Business

Se listen: Her er varerne, der er blevet billigere - og dyrere - de seneste 17 år

Danske Bank har regnet på inflationen i Danmark for en række forskellige varekategorier mellem 2001 og 2018. Bax Lindhardt / Ritzau Scanpix

Danskerne oplever dog prisstigningerne forskelligt, for det afhænger meget af, hvilke behov og forbrugsvaner den enkelte har.

En analyse fra Danske Bank viser, at priserne på en række varer er faldet markant de seneste 17 år.

Det gælder især elektronik, tøj og møbler.

Overordnet er priserne dog steget, og det er især serviceydelserne, der trækker op. Eksempelvis er det blevet dyrere at køre i taxa eller gå på restaurant.

I analysen har Danske Bank set på, hvor meget danskerne kan få for deres penge, sammenlignet med hvad de kunne få i 2001. Altså inflationen i samfundet.

Analysen bekræfter, at danskernes købekraft er steget markant i perioden, hvor inflationen ligger på 31 procent, mens lønningerne i snit er steget med 52 procent.

Kineserne har gjort det billigere

Årsagen til en del af prisfaldene finder man i udflytningen af arbejdspladser fra Vesten til de store fabrikker i Kina og andre steder i Fjernøsten, hvor lønningerne er markant billigere.

- Samtidig har vi haft en kraftig teknologisk udvikling, der har gjort, at alt, hvad der bruger strøm, stort set er faldet i pris, og nogle ting er endda faldet rigtig meget, siger Las Olsen, cheføkonom hos Danske Bank.

Store forskelle på madvarer

En del fødevarer er også faldet i pris. Foruden faldende produktionsomkostninger er det også blevet billigere at transportere varer, og så spiller skiftende forbrugsmønstre også ind.

Eksempelvis er prisen på bananer stort set ikke steget i pris i perioden, selvom frugtpriserne i gennemsnit er steget 21,5 procent.

- Men det er også der, hvor en butik i Danmark gerne vil vise, hvad den kan. Det første, du ser i alle butikker i Danmark, er en frisk grøntafdeling. Og her vil de gerne vise nogle gode priser. Så i mange år har det kostet to kroner for en banan eller en pære eller et æble. Og det tror jeg vil fortsætte, siger Lars Aarup, analysechef hos Coop.

Generelt er priserne på madvarer til gengæld steget en del. Det gælder eksempelvis brød, der er steget med 47,9 procent, fisk og skaldyr, der er steget med 55,4 procent, og smør, margarine og madolier, der er steget med hele 81,4 procent.

I listen nedenfor kan du se, hvor meget en række udvalgte varer og tjenester er steget i pris siden 2001. Tallene skal ses i sammenhæng med, at prisen på alle varer og tjenester under ét er steget med 31 procent i perioden. Nogle varer er blevet dyrere med årene, andre er blevet relativt billigere, mens enkelte er blevet billigere i absolutte tal.

Artiklen fortsætter efter listen.

Sådan har priserne udviklet sig

  1. Fødevarer er steget med 35,6 procent

    Ristet brød og æblejuice den 15. september 2018.

    Brød og kornprodukter: 47,9 procent

    Kød10,1 procent

    Fisk og skaldyr: 55,4 procent

    Mælk, ost og æg: 40,1 procent

    Smør, margarine og spiseolier: 81,4 procent

    Frugt: 21,5 procent

    Grøntsager: 38,5 procent

    Sukkervarer, marmelade, chokolade og lignende: 45,1 procent

    Kaffe, te og kakao: 44,9 procent

    Mineralvand, sodavand og juice: 3,5 procent

  2. Alkoholiske drikkevarer og tobak er steget med 34 procent

    .

    Alkoholiske drikkevarer: 16,7 procent

    Spiritus: -21,0 procent

    Vin: 23,8 procent

    Øl: 21,0 procent

    Tobak: 50,2 procent

  3. Beklædning og fodtøj er faldet med 0,3 procent

    .

    Tøj: -12,4 procent

    Rensning, reparation og leje af beklædning: 49 procent

    Fodtøj: 73,3 procent

  4. Bolig

    .

    Husleje: 46,1 procent

    Vedligeholdelse og reparation af bolig: 36,4 procent

    Vandforsyning og andre tjenester i forbindelse med bolig: 73,7 procent

    Elektricitet: 46,7 procent

    Gas12,2 procent

    Flydende brændsel: 90,2 procent

    Fjernvarme med videre: 18 procent

  5. Møbler, husholdningsudstyr og husholdningstjenester er steget med 13,7 procent

    .

