Sådan franarrede finansverdenens dyre drenge fem lande for 410 milliarder

Siden august 2015 har danskerne svælget i indignation over, at udenlandske skattesvindlere har lænset vores fælles statskasse for milliarder af kroner.

Først lød beløbet på på 6,2 milliarder kroner. Et tal, der blev opjusteret til 12,3 milliarder i 2016 og igen til 12,7 milliarder tidligere i år.

Nu har DR og Politiken i samarbejde med 17 internationale medier afsløret, at mindst fire andre lande også er blevet ramt.

Dirigerede svindlen fra Europas finanstårne

Fra velansete virksomheder i London og Frankfurt planlagde og styrede et netværk af højtuddannede advokater og finansfolk det historiske svindelnummer. Det blev udført via en række af verdens største banker og internationale finanshuse, hvormed det lykkedes dem at franarre de fem lande op mod 410 milliarder kroner.

Det gjorde de ved hjælp af deres indgående kendskab til de finansielle markeder, hvor de i fællesskab udnyttede systemets svagheder.

Ud fra deres viden udviklede de et sofistikeret svindelnummer. Det forklarer John Hansen, der er chef for de undersøgende journalister på Politiken.   

- Det viser, at der er en enorm uligevægt mellem de finansielle aktører og samfundets kontrolapparatter, der i voldsom grad bliver overmatchet, eftersom det her har kunne lade sig gøre så længe, siger han.

For statsminister Lars Løkke Rasmussen understreger torsdagens afsløringer, at denne type skattesvindel er et globalt problem, hvilket kun gør hans harme større, siger han til TV 2.

- Det er en griskhed af dimensioner, og vi vil forfølge de skyldige, indtil den sidste krone er betalt tilbage, lyder det fra statsministeren.  

Sådan foregik svindlen

Når børsnoterede selskaber har godt med penge på kistebunden, og forretningen ser lys ud, kan de vælge at dele ud af virksomhedens overskud til sine aktionærer. Det kaldes for udbytte.  

Når selskabet udbetaler udbytte bliver 27 procent sendt direkte til skat. Det kaldes derfor for udbytteskat.

En aktionær kan både være en enkelt person eller et selskab.

Bor personen eller selskabet i udlandet, kan man helt lovligt søge om, at få udbytteskatten refunderet. 

Men kun hvis det pågældende land har indgået en særlig skatteaftale med Danmark om fritagelse af udbytteskat.

Det hedder en dobbbeltbeskatningsaftale, og sådan en har Danmark med de fleste lande i Europa og med USA. Dermed behøver en amerikaner ikke betale skat af sine aktier i eksempelvis Mærsk, hvilket er med til at lokke amerikanske investeringer til Danmark og omvendt. 

Det er i dette system, at bagmændene har fundet et hul og malket det for milliarder. 

Det har de blandt andet gjort ved, at én af dem har købt nogle aktier i et dansk selskab i dagene op til, at selskabet vil betale udbytte. 

Men i stedet for at beholde aktien, låner vedkommende den ud til de andre svindlere i netværket.

Dermed har allesammen et bevis for, at de har haft aktien i hænde. Men det er ikke det samme, som at eje den, og derfor - påstår myndighederne - har de ikke ret til udbytterefusion.

Finansfolk kalder denne manøvre for cum-cum-handler. Ordet stammer fra latin. 

Ifølge DR har denne metode været bagmændenes favorit. Hele 345 milliarder kroner ud af de 410 milliarder har de således kunnet putte i lommen ved denne finte. 

En anden metode springer leddet over med at skulle købe aktier. 

I stedet lader man bare som om, at man ejer nogle.

Det vil sige, bagmændene forfalsker den dokumentation, de sender til den pågældende skattemyndighed. 

Dette svindelnummer er mere risikofyldt, da der er større sandsynlighed for, at det bliver opdaget. 

Men det kræver, at en vaks skattemedarbejder stiller det gode spørgsmål: "Ejer vedkommende faktisk den aktie, han påstår, han gør?" 

Der skulle dog gå flere år, før en medarbejder gjorde det.

Succesen lå i gentagelsen

I mellemtiden mangedoblede bagmændene deres profit ved at søge om den samme skatterefusion flere gange. 

Ifølge John Hansen var det årsagen til, at det lykkedes dem at hive milliarder hjem. Han forklarer, at svindlerne først satsede på at få udbytterefusion af den samme aktiepost to gange. 

Men efterhånden som de slap afsted med det, blev de mere og mere dristige. Nogle gange kunne de malke systemet ti gange med den samme aktiepost, der, som forklaret ovenfor, ikke nødvendigvis eksisterede i virkeligheden. 

Trickets tre niveauer 

Svindelnummeret kan således deles op i tre kategorier: Den milde, den grove og den meget grove.

Den milde drejer sig om misbrug af cum-cum-handler én gang, 

Og den grove handler om, når bagmændene har misbrugt cum-cum-handler flere gange. 

Mens svindlen går hen over bliver meget grov, når bagmændene har forfalsket ejerbeviser af aktier og sendt krav ind om aktieudbytte. Ekstra groft bliver det, hvis de har gjort dette flere gange med samme forfalskede aktiepost.