Politikerne vingeskyder deleøkonomien i Danmark, siger forening
Uklare regler går ud over tilliden til deleøkonomien, og det kan koste på konkurrenceevnen. Men kritikken har ikke meget på sig, siger politikerne.
Tidligere på måneden fik den deleøkonomiske virksomhed Lime det røde kort af myndighederne, kun fire dage efter de lancerede deres koncept i Danmark.
De elektriske scootere, som københavnerne kunne leje og frit stille fra sig igen efter brug, var ifølge Trafikstyrelsen ulovlige.
Formanden for Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark, Claus Skytte, sammenligner sagen med Uber, som Østre Landsret i 2017 dømte som værende piratkørsel.
De to sager er ifølge Claus Skytte konkrete eksempler på, at politikerne i Danmark skaber usikkerhed hos både private og virksomheder, som kunne være interesseret i dele- og platformsøkonomiske løsninger. De tør bare ikke give sig i kast med det af bekymring for, at de får et skatte- eller bødesmæk.
Tydelige og letforståelige regler er – udover et stærkt forretningskoncept – en forudsætning for, at deleøkonomiske virksomheder kan tiltrække nye kunder, fortæller Matias Møl Dalsgaard, direktør i samkørsels- og biludlejningstjenesten Gomore.
Den succesfulde virksomhed oplever dog ikke problemet i udpræget grad, men har erfaringer med, at uklar lovgivning skaber usikkerhed hos deres kunder, fortæller direktøren til TV 2.
Det store flertal holder sig på afstand
Claus Skytte mener, at uklarhed og forvirring er en af hovedårsagerne til, at deleøkonomien har mistet momentum i Danmark.
En undersøgelse, som Yougov har foretaget på vegne af Nordea, viser nemlig, at danskernes interesse for deleøkonomiske tiltag nu stagnerer efter flere års vækst.
Det moderne Danmark har især udviklet sig på ryggen af fag- og andelsbevægelsen, ligesom det frivillige foreningsliv også har spillet en stor rolle i danskernes liv historisk set. Og det, mener Claus Skytte, har gjort, at danskerne har en konservativ tilgang til den deleøkonomi, der i de senere år er vundet frem.
- Vi har en dele- og frivillighedskultur, der gør, at det med at dele med hinanden er noget, vi gør gratis.
En hvepserede
Regeringen vedtog sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre en ny lov, der skal skabe mere klarhed over skattereglerne inden for deleøkonomien og iværksætte tiltag, der skal skabe bedre rammer for private og virksomheder.
For Claus Skytte er det imidlertid ikke nok, da aftalen ikke dækker de platforme, hvor private kan udbyde deres arbejdskraft. Han mener, at årsagen skyldes fagforeningernes traditionelle dominans
- Politikerne tør ikke røre ved arbejdsdelingsplatformene. Og hvem tør røre ved det i et land, hvor man har så stærk en fagbevægelse?
Det får ham til at beskrive området som en hvepserede, som Christiansborg afholder sig fra at stikke hænderne i.
- Den måde, platformsøkonomien disrupter vores verden på, er der simpelthen ikke plads til i vores system, lyder det fra Claus Skytte.
Politikerne og embedsværket arbejder nødvendigvis ikke langsomt, medgiver formanden, men i modsætning til eksempelvis USA og England har vi en tendens til at forbyde ting først og så lovgive bagefter.
Konsekvensen er bare, fortæller han, at det risikerer at gå ud over de danske dele- og platformsøkonomiske virksomheders konkurrenceevne.
- De oplever, de kommer ud til kunder, blandt andet store virksomheder, og på et eller andet tidspunkt stiller kunden spørgsmålet: ”Men er det her lovligt?” Og det kan de ikke svare på.
V og S: Kritikken er skudt helt ved siden af
Christiansborg har stort fokus på området, men tingene skal ske med rettidig omhu, og det skal ikke ende i Det Vilde Vesten, lyder det fra Morten Bødskov (S), der fremhæver Uber som et eksempel på, hvordan det ikke skal foregå.
- Vi stiller en række krav til de deleøkonomiske virksomheder. Det skal være inden for ordnede rammer. Det vil sige, at skattelovgivningen skal overholdes, og der skal være ordentlige overenskomstforhold, som også skal overholdes.
Den socialdemokratiske ordfører mener, at den brede aftale, som partiet indgik i 2017 med regeringen og et par andre partier, skaber klarhed over reglerne og giver nye og bedre muligheder for at stifte og etablere deleøkonomiske virksomheder i Danmark.
Det er erhvervsordføreren hos Venstre, Torsten Schack Pedersen, enig i. Han mener, at de forbedrede rammer vil genskabe både private og virksomheders tillid til, at de kan føle sig sikre, når de anvender dele- og platformsøkonomiske løsninger. I aftalen er der afsat 50 millioner kroner for at sikre disse forbedringer.
- Derfor synes jeg også, at påstanden om, at vi sidder på hænderne, er noget uberettiget, siger Torsten Schack Pedersen.
Blander pærer og bananer
De to ordførere skyder i stedet en kritik tilbage til Claus Skytte, som de mener skærer deleøkonomien over én kam.
Det kan man nemlig ikke, forklarer de, da der er tale om forskellige virksomheder i forskellige brancher og med forskellige målgrupper. Der kan derfor ikke laves én stor lov for dem alle, ligeså lidt som der kan laves en lov, der dækker alt lige fra for fiskeri til hoteller, banker og alle andre typer af erhverv i landet.
- Deleøkonomien er meget kompliceret. Det går fra, at jeg udlåner min boremaskine til min nabo og til folk, der udlejer boliger, biler og både. Det er et meget bredt spektrum. Det, vi som politikere skal sikre, er, at alt det foregår under de rigtige rammer, lyder det fra Morten Bødskov.