusionen, fortæller han og beskriver det som en teknikalitet.

- Vi tager det stille og roligt. Vi mener fortsat, at vi har gjort det rigtige. Det er nogle gange let at være klog 20 år baglæns, siger Kim Frimer til avisen.

Verdo har blot gjort, som de er blevet rådet til af eksperter, lyder det fra direktøren.

Nedsættelser eller udbetalinger

Ender Verdo med at skulle betale de knap 235 millioner kroner retur, er det valgfrit, hvordan de vil gøre det, fortæller Forsyningstilsynets direktør, Carsten Smidt, til TV 2. Der har tidligere været eksempler på, at pengene er blevet udbetalt direkte til kunderne, men det er ikke en løsning uden problemer, siger Carsten Smidt.

- Spørgsmålet er, hvordan man sikrer sig, at det er dem, der har betalt, der faktisk også får pengene tilbage. Det kan man dårligt. Derfor accepterer vi også, at det kan ske gennem prisnedsættelser til de nuværende kunder, siger Carsten Smidt.

I alt drejer det sig om 141,7 millioner kroner, som Verdo i perioden har opkrævet uden at have fået tilladelse, og uden at forbrugerne har fået mere varme i radiatorerne for pengene. Når der tillægges renter og renters rente, ender beløbet helt præcist på 234.788.455 kroner, skriver Forsyningstilsynet i sin afgørelse fra maj sidste år.

Ifølge Jyllands-Posten har Verdo dog mulighed for at anke afgørelsen til Energiklagenævnet.

En rentefinte

Konkret bunder striden mellem Verdo, Forsyningstilsynet og forbrugerne i en såkaldt rentefinte. I 1981 trådte varmeforsyningsloven i kraft. Siden da har varmeværker været underlagt et princip om, at de ikke må tjene penge, men blot skal kunne løbe rundt. Er der overskud, skal pengene således føres tilbage til forbrugerne.

Loven gør det dog muligt for ejerne at opnå en ”rimelig forretning” af indskudskapitalen – det vil sige de penge, ejerne oprindeligt har skudt i selskabet – for at de kan geninvestere dem i selskabet. Det kræver dog tilladelse fra Forsyningstilsynet, og det har Verdo ikke fået, lyder det i afgørelsen.

Fra Kim Frimer lyder det omvendt, at man har indsendt, hvad man kunne. Fordi der ikke var et officielt skema, har Verdo indsendt deres regnskabsoplysninger. Da man ikke hørte noget fra tilsynet, antog man, at det betød, der var frit slag til at opkræve den ekstra betaling fra forbrugerne.

Ikke den første – eller eneste - sag

Sagen om Verdo er ikke den første af sin slags. I 2012 og igen i 2017 fik EnergiGruppen Jylland Varme – senere kaldet Eniig Varme – lov af Energitilsynet til at opkræve et trecifret millionbeløb fra sine kunder. Det åbnede for en potentiel regning i milliardklassen for landets fjernvarmeforbrugere, og derfor lukkede politikerne med energiminister Lars Christian Lilleholt (V) i spidsen den mulighed med et straksindgreb.

Der er dog stadig sager som Verdo-sagen fra 2000 til 2005, der dukker op fra før straksindgrebet. Blandt andet en anden lignende sag, hvor Verdo i perioden 2006-2014 også har opkrævet ekstrabetaling fra sine kunder. Denne sag bliver i øjeblikket undersøgt af Forsyningstilsynet.

Ifølge tilsynets formand kan man dog ikke nødvendigvis regne med, at den sag ender med samme udfald som sagen fra starten af 00’erne.