Bitcoin blev udskammet af alle, men teknologien bag kan ændre alt

16x9
Blockchain vil revolutionere fødevaresikkerheden, lyder det fra IBM, som har bevist, at man med teknologien kan forbedre sporbarheden markant. Foto: TV 2 Grafik

Det bliver spået til at blive næsten lige så revolutionerende som internettet, og dansk erhvervsmand er med helt i front.

17. december 2017 toppede de vilde prisstigninger på Bitcoin med en kurs på knap 20.000 dollars.

Siden da er det stort set kun gået nedad for kryptovalutaen, der på et år har tabt 1,7 billioner kroner i markedsværdi.

Starten af 2018 var også præget af hård kritik af bitcoin, og flere lande og mange banker har forbudt handel med de uregulerede og anonyme valutaer.   

Til gengæld nyder teknologien bag en stadig større interesse fra erhvervslivet.

En revolution på vej

Bitcoin og andre kryptovalutaer er baseret på blockchain-teknologien, og mange spår, at den vil revolutionere hele vores handelssystem.

Det vil sige alt lige fra bankvæsen, fragt, sundhed, miljø til fødevaresikkerhed.

Sådan lyder det fra flere erhvervsfolk, som TV 2 har talt med. Heriblandt Mads Lebech, direktør i Industriens Fond, der har oplevet en øget efterspørgsel fra erhvervslivet efter mere viden om, hvad blockchain præcis er og kan.

- Vi kan sagtens se nogle områder, hvor det vil være spændende, hvis man kunne skabe den transparens, som teknologien lover, siger Mads Lebech.  

Med transparens menes der, at ingen informationer om de produkter eller systemer, der anvender blockchain, vil kunne skjules for brugerne.

Væk med mellemledene

Hvordan det mere præcist lader sig gøre, kan du læse om her. Hovedpointen er, at teknologien vil gøre en lang række ting i samfundet mere sikre, fordi man over tid får en kæde af sammenhængende, tilgængelige og søgbare informationer.

Ifølge formanden for Nordic Blockchain Association, Nikolai Søndergaard, vil det gøre en del mellemmænd unødvendige, da der ikke længere er samme behov for at have en tredjepart, der skal fungere som garant for, at eksempelvis kunden får sin vare og sælgeren sine penge, hvilket er en af bankernes primære funktioner i dag.

Men forventningerne er også, at det ikke kun er visse dele af den finansielle sektor, der i fremtiden vil blive overflødig. Flere virksomheder ser nemlig også store muligheder i at implementere teknologien i deres værdikæder. Det vil sige produktionsprocessen, fra råvarerne bliver hentet op af jorden, til det endelige produkt bliver solgt til kunden.  

I denne sammenhæng bliver første blok i en blockchain skabt, når første led af varens produktionsproces starter. I denne blok kodes alle tænkelige data. Eksempelvis produktionssted, varens præcise vægt og de medarbejdere, der har været inde over.

square to 16x9

For hver gang varen fragtes rundt og skifter hænder, bliver der lavet en ny datablok i kæden med nye informationer, ligesom der bliver fulgt op på, om de gamle informationer stadig passer. 

Erhvervsmanden Lars Seier Christensen forklarer, at blockchain således handler om at fjerne de svageste led ved simpelthen at fjerne grundlaget for, at et svagt led overhovedet kan opstå, da fejl eller svindel hurtigt og nemt vil blive opdaget.

Og når risikoen for fejl i den grad bliver elimineret, så fjerner det også behovet for en masse af de kontrolmekanismer, som i dag er sat i værk for at opdage og udbedre fejl – altså specifikke medarbejdere, firmaer og myndigheder.

Fra dage til sekunder

Det sker af og til, at der bliver opdaget skadelige eller ligefrem farlige bakterier i fødevarer i butikkerne.

I Danmark var der senest et salmonellaudbrud i starten af december, mens man i USA i november over hele landet måtte advare mod romainesalat efter fund af e. coli bakterier.

Når sådan et udbrud sker, går myndighederne i gang med at efterforske, hvor de inficerede fødevarer stammer fra, så de kan finde ud af, i hvilke butikker varerne også er endt.

En proces, der nemt kan tage op til en uge, nogle gange mere. Alt imens folk - af forsigtighed - lader være med at købe dette produkt, skønt det sagtens kun kan være en enkelt sending varer, der er inficeret.

Det resulterer i et stort madspild, et tab i omsætning for butikkerne og en langvarig tilbageholdenhed fra forbrugernes side med at købe den vare igen.

Grunden til, at opsporingen af dette ene parti tager så lang tid, er, at varen, siden den blev høstet eller produceret, er gået gennem adskillige mellemmænd med en masse papirarbejde til følge.

Men hvis sporbarheden i stedet er baseret på blockchain, vil søgeprocessen blot tage nogle sekunder.

Det viser et forsøg foretaget af IBM i samarbejde med supermarkedskæden Wallmart. De sammenlignede, hvor lang tid sporingen på et parti mangoer ville tage.

