Business

Dansk økonomi er i fremgang, men ikke alle er kommet med

Mange ufaglærte står stadig i arbejdsløshed. Nederlag, nedslidning og skeptiske arbejdsgivere er en del af forklaringen, siger professor.

Dansk økonomi er stadig i topform, og selvom der skrues en smule ned for forventningerne til væksten i 2018, ser det ud til, at opsvinget vil vare nogle år endnu.

Det viser den årlige økonomiske redegørelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, som blev offentliggjort mandag.

Det tegner godt for statskassen, der på grund af lav arbejdsløshed har færre udgifter til denne post på statsbudgettet. Ifølge Danmarks Statistik er der i 2018 omkring tre millioner danskere i job. Og beskæftigelsen vil formodentligt fortsætte med at stige, lyder prognosen i Økonomisk Redegørelse.

Tilbage på perronen

Men det er ikke alle grupper i befolkningen, der er nået med væksttoget.

De ufaglærte har nemlig sværere ved at få job i dag, end de kunne for 30 år siden. Det viser tal fra De Økonomiske Råd.

I 1985 var knap 80 procent af den ufaglærte del af arbejdsstyrken i arbejde, hvor tallet i 2016 var faldet til 60 procent. Altså målt ud fra beskæftigelsesfrekvensen og ikke i absolutte tal.  

Globaliseringen, virksomhedernes øget adgang til billigere arbejdskraft og den rivende teknologiske udvikling har givet de ufaglærte i Danmark vanskeligere kår, forklarer forskningsdirektør i Vive Torben Tranæs:

- Det er blevet sværere at være lavuddannet på det nuværende arbejdsmarked, og de lavtuddannede er også blevet dårligere rustet og har ringere resurser.

Han understreger, at forklaringen således er todelt, hvor det ikke blot er blevet hårdere at gøre sig gældende overfor arbejdsgiverne, men at der også er tale om en svagere gruppe end for 30 år siden med flere sociale og helbredsmæssige problemer.

Ringe fremtidsudsigter

Professor og arbejdsmarkedsforsker fra Roskilde Universitet Bent Greve bekræfter, at de ufaglærte har fået sværere ved at komme ind på arbejdsmarkedet i takt med at udviklingen har taget fart. Og han forventer ikke, at det billede vil ændre sig. Tværtimod.

- Man skal tænke på, at vi i den nuværende situation har en meget høj beskæftigelse, og stadigvæk har dem uden en uddannelse det svært. Og når der igen kommer en nedgang i økonomien, vil de få det ekstra svært, siger Bent Greve.

Selvom de ufaglærte ofte oplever en mur mellem dem og arbejdsmarkedet, er det vigtigt at pointere, at målt på antal er denne gruppe blevet mindre med årene, påpeger professor i økonomi ved Aarhus Universitet Michael Svarre, der også er overvismand i De Økonomiske Råd.

En kamp at tage en uddannelse

En erhvervsfaglig uddannelse - der typisk tager mellem halvandet til to år – kan være en stor udfordring for mange ufaglærte og af forskellige grunde, forklarer Bent Greve.

- Først og fremmest er det ikke alle, der er bogligt egnet, og det må vi bare erkende. Men det ændre ikke på, at der stadig er en udfordring i at få dem til tage sig en uddannelse.

Han understreger, at netop fordi, der er tale om en bred vifte af mennesker, ligger der også forskellige forklaringer bag.

- Men problemet har i stort omfang været, at de boglige uddannelser har haft en højere prestige, hvilket har betydet, at nogle, som nok ikke burde være begyndt på gymnasiet lige efter folkeskolen, alligevel gjorde forsøget, men endte med at droppe ud og ikke fik taget sig en anden uddannelse.

Forskellige årsager

Fortællingen om, at det giver én en bedre anseelse at have et diplom fra gymnasiet, er dog ved at ændre sig, understreger professoren.

- Men det ændrer ikke på, at vi ikke har været gode nok til at få givet restgruppen en uddannelse og dermed have en bedre position på arbejdsmarkedet.

Blandt de barrierer, som holder de ufaglærte fra at tage sig en uddannelse, er dårlige oplevelser fra folkeskolen, et travlt familieliv og lang afstand til nærmeste uddannelsesinstitution, forklarer Bent Greve.

- Og kommer vi op til de ældre aldersgrupper, er det også meget svært at komme ind på arbejdsmarkedet igen, hvis du først er blevet arbejdsløs.

- Det skyldes, at der er en slags screeningseffekt blandt arbejdsgiverne, hvor de sorterer ældre, ufaglærte arbejdere fra, da de ikke tør satse på dem.

Som en sidste årsag, professoren ønsker at påpege, er, at ufaglærte ofte blive slidt ned af fysisk krævende jobs. Samtidig er det blevet sværere for dem, at gå tidligere på pension, da arbejderen skal levere dokumentation for, at vedkommende stort set ikke har nogen erhvervsevne tilbage. Men på grund af høje krav, er det en bevisbyrde, den ufaglærte ofte har svært ved at løfte. 

- De eneste alternativer er derfor en flexordning eller arbejdsløshedskøen, lyder det fra Bent Greve.

Mere fokus

Lykkes det at få en stor del af de arbejdsløse ufaglærte i arbejde, vil det både være godt for dem og for samfundet. Derfor er der på den ene side også et potentiale i den lave beskæftigelsesfrekvens hos gruppen, vurderer Michael Svarre.

- Men på anden side bevidner tallene, at der er nogle grupper på arbejdsmarkedet, som har det svært i den generelle fremgang, og hvor der formentlig skal en omkostningstung fokus til for at få beskæftigelse bragt op.

Han understreger, at det ikke er fordi, der ikke bliver gjort noget for at få de ufaglærte i job.

- Men der er en gruppe af personer her, hvor det ikke har virket, og hvert fald ikke i et omfang, der kan få gruppens beskæftigelsesgrad til at stige.

Bent Greve peger konkret på, at der skal gøres mere for at sikre, at folk ikke skal rejse langt for at kunne tage sig en erhvervsfaglig uddannelse.

- Og i folkeskolen skal der et større fokus på de unge, der ikke er uddannelsesparate, får den nødvendige støtte til at blive det på. Lykkes det ikke dér, skal vi blive bedre til at samle dem, når de har forladt skolen.