I yderkommunerne må du ikke låne penge til en bolig, selvom du har råd

16x9
Det √łkonomiske opsving har forplantet sig p√• boligmarkedet, hvor priserne har n√•et et rekordh√łjt niveau. Men ude i ydekommunerne kan man stadig ikke s√¶lge boliger. Foto: Sophia Juliane Lydolph / Scanpix Denmark

Sammen med Finans Danmark kommer Landdistrikternes F√¶llesr√•d nu med bud p√•, hvordan boligmarkedet i tr√¶ngte sm√•byer kan f√• et beh√łrigt skub.

I 2018 landede prisen p√• et gennemsnitshus i Danmark p√• 1,9 millioner kroner, hvilket er ny rekord, hvis man ikke tager h√łjde for inflationen.  

Det viser tal fra Finans Danmark.

Dermed har det danske boligmarked lagt en solid afstand til finanskrisen.

Men det gælder ikke hele landet.

H√•befulde boligejere i ydrekommunerne m√• ofte kigge langt efter at kunne l√•ne til dr√łmmeboligen. Til geng√¶ld m√• samme boligejere gerne l√•ne til en meget dyrere bolig i en st√łrre by.

Som Preben Merrild Angelo, administrerende direkt√łr i Realm√¶glerne, forklarer:

- Vi kan have en kunde, som √łnsker at k√łbe i en by med m√•ske 1000 indbyggere. Et par med god indt√¶gt¬†og arbejde i en st√łrre by lidt l√¶ngere v√¶k, men som har valgt at bos√¶tte sig i den by, fordi det passede til deres behov. Og n√•r de s√•¬†g√•r ned i banken og siger ‚ÄĚdet hus¬†vil vi gerne k√łbe‚ÄĚ, s√• f√•r de at vide ‚ÄĚdet kan I ikke, men I kan k√łbe et meget dyrere hus, der ligger i den st√łrre by." Det frustrerer mange k√łbere og s√¶lgere.

Der skal være en sikkerhed

Årsagen til dette paradoks er, at der ofte er alt for stor usikkerhed om, hvorvidt en bolig i en yderkommune nogle år ude i fremtiden også vil kunne sælges igen.

Den usikkerhed bunder i, at boligsalget nogle steder i en yderkommune ‚Äď som regel i de sm√• byer ‚Äď g√•r meget tr√¶gt. Is√¶r i sammenligning med de st√łrre byer. Det betyder, at eftersp√łrgslen p√• boliger er mindre i sm√•byerne, og derfor stiger risikoen for l√•net ogs√•.

Og loven kr√¶ver, at boligen skal kunne vurderes som salgbar ogs√• p√• lang sigt, f√łr et realkreditinstitut m√• yde et realkreditl√•n.¬†

Det forklarer Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direkt√łr i Finans Danmark.

- N√•r man l√•ner til en ejendom, er det ikke nok, at ens privat√łkonomi er i orden, selvom den ogs√• skal v√¶re det, men der skal ogs√• v√¶re en sikkerhed i ejendommen.

Så lang tid tager det at sælge sin bolig i Danmark

Tallene er trukket af boligsiden.dk og gælder for februar 2019.

N√•r man tager et realkreditl√•n, er det nemlig ikke realkreditselskabet, som l√•ner √©n pengene. I stedet l√¶gger de dit l√•n i en bunke sammen med andre l√•n, som de s√¶lger til investorer ude i markedet som obligationsl√•n. Dermed er det investorerne - der blandt andet t√¶ller de danske pensionskasser -¬†som l√•ner pengene til boligk√łberen.¬†

Da risikoen for danske obligationsl√•n ofte bliver betragtet som meget¬†lav, er gevinsten for investorerne heller ikke s√• stor. Og det er derfor, at investorer ‚Äď og lovgiverne ‚Äď ser, at der skal v√¶re en stor sikkerhed i de boliger, som de k√łber obligationer i. Hvilket p√• den anden side ogs√• giver danske boligejere den meget lave rente.

