Finanstilsynet genåbner undersøgelse af Danske Bank

I otte år strømmede milliarder gennem Dansk Banks estiske filial.

Allerede i maj fremlagde Finanstilsynet en rapport, hvor de gav Danske Bank otte påbud og otte påtaler, efter det kom frem, at bankens estiske afdeling var blevet brugt til ulovlige transaktioner og hvidvaskning for milliarder af kroner.

Onsdag fremlagde banken så deres egen rapport, der er udarbejdet i samarbejde med advokathuset Bruun & Hjejle, hvor det blev slået fast, at banken allerede i 2007 blev advaret af det estiske finanstilsyn og den russiske centralbank om, at mange mistænkelige milliarder strømmede gennem banken.

I dag fortæller Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, til TV 2, at man vil genåbne undersøgelsen af banken.

- Vi genåbner den undersøgelse af banken, som vi i første omgang afsluttede i maj. Når der kommer nye oplysninger, vil vi altid kigge på dem og se, om der er noget yderligere at komme efter. Vi har nu siden maj løbende fulgt sagen. Men nu intensiverer vi arbejdet, vi har på området, siger han.

Og det er netop onsdagens oplysninger, der får Finanstilsynet til igen at kigge på sagen:

- Vi må jo sætte os ned og sammenligne de oplysninger, som Danske Bank har fået med de oplysninger, vi selv havde tidligere og se, om der er noget mere at komme efter. Det er jo vores opgave som myndighed at forlade os på vores egen vurdering. Vi kan bruge det materiale, der er fremskaffet her, men vi kan jo ikke forlade os på bankens egne vurderinger.

Både i 2007 og 2012 advarede Finanstilsynet banken om transaktioner fra mulige kriminelle russere.

Finanstilsynet vil undersøge, om ledelsen i Danske Bank agerede på advarsler, fortæller Finanstilsynets direktør, Jesper Berg.

Eksperter og politikere er enige

Beslutningen vækker glæde hos erhvervsminister Rasmus Jarlov (K):

- Det er meget naturligt. Der er rigtigt mange oplysninger, der er kommet frem i den undersøgelse fra i går. Og når der kommer nye oplysninger frem, så skal Finanstilsynet inddrage dem, så man kan vurdere, hvad der er sket i banken, og om bankens ledelse kan stilles til ansvar.

Med beslutningen om at genåbne sagen mod banken, lægger tilsynet sig op af det råd og ønske, der torsdag morgen lød fra Jakob Dedenroth Bernhoft, der er hvidvaskekspert og direktør i revisorjura.dk.

Han blev bakket op socialdemokratiets Morten Bødskov, der er formand for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget:

- Når man ser på rapporten og de skriverier, der har været, synes jeg, at der er ting, der bør undersøges. Og man bør se det i et bredere perspektiv. Det er klart, at når Danmarks største bank fremlægger en rapport, hvor man skriver, at man ikke kan komme til bunds i sagen, og sagen kan have et omfang på 1500 milliarder, synes jeg bestemt ikke, at der er et grundlag for ikke at gå ind i sagen igen, siger han og understreger, at det ifølge ham er vigtigt, at der sikres ressourcer til undersøgelsen.

Ministeren siger, at det er klart, at Finanstilsynet ikke kan matche Danske Bank i de ressourcer, der er brugt til deres interne undersøgelse, men at han klar til at hjælpe:

- Finanstilsynet skal have de ressourcer, som er nødvendige for at belyse de her sager tilstrækkeligt. De har ikke sagt til mig, at de mangler ressourcer, men jeg er meget åben for, at det også er noget, som vi kigger på, siger Rasmus Jarlov.

Dansk Bank byder en ny undersøgelse velkommen:

- Vi tager tilsynets beslutning til efterretning og står til rådighed for myndighederne. Det vil fortsat være vores mål at have en god og konstruktiv dialog med myndighederne om sagen, skriver pressechef Kenni Leth i en mail til TV 2.

Tættere på et juridisk ansvar

I 2007 blev Danske Bank advaret om, at der foregik mistænkelige overførsler i bankens filial i Estland.

