Så meget skal du tjene for at være husejer i din kommune

16x9
En analyse fra Arbejdernes Landsbank viser, at der er v√¶sentligt forskelle i kravene til boligejernes indkomster alt efter, hvor i landet de har bosat sig. Foto: Mathias L√łvgreen Bojesen / Scanpix Denmark

Der vil fortsat v√¶re kul under boligmarkedet i noget tid endnu, vurderer √łkonomer, men dampen vil g√• lidt af.

Dr√łmmen om at eje en bolig er dyr at indfri, og prisen for den afh√¶nger is√¶r af, hvor i landet du bor.

Det viser en analyse fra Arbejdernes Landsbank.

En familie i K√łbenhavn, der bor i et gennemsnitligt hus p√• 140 kvadratmeter, skal s√•ledes have en √•rlig indt√¶gt p√• 1.040.000 kroner om √•ret for at kunne betale husstandens faste udgifter, samtidig med at de fastholder et r√•dighedsbel√łb af en minimum st√łrrelse.  ¬†

- Vi anbefaler, at en familie med to voksne og to b√łrn har et r√•dighedsbel√łb p√• minimum 15.000 kroner, n√•r deres faste udgifter er betalt, skriver Arbejdernes Landsbank i deres analyse.

Dyrere bliver det, hvis familieboligen ligger p√• Frederiksberg, der ligger i hjertet af K√łbenhavn. For at have r√•d til det skal man i 2018 tjene 1,9 millioner kroner om √•ret.

Samme st√łrrelse bolig er derimod tre gange billigere i T√łnder, hvor man til sammenligning skal have en √•rsindt√¶gt p√• 630.000 kroner.

Så meget skal du tjene for at have råd til et hus på 140 kvadratmeter i din kommune

Den st√łrste post p√• familiebudgettet er boligudgifterne, is√¶r hvis der er tale om boligl√•n. Men det er ikke det eneste, der har betydning for, hvor dyrt det er at bos√¶tte sig i en given kommune. Udgifter til eksempelvis daginstitutioner skal ogs√• medregnes, hvilket Arbejdernes Landsbank har gjort i deres analyse.

Herudover er den s√•kaldte g√¶ldsfaktor afg√łrende for, om du kan l√•ne til en bolig, d√©r hvor du gerne vil bo, eller om du m√•ske skal s√łge efter noget i nabokommunen.

G√¶ldsfaktoren er den karakter, din bank giver din √łkonomi, n√•r du anmoder om et l√•n. Den fort√¶ller banken,¬†hvor hurtigt¬†du kan betale det bel√łb, du gerne vil l√•ne, tilbage ud fra den √•rsindkomst, du har.

De fleste banker anbefaler, at man ikke har en gældsfaktor på mere end fire.

Strammere regler f√•r boligejerne til at s√łge bredere

I begyndelsen af året trådte der nye og strammere låneregler i kraft. De stiller krav til bankerne om, at de ikke må låne ud til en belåningsgrad på mere end 60 procent til kunder med en gældsfaktor på over fire.

Med mindre der er tale om: 

  • Fastforrentet l√•n - g√¶lder ogs√• de l√•n med afdragsfrihed
  • Tilpasningsl√•n (F5 til F10) - g√¶lder ikke l√•n med afdragsfrihed
  • RenteMax l√•n (5 og 10) - g√¶lder ikke l√•n med afdragsfrihed

De stigende boligpriser p√• is√¶r lejligheder har derfor gjort is√¶r boligmarkedet i K√łbenhavn til lukket land for nogle af de h√•befulde k√łbere, fort√¶ller chef√łkonom Signe Roed-Frederiksen fra Arbejdernes Landsbank.

- G√¶ldsfaktoren og de nye, strammere l√•neregler har formodentlig¬†betydet, at dem, der har v√¶ret p√• boligjagt i K√łbenhavn, er kommet p√• andre tanker og s√łgt ud i kommuner, hvor de kan komme under en g√¶ldsfaktor p√• fire¬†og under de fleste omst√¶ndigheder kan f√• flere kvadratmeter for pengene.

Er til for at beskytte boligejerne

P√• grund af de rekordlave renter¬†kan man sagtens k√łbe en bolig, der er lidt dyrere, end man ville have kunnet l√•ne sig til i en situation med h√łjere renter.

Og eftersom renterne bestemmer prisen for, hvor meget du skal betale tilbage p√• l√•net ‚Äď og dermed¬†hvad du skal l√¶gge til side p√• budgettet ‚Äď er der en vis risiko ved at s√¶tte sig for dyrt, forklarer Signe Roed-Frederiksen.

- For hvis renten stiger, kan man risikere ikke at kunne betale af på sin gæld, ligesom man risikerer at blive teknisk insolvent, hvis boligen falder i pris, som vi så skete for mange under finanskrisen, siger hun.

Det er netop p√• grund af disse to risici, at politikerne har sk√¶rpet kravene¬†til bankernes udl√•n i forbindelse med boligk√łb.

Boligridtet vil fortsætte

Danskerne har ikke set toppen af boligmarkedet endnu, fortæller Signe Roed-Frederiksen, som mener, at boligpriserne over en bred kam fortsat vil stige. Om end i et langsommere tempo.

Den vurdering er direkt√łr for Bolig√łkonomisk Videnscenter¬†Curt Liliegreen¬†enig i,¬†og han¬†tilf√łjer:

- Jeg synes allerede, vi kan se tegn p√•¬†en √•rlig prisstigningstakt p√• lejligheder p√• omkring fire til fem procent, hvor det tidligere har v√¶ret over ti procent i K√łbenhavns Kommune.

Det er en tendens, man m√¶rker hos landets st√łrste ejendomsm√¶gler. Det fort√¶ller bestyrelsesformand Poul Erik Bech. ¬†

- Hvor det for et år siden tog én måned at sælge en ejerlejlighed, tager det nu to måneder.

Han ser det som de f√łrste tegn p√•, at festen, hvad ang√•r prisstigninger p√• boligmarkedet, er ved at v√¶re overst√•et.

Hvilket for den erfarne ejendomsm√¶gler er helt naturligt, da man kommer fra et historisk h√łjt niveau. Derfor¬†er det klart, at boligmarkedet ikke kan blive ved med at k√łre i femte gear for evigt.