Så meget skal du tjene for at være husejer i din kommune
Der vil fortsat være kul under boligmarkedet i noget tid endnu, vurderer økonomer, men dampen vil gå lidt af.
Drømmen om at eje en bolig er dyr at indfri, og prisen for den afhænger især af, hvor i landet du bor.
Det viser en analyse fra Arbejdernes Landsbank.
En familie i København, der bor i et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter, skal således have en årlig indtægt på 1.040.000 kroner om året for at kunne betale husstandens faste udgifter, samtidig med at de fastholder et rådighedsbeløb af en minimum størrelse.
- Vi anbefaler, at en familie med to voksne og to børn har et rådighedsbeløb på minimum 15.000 kroner, når deres faste udgifter er betalt, skriver Arbejdernes Landsbank i deres analyse.
Dyrere bliver det, hvis familieboligen ligger på Frederiksberg, der ligger i hjertet af København. For at have råd til det skal man i 2018 tjene 1,9 millioner kroner om året.
Samme størrelse bolig er derimod tre gange billigere i Tønder, hvor man til sammenligning skal have en årsindtægt på 630.000 kroner.
Den største post på familiebudgettet er boligudgifterne, især hvis der er tale om boliglån. Men det er ikke det eneste, der har betydning for, hvor dyrt det er at bosætte sig i en given kommune. Udgifter til eksempelvis daginstitutioner skal også medregnes, hvilket Arbejdernes Landsbank har gjort i deres analyse.
Herudover er den såkaldte gældsfaktor afgørende for, om du kan låne til en bolig, dér hvor du gerne vil bo, eller om du måske skal søge efter noget i nabokommunen.
Gældsfaktoren er den karakter, din bank giver din økonomi, når du anmoder om et lån. Den fortæller banken, hvor hurtigt du kan betale det beløb, du gerne vil låne, tilbage ud fra den årsindkomst, du har.
De fleste banker anbefaler, at man ikke har en gældsfaktor på mere end fire.
Strammere regler får boligejerne til at søge bredere
I begyndelsen af året trådte der nye og strammere låneregler i kraft. De stiller krav til bankerne om, at de ikke må låne ud til en belåningsgrad på mere end 60 procent til kunder med en gældsfaktor på over fire.
Med mindre der er tale om:
- Fastforrentet lån - gælder også de lån med afdragsfrihed
- Tilpasningslån (F5 til F10) - gælder ikke lån med afdragsfrihed
- RenteMax lån (5 og 10) - gælder ikke lån med afdragsfrihed
De stigende boligpriser på især lejligheder har derfor gjort især boligmarkedet i København til lukket land for nogle af de håbefulde købere, fortæller cheføkonom Signe Roed-Frederiksen fra Arbejdernes Landsbank.
- Gældsfaktoren og de nye, strammere låneregler har formodentlig betydet, at dem, der har været på boligjagt i København, er kommet på andre tanker og søgt ud i kommuner, hvor de kan komme under en gældsfaktor på fire og under de fleste omstændigheder kan få flere kvadratmeter for pengene.
Er til for at beskytte boligejerne
På grund af de rekordlave renter kan man sagtens købe en bolig, der er lidt dyrere, end man ville have kunnet låne sig til i en situation med højere renter.
Og eftersom renterne bestemmer prisen for, hvor meget du skal betale tilbage på lånet – og dermed hvad du skal lægge til side på budgettet – er der en vis risiko ved at sætte sig for dyrt, forklarer Signe Roed-Frederiksen.
- For hvis renten stiger, kan man risikere ikke at kunne betale af på sin gæld, ligesom man risikerer at blive teknisk insolvent, hvis boligen falder i pris, som vi så skete for mange under finanskrisen, siger hun.
Det er netop på grund af disse to risici, at politikerne har skærpet kravene til bankernes udlån i forbindelse med boligkøb.
Boligridtet vil fortsætte
Danskerne har ikke set toppen af boligmarkedet endnu, fortæller Signe Roed-Frederiksen, som mener, at boligpriserne over en bred kam fortsat vil stige. Om end i et langsommere tempo.
Den vurdering er direktør for Boligøkonomisk Videnscenter Curt Liliegreen enig i, og han tilføjer:
- Jeg synes allerede, vi kan se tegn på en årlig prisstigningstakt på lejligheder på omkring fire til fem procent, hvor det tidligere har været over ti procent i Københavns Kommune.
Det er en tendens, man mærker hos landets største ejendomsmægler. Det fortæller bestyrelsesformand Poul Erik Bech.
- Hvor det for et år siden tog én måned at sælge en ejerlejlighed, tager det nu to måneder.
Han ser det som de første tegn på, at festen, hvad angår prisstigninger på boligmarkedet, er ved at være overstået.
Hvilket for den erfarne ejendomsmægler er helt naturligt, da man kommer fra et historisk højt niveau. Derfor er det klart, at boligmarkedet ikke kan blive ved med at køre i femte gear for evigt.