Advarslerne kom dels i en kritisk inspektion fra det estiske finanstilsyn og dels fra den russiske centralbank, der rettede en bekymret henvendelse til det danske finanstilsyn.

I Danske Banks svar henviste banken til rapporten fra det estiske tilsyn. Men Danske Bank skrev fejlagtigt, at man ifølge rapporten "overholdt gældende regler" i Estland, og at det estiske tilsyn ikke havde haft nogen "væsentlige observationer".

Og det ønsker man at undgå i Finanstilsynet:

- Ja, vi skal fokusere på, om vi kan komme tættere på et juridisk ansvar. Vi skal dog huske, at Finanstilsynet ikke kan give store bøder. Det kan man i Sverige, USA og andre lande. I Danmark er arbejdsfordelingen anderledes, hvor SØIK beskæftiger sig med den del af det, siger Jesper Berg, der byder nye tiltag velkommen:

- Det tiltag, vi nu har taget, er, at bestyrelsen og direktionen skal lægge hovedet på blokken for, at de oplysninger, som de giver os, er korrekte. Og hvis andet viser sig, skal de stilles til ansvar for det over for politi eller andre myndigheder, siger Jesper Berg, der understreger, at der nu er klare spilleregler.

Vil ikke skade banken

En ny undersøgelse vil imidlertid ikke skade banken, spår Jakob Dedenroth Bernhoft.

- Lige nu står alt åbent. De har Danske Banks input til sagen. De har altså meget mere, end de havde tidligere, og på den baggrund vurderer jeg, at banken står bedre. Det er bedre for alle, at man får en uafhænging vurdering af de her ting og tager den derfra.

I maj i år vurderede Finanstilsynet, at banken ikke ikke havde haft nok kontrol med de problematiske kunder, ledelsen var blevet advaret om, og at der var blevet reageret for sent på informationer om manglende hvidvaskindsats. På baggrund af det gav Finanstilsynet otte påbud og otte påtaler til Danske Bank.

På det tidspunkt mente tilsynet dog ikke, at der var grundlag for at rejse sager mod ledelsen eller andre ansatte i banken.

Onsdag fremlagde banken en rapport, hvor det blev klart, at 15.000 kunder er under mistanke for at have hvidvasket op mod 1500 milliarder kroner i perioden 2007 til 2015.

Rapportens 90 sider kostede Danske Banks administrerende direktør Thomas Borgen jobbet. Han stopper, når der er fundet en ny. Også betyrelsesformand Ole Andersen stopper, når ”opgaven er løst”.

Onsdag vedtog regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF og Radikale Venstre en ny aftale, der skal bekæmpe hvidvask og anden kriminel aktivitet. Blandt tiltagene er otte gange højere bøder og forbud mod veksling med 500 eurosedler i Danmark.

