Erhvervsstyrelsen indleder undersøgelse af Danske Banks eksterne revision

16x9
Torsdag oplyste banken, at de amerikanske myndigheder gĂĄr ind i sagen. Foto: Jacob Gronholt-pedersen / Ritzau Scanpix

Torsdag valgte de amerikanske myndigheder at gĂĄ ind i sagen.

Erhvervsstyrelsen har startet en undersøgelse af Danske Banks eksterne revision af bankens regnskab for 2014.

Det skriver styrelsen pĂĄ sin hjemmeside.

Styrelsen oplyser, at de af egen drift kan iværksætte undersøgelser, hvis "der er risiko for, at en revisor har overtrådt revisorlovgivningen og hvidvaskloven"

Nyhedsbureauet Ritzau oplyser, at banken frem til 2015 havde Ernst & Young som revisor.

Selskabet stĂĄr inde for arbejdet og vil samarbejde fuldt ud med styrelsen, siger presse- og kommunikationschef Michael Basland til Ritzau:

- Vi vil samarbejde fuldt ud med Erhvervsstyrelsen i deres gennemgang. Vi kan ikke kommentere specifikke kundeforhold, men vi står inde for det arbejde, vi har udført som ekstern revisor for Danske Bank.

PĂĄ Danske Banks hjemmeside oplyser banken, at det i dag er Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, der er ansvarlig for den finansielle revision af banken, og at denne revision udføres i overensstemmelse med internationele standarder.

Erhvervstyrelsen oplyser ydermere, at Dansk Banks interne undersøgelse, der blev fremlagt i slutningen af september har "givet indikationer pĂĄ, at der "kan være sket overtrædelse af hvidvaskloven og revisorloven i forbindelse bankens eksterne revision."

Foruden bankens regnskab for 2014 vil man undersøge kundeforholdene frem til 2015, oplyses det.

Aktien faldt markant 

Oplysningen fra Erhvervstyrelsen kommer samme dag, som Danske Bank-aktien tog et dyk pĂĄ ni procent.

Det sker, efter avisen Financial Times fredag beskriver, hvordan Dansk Banks estiske filial i 2013 overførte penge for russere, uden at vide hvor de havnede via såkaldte 'spejlhandler'.

’Spejlhandlerne’ foregik på den måde, at russiske kunder købte værdipapirer i rubler. Derefter blev de solgt i en udenlandsk valuta som dollar, skriver avisen.

Samlet har aktionærerne tabt næsten 40 procent i år, hvor hvidvasksagen i Estland har taget overskrifterne.

Med sagens omfang in mente er der fortsat en stor risiko for, at Danske Bank kan løbe ind i en stor bøde fra både danske og udenlandske myndigheder.

Det fik torsdag Finanstilsynet til at kræve, at Danske Bank skal lægge yderligere fem milliarder til side. Mere præcist har de nu et kapitalkrav på 10 milliarder.

Flere kommuner har udtrykt et ønske om at opsige deres samarbejde med Danske Bank. Senest Københavns Kommune. Få overblikket her. Kortet nedenfor viser, hvilke banker kommunerne har i dag.

OVERBLIK: Denne bank bruger din kommune