I dag starter Jesper Nielsens kamp mod Pandora om 1,4 milliarder kroner
Pandora skjuler noget, mener smykkemanden Jesper Nielsen, som vil have indsigt i de fulde regnskaber.
Voldgiftsretten er torsdag begyndt at behandle en sag mellem Jesper Nielsen og Pandora.
En strid om 1,4 milliarder kroner - og for Jesper Nielsen om at få genvundet sin fulde ære.
- De skal ikke slippe afsted med at snyde mig og min familie, som var med til at skabe virksomheden fra bunden af, og som tilbage i 2009 solgte en ekstrem profitabel forretning til Pandora, siger Jesper Nielsen, også kendt som Kasi-Jesper, til TV 2.
Pandora oplyser til TV 2, at man af princip ikke vil kommentere sagen, mens den bliver behandlet i voldgiftsretten.
Et smykkeeventyr
Jesper Nielsen var ejer og direktør af Kasi Group ApS, som tilbage i nullerne stod for at forhandle Pandoras smykker på de centraleuropæiske markeder
Det drejer sig om landene Tyskland, Østrig, Schweiz, Holland og Italien.
I 2008 købte kapitalfonden Axcel 60 procent af aktierne i Pandora.
To år senere opkøbte Pandora Kasi Groups distributions- og salgsnetværk, men stadig med Jesper Nielsen for bordenden for det selskab, der nu hedder Pandora Jewelry Central Western Europe – eller kort og godt Pandora CWE.
Netop den aftale, der blev indgået i den forbindelse, er kernen i Jesper Nielsens søgsmål mod Pandora.
For den indebar en bonusaftale til Jesper Nielsen, hvor han i fire år skulle have halvdelen af overskuddet i Pandora CWE, og det beløb, han modtog for det fjerde år, skulle han yderligere have hvert år de næste fire år.
Bonusordningen - også kaldet for en earn out-betaling - ville træde i kraft, hvis Pandora besluttede sig for at købe Jesper Nielsen helt ud af deres forretninger.
Købt ud
Jesper Nielsen havde ikke forestillet sig, at der kun skulle gå et halvt år, før hovedkontoret ønskede ham helt ud af vagten.
Det skete i forbindelse med, at Pandora gerne ville børsnoteres, og dermed kunne de kræve, at Jesper Nielsen skulle købes ud. Det havde de to parter aftalt i den nye kontrakt seks måneder tidligere.
Jesper Nielsen måtte gå med til at sælge, skønt han var imod, da han mente, Pandora ikke var klar til en børsnotering.
Det var en ærgerlig slutning på Jesper Nielsens rejse med Pandora, mente han, men i det mindste fik han 385 millioner kontant som et led i earn out-aftalen. Og han kunne se frem til en andel i overskuddet de næste otte år.
Troede han.
Det pludselige overskud
Regnskabet for 2011 faldt, og Pandora meddelte, at skønt der var overskud i den samlede forretning, gjaldt det bare ikke for Pandora CWE.
Samme besked lød for 2012. Og for 2013 og 2014.
Men i 2016 begyndte CWE pludselig at tjene penge ind til moderkoncernen. I 2016 landede overskuddet på 336 millioner kroner, og i 2017 voksede det til 833 millioner.
- Det er en meget stor gåde for os, hvordan denne forretning kunne gå i minus, og så snart earn out-aftalen udløber, bliver de ekstremt profitable igen, fortæller Jesper Nielsen.
- Der er noget, der ikke stemmer
Og ifølge Jesper Nielsen bliver det kun mere mystisk af, at Pandoras andre forretninger i Europa gik frem. Faktisk var Europa i perioden koncernens bedste marked med en overskudsgrad på 43 procent.
Hvilket betyder, at Østeuropa, Storbritannien, Frankrig, Spanien og Skandinavien skulle kompensere for tabene i CWE. Og det ville undre Jesper Nielsen, hvis det er tilfældet.
- Mine revisorer fortæller mig, at det ville betyde, at de øvrige europæiske markeder skulle kunne give en overskudsgrad på 78 procent, hvilket er abnormt meget.
Erhvervsmanden tilføjer, at den pludselige nedgang i overskuddet i CWE står lidt i modsætning til, at omsætningen i denne del af Pandora fra 2010 til 2014 steg med 80 procent.
Vil have regnskabet frem i lyset
Har Pandora ret i, at CWE ikke tjente nogle penge i de år, er det ifølge Jesper Nielsen mærkeligt, at de så ikke lægger tallene frem.
- Alt i alt lugter det langt væk af snyd af allerværste skuffe. Og Pandora har været dygtige til at få tiden til at gå, og de vil fortsat gøre alt for ikke at lægge tingene på bordet, lyder det fra Jesper Nielsen.
Sagen har kostet stort på Jesper Nielsens tillid, og i dag tør han ikke længere stole på de aftaler, han indgår med store virksomheder og kapitalfonde, fortæller han.
- Det er banditter i habitter, og de er de værste slyngler, som forsøger at gemme sig bag flotte jakkesæt og juridiske spidsfindigheder. Den her sag har lært mig, at det er de drenge, jeg er allermest bange for.
- De håbede på, at jeg ville knække
To gange har Jesper Nielsen vundet over Skat. Den ene sag handlede om et skattefradrag på 163 millioner kroner i forbindelse med sponsorater. Den anden om skattefritagelse for 245 millioner i forbindelse med salget af Kasi Group til Pandora.
Selv mener Jesper Nielsen, at Pandora havde håbet på, at han ville tabe sagerne til Skat og dermed både miste motivationen og de økonomiske ressourcer til at tage slagsmålet med dem.
- Men den strategi har altså slået fejl for dem, og nu kommer min familie og jeg og vil have vores penge. Pandora har nemlig tjent mange milliarder på den forretning, jeg solgte til dem.
Netop den påstand er altså det, voldgiftsretten skal tage stilling til, og Jesper Nielsen ser frem til at få det indblik i tallene, som han efterspørger.
- Vi kommer til at se ting, der vil overraske os, siger han.