Forstå hvidvasksagen i Danske Bank
2012
Marts-april
Myndighederne spørger ind
Danske Banks juridiske afdeling i Danmark blev ifølge Berlingske allerede i 2012 gjort opmærksom på, at der var mistænkelige kunder i deres estiske filial, som muligvis stod bag hvidvask.
Finanstilsynet var ligeledes bekendt med det og spurgte banken om forholdet. I et 12 sider langt svar forsikrede chefen for Danske Banks antihvidvaskafdeling, Niels Thor Mikkelsen, at de havde styr på kunderne.
2013
April
Danske Bank kendte til hvidvask tidligere end påstået
Thomas Borgen har overfor Berlingske påstået, at banken først opdagede hvidvaskningen i den estiske filial i 2014. Men avisen sår tvivl om den påstand.
Berlingske kan nemlig i september 2017 pege tilbage på en intern mail fra foråret 2013. Mailen var sendt fra en chef i Danske Bank-koncernens afdeling for hvidvaskovervågning til blandt andet ledelsen i den estiske filial samt til en direktør i selve Danske Bank-koncernen.
Af mailen fremgår det, at man både i det estiske og det danske finanstilsyn var ”bekymret” over ”russiske kunder” i den estiske filial. Desuden fremgår det, at det estiske finanstilsyn flere gange henvendte sig til banken om emnet, men at tilsynsmyndigheden ikke mente, at Danske Bank tog sagen ”særligt seriøst”.
Danske Bank-chefen sluttede mailen med:
- Det er afgørende for banken, at vi ikke får nogle problemer på grund af dette. Vi kan ikke risikere nye henstillinger på hvidvaskområdet.
September
Bagmandspolitiet afviser en efterforskning
Ifølge Berlingske modtog fire af rigets tungeste instanser inden for finansiel kriminalitet - Bagmandspolitiet, Finanstilsynet, Justitsministeriet og Rigsadvokaten – omfattende dokumentation for, at internationale kriminelle brugte Danske Banks estiske filial til hvidvask.
Bagmandspolitiet afviste dengang at efterforske sagen.
Oktober
En chef slår alarm
Alarmklokkerne begyndte at ringe hos Danske Banks daværende og nyudnævnte direktør for International Banking, Lars Mørch.
Financial Times har afsløret, hvordan han under et møde beskrev aktiviteten af ikke-estiske kunder i bankens estiske filial som mistænkeligt høj. Chefen udtrykte et behov for at undersøge og potentielt "reducere" aktiviteterne. Til mødet var også Thomas Borgen, som ønskede at diskutere sagen uden for referat.
Afsløringen modbeviser endnu en gang Thomas Borgens påstand til Berlingske om, at Danske Bank først opdagede hvidvaskningen i 2014.
December
Whistleblower advarer
Af Berlingskes afsløringer fra februar 2018 fremgik det, at skandalen for alvor begyndte at vokse til international særklasse her.
Avisen havde fået indsigt i en whistleblower-rapport, som sidst i 2013 blev sendt til direktionen i København. Den advarede om, at Danske Bank ”formentlig selv havde begået en forbrydelse”, havde ”brudt talrige regler”, havde ”handlet uetisk” og sandsynligvis havde ”assisteret med hvidvask”.
Rapporten, som er skrevet af en chef i Danske Bank-koncernen, kan desuden berette, at den russiske efterretningstjeneste FSB samt Putins fætter angiveligt er blandt dem, som har brugt den estiske filial til hvidvask.
Thomas Borgen blev sammen med den øvrige direktion underrettet om whistleblower-rapporten på et møde i begyndelsen af 2014.
2014
Februar
Danske Banks vagthund opdager brud på hvidvaskreglerne
Her kom Danske Banks egen vagthund på banen – den interne revision.
Ifølge Berlingske slog de i et brev til Lars Mørch fast, at den estiske filial havde brudt sig mod hvidvaskreglerne ved ikke at kontrollere tilstrækkeligt.
Derudover pegede den interne revision på, at nogle af de ansatte i filialen bevidst havde hjulpet suspekte kunder med at skjule deres rigtige identitet for de estiske myndigheder.
Thomas Borgen modtog et referat af brevet.
Juli
Estisk finanstilsyn revser Danske Bank
Det estiske finanstilsyns tålmodighed med Danske Bank har om noget været hårdt prøvet.
I en 300 sider lang rapport rettede de i sommeren 2014 en lammende kritik af bankens filial i Estland. Rapporten konkluderede, at overtrædelserne af hvidvasklovgivningen var systematiske og langvarige.