Med den gamle metode tog det knap syv døgn. Med blockchain tog det 2,2 sekunder, og hvor man tilmed kan spore præcist, hvilket træ mangoerne er høstet fra.

IBM har lavet lignende forsøg med andre typer af madvarer og med stort set samme resultat.

- Giver bare mening

Ufattelige mængder data bliver skabt hver dag, men ofte giver de mange terabytes mere støj end klarhed. Blockchain er her en måde at bringe orden i kaos på.

Det forklarer Christian Lassen, nordisk chef for Blockchain hos IBM.

- Blockchain skaber gennemsigtighed i en verden, der, når alt kommer til alt, er ret ugennemsigtig.

Han fremhæver eksemplet med mangoerne, men understreger, at det samme koncept også kan anvendes i andre brancher.

- Fødevarebranchen er oplagt, men uanset hvad der produceres, fødevarer eller ej, kan der være en rigtig god case i at have sporbarhed gennem hele kæden fra start til slut, så man ved, hvor tingene kommer fra, og at det er produceret, som det skal.

Det er netop dette perspektiv, der har fået IBM til at satse stort på blockchain-teknologien.

- Der er bare nogle områder, hvor vi sagde til os selv: ”Jamen det her giver bare mening”.

Hos IBM er de således ikke i tvivl om, at når blockchain giver mening, er det win-win for alle parter.  

- Virksomhederne sparer penge ved at tage nogle led ud af værdikæden, og forbrugerne får en troværdig information om de varer og tjenesteydelser, de køber.

Christian Lassen understreger dog, at blockchain ikke vil løse alle verdens problemer, og der vil også være mange tilfælde, hvor der ikke vil være nogen fordele ved at indføre det.

Danmark skal være med fremme

Står det til Industriens Fond skal det ikke kun være giganter som IBM eller Mærsk, der høster frugterne af blockchain-teknologien. De vil have de små og mellemstore virksomheder med på vognen.

- For mange af de danske virksomheder gælder det om at få undersøgt, om det kan svare sig for dem at blive et led i en værdikæde, som vil være baseret på blockchain, siger Mads Lebech, direktør i Industriens Fond.

Lige nu er teknologien stadig meget ny for virksomhederne, og det kan være svært at gennemskue, hvor mulighederne ligger, hvilke faldgruber der er, og hvad der er realistisk, uddyber han.

Af den årsag har Industriens Fond her i december iværksat et initiativ, som skal skabe mere fokus på, hvad erhvervslivet kan få ud af at involvere sig i blockchain.

- Ligesom Storm P sagde: ”Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det”. Og det handler netop om at få iværksat nogle konkrete projekter, der kan generere noget viden og erfaring, så man også får taget noget af jomfruligheden af teknologien.

Håbet er, at de danske virksomheder kan få en såkaldt first mover-fordel og dermed stå godt i den globale konkurrencesituation, når der i fremtiden skal vælges underleverandører.

En ny generation af kryptovalutaer på vej

En af dem, der er gået forrest i udviklingen af blockchain-teknologi i Danmark, er rigmanden og stifteren af Saxo Bank, Lars Seier Christensen.

Med sit nye firma Concordium har han sat sig for at lave en kryptovaluta, som i modsætning til bitcoin formelt lever op til alle de standarder, der gælder for en troværdig valuta.

Kryptovaluta

Kryptovaluta er ment som digitale alternativer til almindelige penge. 

Kryptovalutaer er imodsætning til almindelige valutaer ikke reguleret af nogen regeringer eller centralbanker.

Bitcoin var den første kryptovaluta. 

Kryptovalutaer er kendt for at svinge exceptionelt meget i pris i forhold til almindelige valutaer 

Da værdien svinger meget, er der stor diskussion om, kryptovalutaer egentligt er alternativer til penge, eller om de ikke snarere er højriskofyldte investeringer. 

Kilder: cryptocurrencyfacts.com, fool.com 

Han forklarer, at det dog var vigtigt for ham at lave en valuta, der stadig var tro mod ideen bag blockchain.

- Men samtidig nytter det ikke noget at ignorere det faktum, at myndigheder og centralbanker gerne vil vide, hvem man handler med, og at der er transparens om, hvordan pengestrømmen er. Og det overholder de første generationer af kryptovalutaer ikke rigtigt.

Erhvervsmanden indsamlede den viden og erfaring, der efterhånden var om blockchain og ansatte nogle af verdens dygtigste kryptografer og programmører til at virkeliggøre hans vision af fremtidens kryptovaluta.

- Målet er, at folk vil tænke Concordium, når de i fremtiden skal vælge en god, sikker distribueret blockchainløsning.

- Men i bund og grund er det ultimative succeskriterium, at folk ikke længere vil tænke på blockchain som et eller andet fuldstændig kompliceret og teknisk. For blockchain er faktisk ret simpelt, når det kommer til stykket.

Concordium er dog i konkurrence med stribevis af lignende iværksættervirksomheder, der hver især håber på, at de kan lave et legitimt svar på bitcoin, som både stater, virksomheder, banker og forbrugere vil føle sig trygge ved at bruge.