Flere bosættere skal drive boligsalget op

Eftersom problemet skyldes den lave eftersp√łrgsel p√• boliger, kommer Finans Danmark og Landdistrikternes F√¶llesr√•d mandag med et udspil, som skal v√¶re med til at l√łse denne gordiske knude.

Udspillet handler om at skabe vækst og arbejdspladser samt give bedre forhold for familierne i de danske småbyer.

Fire forslag skal sætte gang i boligmarkedet i småbyerne

For dyre tvangsauktioner

. Foto: Anders Debel Hansen / Scanpix Denmark
Omkostninger ved tvangsauktioner af ”billige” ejendomme skal sættes ned. Som reglerne er i dag, bliver ejerne af billigere boliger ramt uforholdsmæssigt hårdt, da de får en højere regning ved tvangsauktion end dem, der sidder i en dyrere bolig.

Væk med faldefærdige huse

- Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark
Staten skal afsætte flere midler til yderkommunerne, så man kan komme nogle af de mellem 10.000 og 20.000 nedrivningsparate bygninger i Danmark til livs. En barrikaderet, faldefærdig bygning er hverken pæn at se på og kan skabe utryghed i nabolaget, hvilket er med til at få potentielle købere til at holde sig væk.

Gr√łnnere boliger

. Foto: Sofie Mathiassen / Ritzau Scanpix
Boligjobordningen skal udvides, så den inkluderer fjernelse af bygninger med en meget ”dårlig” energiklasse. Hensigten er, at det både skal gøre det mere attraktivt at bo i landdistrikterne og skabe flere arbejdspladser.  

Lok flere til landet

. Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark
Befordringsfradraget for at arbejde i yderområder skal sættes op i en periode. Dermed er håbet, at flere folk fra byen i perioden vil søge arbejde i en yderkommune og derigennem opdage fordelene ved at bo på landet, så man sidenhen flytter til den by, hvor man har fundet arbejde.

- Vi h√•ber, at vi kan f√• √¶ndret p√• nogle af de forhold omkring hele boligmarkedet, som g√łr, at flere kan f√• l√•n, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes F√¶llesr√•d.

Fra realkreditselskabernes side √łnsker man flere kunder i butikken, da de jo netop lever af at l√•ne penge ud, som Ane Arnth Jensen forklarer det, og derfor ser de ogs√• en interesse i at f√• sat gang i en positiv udvikling i de omr√•der af Danmark, hvor det halter lidt. ¬†¬†

Ejendomsmægler er kritisk

Jakob Nielsen er ejendomsm√¶gler hos Realm√¶glerne i Nyk√łbing Falster, og han kan sagtens genkende problemet med, at folk med en fornuftig √łkonomi ikke kan f√• lov til at l√•ne til en bolig i hans kommune.

- Det¬†kan v√¶re den udfordring, hvor man skal have sparet et vist bel√łb op. I en bedre ejendom kan man n√łjes med fem procents udbetaling. Hvis man k√łber en af de d√•rligere boliger, kan man godt blive stillet overfor et noget st√łrre krav. ¬†

- Det skyldes, at man har nogle gamle regler, som man hænger meget fast i fra pengeinstitutternes side, lyder det fra Jakob Nielsen. 

Men han giver ikke meget for udspillet fra Landdistrikternes Fællesråd og Finans Danmark.

- Det er mildest talt en gratis omgang. Måske endda en måde for pengeinstitutterne at spare penge på.

Han mener ikke,¬†at tre ud af de fire forslag vil have nogen som helst effekt i Nyk√łbing Falster.

- Det eneste, som vil have en effekt, og som er endnu mere en gratis omgang, det er¬†pendlerfradraget. Og det er jo ikke Finans Danmark, der p√• nogen m√•de¬†kommer til at finansiere et √łget pendlerfradrag. Men det er nok det eneste, som vi anser som gangbart i den diskussion.

Ejendomsm√¶glerne efterlyser i stedet noget villighed fra bankerne og realkreditselskabernes side. Is√¶r n√•r det handler om at hj√¶lpe f√łrstegangsk√łbere, s√• de kan komme ind p√• markedet.

- Som det er nu, bruger man næsten alle undskyldninger for at sige nej tak, fortæller Jakob Nielsen.