Danske Bank lovede at rette op på problemerne, men tilsynet måtte et år senere give banken et påbud, da filialen endnu ikke havde igangsat afviklingen af sine lyssky kundeforbindelser.
2016
Ved årsskiftet 2015/2016
Sidste suspekte kunder forlader butikken
Halvandet år efter at det estiske finanstilsyn havde forlangt, at Danske Banks estiske filial afviklede deres mange mistænkelige kundeforhold, kunne filialen endelig konstatere, at de nu havde lukket ned for de sidste suspekte kunder.
2017
September
Skandalen tager en ny drejning – mod sydøst
Aserbajdsjan har et de facto diktatur under den længesidende præsident, Illham Aliyev. Styret kritiseres blandt andet af menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch for at slå hårdt ned på sine kritikere.
Berlingske har afsløret, hvordan styret gennem en årrække via Danske Banks filial i Estland har kanaliseret 18 milliarder kroner videre ud i verden.  
Penge, som, ifølge de eksperter og myndigheder Berlingske har talt med, blandt andet er brugt til at købe sig til positiv omtale samt at bestikke politikere og valgobservatører - og dermed påvirke international politik med det formål at stille det aserbajdsjanske styre i et bedre lys. 
Afsløringen fik Danske Bank til at iværksætte tilbundsgående undersøgelser, at dens estiske filials pengestrømme og aktiviteter.
2018
April
Lars Mørch fratræder
Mens presset på Danske Bank blev øget i løbet af foråret, meddelte banken, at Lars Mørch ledte efter et nyt job i en anden virksomhed.
Det selvom undersøgelserne af bankens estiske forhold endnu ikke var nået til bunds. Men som bestyrelsesformand Ole Andersen sagde i pressemeddelselsen:
- [S]tår det nu klart, at banken burde have igangsat grundigere undersøgelser på et tidligere tidspunkt, end det var tilfældet.
Maj
Finanstilsynets rapport udkommer
Finanstilsynet fremlagde sin undersøgelse af hvidvasksagen. Danske Bank fik otte påbud og otte påtaler og skal som minimum lægge fem milliarder kroner ekstra til side for at øge sin kapitalsikring.
Tilsynet mente dog ikke, der var tilstrækkelige beviser for at politianmelde nogen i ledelsen.
Men tilsynet skrev dog også, at Danske Banks igangværende undersøgelser "kan tilvejebringe nye oplysninger, som kan føre til nye vurderinger og tilsynsreaktioner".
Juli
Kedelig milepæl
53 milliarder kroner.
Det er det beløb, som Berlingske når frem til, der udgør de mistænkelige pengestrømme, der er fosset igennem Danske Banks filial i Estland.
Alene den sum gør hvidvasksagen i Danske Bank til en af de største kendte sager i Europa.
Juli
Estland vil hive Danske Bank for retten
Den estiske statsanklager oplyste, at de nu har iværksat en strafferetlig undersøgelse af hvidvasksagen.
August
Bagmandspolitiet undersøger sagen
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) - i daglig tale kaldt Bagmandspolitiet – meddelte, at de ville undersøge, om der kan rejses straffesag mod Danske Bank på grund af hvidvaskskandalen i den estiske filial.
September
Enorme pengestrømme i den estiske filial
Det amerikanske finansmedie The Wall Street Journal afslørede, at den totale sum penge, som flød igennem Danske Banks Estiske filial, er på 960 milliarder kroner.
Et par dagen forinden kunne det britiske medie Financial Times give en lignende indsigt. Den estiske filial har muligvis håndteret mistænkelige pengestrømme fra Rusland for hele 192 milliarder kroner alene for 2013. Hele det estiske bruttonationalprodukt var det år på 159 milliarder kroner.
Begge aviser har tallene fra den endnu ikke offentliggjorte interne Danske Bank-rapport. Det skal understreges, at tallene er den totale gennemstrøm og svarer ikke til det beløb, der er blevet hvidvasket for.
De enorme summer stiller spørgsmål til, om filialens aktiviteter ikke burde være kendte hos nogen i topledelsen
USA undersøger Danske Bank
September
De amerikanske myndigheder ser strengt på hvidvask af amerikanske dollars, hvilket er det, der er sket i Danske Banks filial i Estland. Ifølge The Wall Street Journal vil de derfor undersøge sagen nærmere.
Det kan få konsekvenser for Danske Banks mulighed for at handle med andre storbanker.