    Møbler og boligudstyr: 4,6 procent

    Tæpper og anden gulvbelægning: 19,9 procent

    Reparation af møbler, boligudstyr og gulvbelægning: 48,3 procent

    Boligtekstiler: 15,8 procent

    Husholdningsapparater og reparation heraf: -2,1 procent

    Glas, service og husholdningsredskaber: 21,5 procent

    Værktøj og udstyr til hus og have: 16,1 procent

  6. Sundhedsprodukter og -ydelser er steget med 21,6 procent

    .

    Farmaceutiske produkter: -7,2 procent

    Andre medicinske produkter, briller med videre: 5,8 procent

    Ambulant behandling: 53 procent

    Læge og fysioterapeut: 41,8 procent

    Tandlæge: 57,6 procent

    Hospitalsbehandling: 26,5 procent

  7. Transport er steget med 29,5 procent

    .

    Personbiler: 1,5

    Motorcykel, cykler og lignende: -2,1

    Reservedele og tilbehør: 28,9

    Brændstof: 43,0

    Vedligeholdelse og reparation af personlige transportmidler: 64,6 procent

    Transport med tog og metro: 50,4 procent

    Transport med bus og taxi: 65,9 procent

    Fly: 3,2 procent

    Transport med færge: 81,4 procent

    Varetransport, flytteforretning: 39,1 procent

  8. Kommunikationstjenester er faldet med 33,4 procent

    .

    Porto: 312,2 procent

    Teleudstyr: -88,9 procent

    Teletjenester: -34,1 procent

  9. Tjenester og produkter indenfor fritid og kultur er steget med 4,9 procent

    .

    Radio, TV og lydanlæg: -64,1 procent

    Fotografisk og optisk udstyr: -76,6 procent

    IT-udstyr: -86,8 procent

    Medier til registrering af lyd, billeder og data: -12,6 procent

    Reparation af radio, TV, lydanlæg og IT-udstyr: 18,6 procent

    Spil, legetøj og hobbyartikler: -45,0 procent

    Udstyr til sport, camping og friluftsaktiviteter: -17,8 procent

    Planter og blomster: 22,4 procent

    Kæledyr og artikler hertil: 53,2 procent

    Tjenester i forbindelse med fritid og sport: 24,1 procent

    Tjenester i forbindelse med kultur: 76,5 procent

    Bøger: 59,2 procent

    Aviser og tidsskrifter: 99,4 procent

    Papirvarer, skriveredskaber og lignende: 33,2 procent

    Pakkerejser: 38,6 procent

  10. Restauranter og hoteller er steget med 49,7 procent

    .

    Restauranter, cafeer og kantiner og lignende: 47,6 procent

    Overnatning, hoteller, camping og vandrehjem: 42,6 procent

  11. Andre varer og tjenester er steget med 49,2 procent

    .

    Frisørbehandling og lignende: 60 procent

    Artikler til personlig pleje: -0,9 procent

    Smykker, ure og lignende: 63 procent

    Daginstitutioner og social forsorg: 46,4 procent

    Forsikringer: 65,1 procent

    Finansielle tjenester: 65,4 procent

Kilde: Danske Bank (Bemærk: I overstående liste er der for forståelsens skyld udeladt visse kategorier. Derfor er der ikke en konsekvent overensstemmelse mellem gennemsnittet for de enkelte varekategorier og det sammenlagte gennemsnit for de viste eksempler). 

Høje lønninger herhjemme

Prisfaldene knytter sig altså for det meste til de varer, vi importerer, mens priserne på det, vi producerer herhjemme, over en bred kam er steget. Det skyldes især prisstigningerne på lønnen, som oftest er langt den største udgift for eksempelvis transportvirksomheder, frisører og andre, der lever af at sælge tjenesteydelser.

Det betyder også, at danskerne oplever prisstigningerne, alt efter hvor i livet de befinder sig, og hvad de bruger deres penge på.

- Det er klart, at hvis man ikke køber biler, elektronik eller noget af det andet, som er faldet meget i pris, så oplever man ikke prisfaldet i samme grad, siger cheføkonom Las Olsen.

I stedet vil disse grupper af danskere i højere grad blive mærket af, at priserne på andre ting er steget. Især er oplevelser og det at gå i byen blevet væsentligt dyrere, ligesom udgifter til ens bolig også er steget.

Inflationen opleves forskelligt

Tidligere har Danmarks Statistik regnet på, hvordan forskellige befolkningsgrupper oplever inflationen i perioden 2006 til 2017.

Og her ser man, at mens enlige med børn i gennemsnit oplevede prisstigninger på 16,4 procent, var den for pensionister på 21,9 procent.