19. september
Offentliggør undersøgelse
Danske Bank offentliggør sin egen undersøgelse af sagen. Op mod 6200 kunder har brugt banken til mistænkelige overførsler, men banken er ikke i stand til at sætte beløb på omfanget.
26. september
Whistleblower står frem
En af de centrale personer bag afsløringen af Danske Banks hvidvaskskandale står frem. Whistlebloweren, der hidtil havde været anonym, forklarede sig med eget navn i Berlingske. Der er tale om Howard Wilkinson, som har været chef for Danske Banks baltiske handelsaktiviteter, Danske Markets afdeling i Baltikum.
1 oktober.
Thomas Borgen fritstilles
Danske Bank fritstiller Thomas Borgen. Banken udpeger Jesper Nielsen som midlertidig direktør, indtil en permanent afløser for Thomas Borgen er fundet.
4. oktober
Finanstilsynet tvinger Danske Bank til at lægge milliarder til side
Finanstilsynet beder Danske Bank om at fordoble beløbet, der lægges til side, så det lyder på ti milliarder kroner. Samme dag kommer det frem, at banken er blevet kontaktet af det amerikanske justitsministerium, der undersøger hvidvasksagen.
1. november
Danske Bank fremlægger skuffende regnskab
Danske Banks overskud er faldet til det laveste niveau i tre år som følge af hvidvaskskandalen. Bankens nye midliertidige direktør, Jesper Nielsen, siger desuden til TV 2, at cirka 1500 nemkonto-kunder har forladt banken.
19. november
Danske Bank og whistleblower i stor høring i Folketinget
Finanstilsynet, Bagmandspolitiet, Nordea og ikke mindst Danske Bank selv stiller mandag til offentlig høring i Folketinget. Det samme gør whistlebloweren Howard Wilkinson, der i 2013 valgte at advare ledelsen i Danske Bank om, at der var tegn på hvidvask i bankens estiske filial.
20. november
Stort søgsmål mod Danske Bank
En international koalition mellem danske, amerikanske, tyske og hollandske advokatfirmaer og konsulenthuse sagsøger Danske Bank.
Advokatfirmaerne har tænkt sig at kræve erstatning for det tab, Danske Banks investorer har lidt som følge af hvidvaskskandalen i bankens estiske filial.
19. december
Flere anholdelser i Estland
De estiske myndigheder anholder ti personer i sagen om hvidvask i Danske Banks estiske afdeling, bekræfter landets anklagemyndighed.
Ifølge anklagemyndigheden i Estland har deres danske kolleger indtil videre fundet mistænkelige handler for 25 milliarder euro. Det svarer til 185 milliarder kroner. 
Ifølge de estiske myndigheder er mindst en af de anholdte mistænkt for at tage imod bestikkelse, ligesom en anden er mistænkt for at hjælpe.
2019
11. januar
Sag mod Danske Bank i Frankrig
Danske Bank oplyser fredag i en meddelelse, at en undersøgelsesdommer i Frankrig forventer at rejse sigtelse mod banken i sagen. Det har undersøgelsesdommeren fra domstolen Tribunal de Grande Instance de Paris oplyst banken i en skrivelse.
22. januar
Endnu et investor-søgsmål
Denne gang af australske IMF Bentham, som vil søge erstatning af Danske Bank på vegne af en række investorer. Ligesom ved lignende sagsanlæg mod Dasnke Bank, anlagt af andre investorer, er argumentet for erstatning, at banken var for længe om at oplyse omverdenen om problemerne med hvidvask. 
17. februar
Ude af Rusland og Baltikum
Efter krav om at forlade Estland har Danske Bank besluttet at trække sig fra hele Baltikum og Rusland. Danske Bank havde tidligere annonceret, at afdelingen skulle lukkes. 
 
12. april
Revisionsfirma politianmeldt
Efter at have undersøgt, om Ernst & Young skulle have reageret på mulig hvidvask i Danske Banks estiske filial i 2014, vælger Erhvervsstyrelsen at anmelde revisionsselskabet til SØIK. 
17. april
Vagthund frikendt
Den fælleseuropæiske finansvagthund, EBA, konkluderer i en undersøgelse, at hverken det danske eller estiske finanstilsyn kan drages til ansvar for hvidvaskskandalen i Danske Banks estiske filial. 
 
30. april
Overskuddet dykker og kunderne forsvinder
Danske Bank fik et overskud på tre milliarder kroner i første kvartal. Det er et fald på 39 procent sammenlignet med året før.
Derudover måtte banken i samme kvartal vinke farvel til 8500 Nemkonto-kunder.