Ekspert vil have Finanstilsynet til at kigge på Danske Bank igen - kalder rapport 'mangelfuld'

I bankens undersøgelse blev der ikke placeret noget juridisk ansvar hos ledelsen i banken.

I otte år strømmede milliarder gennem Danske Banks estiske filial.

15.000 kunder er under mistanke for at have hvidvasket op mod 1500 milliarder kroner i perioden 2007 til 2015.

Allerede i 2007 blev banken dog advaret af det estiske finanstilsyn og den russiske centralbank om, at de mange mistænkelige milliarder strømmede gennem banken. Det fremgår af Danske Banks egen redegørelse, der blev offentliggjort onsdag. En redegørelse, der strækker sig fra 2007 til 2015 og dermed går længere tilbage end den kritiske rapport, som Finanstilsynet fremlagde i maj, hvor de gav banken otte påbud og otte påtaler.

Finanstilsynet blev orienteret af banken om den estiske henvendelse, men gjorde ikke mere ved det. Og sammenholdt med gårsdagens rapport bør Finanstilsynet kigge på sagen igen. Det siger Jakob Dedenroth Bernhoft, hvidvaskekspert og direktør i revisorjura.dk:

- Jeg mener bestemt, at de skal ind i sagen igen. De lavede en rapport i maj, som er mangelfuld. De har fået udleveret 1000 sider, mens Danske Bank har undersøgt 12.000 sider og otte millioner mails. Det viser noget om, at Finanstilsynet har haft et langt smallere grundlag, siger han og understreger, at det viser sig i detaljegraden af rapporterne.

Det er bedre for alle, at man får en uafhængig vurdering af de her ting og tager den derfra

Jakob Dedenroth Bernhoft, hvidvaskekspert

En ny undersøgelse behøver dog ikke være skidt for banken, siger han:

- Lige nu står alt åbent. De har Danske Banks input til sagen. De har altså meget mere, end de havde tidligere, og på den baggrund vurderer jeg, at banken står bedre. Det er bedre for alle, at man får en uafhænging vurdering af de her ting og tager den derfra.

Enige politikere

Også erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) mener, at Finanstilsynet bør genoverveje, om man skal åbne en ny undersøgelse af sagen og ledelsen:

- Jeg har været i dialog med Finanstilsynet, men jeg har ikke et detaljeret indblik i, hvilke informationer de har behandlet. Derfor er jeg ikke i stand til at svare på, hvor mange af oplysningerne fra de seneste dage der er nye for dem. Men det skal de også selv have anledning til at studere grundigt, inden de vurderer, om sagen skal genåbnes mod ledelsen i Danske Bank.

Finanstilsynet hører til under Erhvervsministeriet, men de vurderer selv, om de skal gå ind i sagen.

I en stor organisation skal man også sørge for, at selv om der er nogen, der begår noget kriminelt, så bliver det opdaget længere oppe i kæden

Erhvervsminister, Rasmus Jarlov

Rasmus Jarlov siger, at det krænker hans retfærdighedssans, at det har fundet sted, og kaldet det ”et groft svigt fra ledelsens side”:

- I en stor organisation skal man også sørge for, at selvom der er nogen, der begår noget kriminelt, så bliver det opdaget længere oppe i kæden, og derfor er det også et ledelsesansvar at sørge for, at der er styr på det her. Og det har der ikke været.

Hos oppositionen ser man også gerne en ny undersøgelse:

- Når man ser på rapporten og de skriverier, der har været, synes jeg, at der er ting, der bør undersøges. Og man bør se det i et bredere perspektiv. Det er klart, at når Danmarks største bank fremlægger en rapport, hvor man skriver, at man ikke kan komme til bunds i sagen, og sagen kan have et omfang på 1500 milliarder, synes jeg bestemt ikke, at der er et grundlag for ikke at gå ind i sagen igen, siger Socialdemokratiets Morten Bødskov, der er formand for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.

Sagen handler grundlæggende om alvorlig økonomisk kriminalitet, og det er deres forpligtelse at undersøge den yderligere, siger Morten Bødskov:

- Der lyser økonomisk kriminalitet ud af rapporten, og vi kan simpelthen ikke holde til, at vi efterlader det, som om intet er hændt. Det her skal undersøges til bunds, og det forventer vi selvfølgelig, at Bagmandspolitiet og Finanstilsynet har ressourcerne til at gøre.

Morten Bødskov fortæller, at man har bedt Justitsministeren og Erhvervsministeren garantere Folketinget, at myndighederne har ressourcerne til at komme til bunds.

Finanstilsynet: - Vi overvejer

Efter fremlæggelsen af rapporten onsdag understreger Finanstilsynet i en pressemeddelelse, at man samarbejder tæt med de estiske myndigheder, og at man overvejer, om de nye oplysninger giver grundlag for en ny undersøgelse:

- Det er en meget alvorlig sag, og vi ser løbende på, om nye informationer gør, at vi skal genoverveje den afgørelse, vi traf i maj. Vi vil nu grundigt gennemgå bankens undersøgelse med henblik på dette, siger Finanstilsynets direktør, Jesper Berg.

- Hvis vi vurderer, at der er behov for at træffe en ny afgørelse, vil sagen blive genoptaget og behandlet i Finanstilsynets bestyrelse. En ny afgørelse vil blive offentliggjort, siger Jesper Berg.

Et af de centrale spørgsmål, der rejser sig i sagen, er, hvorfor bankens direktion og i særdeleshed den administrerende direktør, Thomas Borgen, ikke greb ind.

Det blev Thomas Borgen spurgt om, da han gæstede talkshowet Lippert på TV 2 NEWS.

Alle behøver ikke være korrupte

Ved fremlæggelsen af Danske Banks egen rapport tirsdag lød det, at banken foreløbig har indrapporteret 6200 af de kunder, der indtil videre er blevet undersøgt for mistænkelig aktivitet.

Jakob Dedenroth Bernhoft understreger dog, at det er svært at udpege, hvem af de 15.000 der er under mistanke, som har haft behov for at vaske blodpenge rene som følge af organiseret kriminalitet, og hvem der 'kun' har brugt filialen til for eksempel at føre penge ud i skattely.

Thomas Borgen har allerede meddelt sin afgang fra topposten, når der er fundet en afløser. Også bestyrelsesformanden, Ole Andersen, vil forlade banken, når "opgaven er løst".

Onsdag vedtog regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF og Radikale Venstre en ny aftale, der skal bekæmpe hvidvask og anden kriminel aktivitet. Blandt tiltagene er otte gange højere bøder og forbud mod veksling med 500 eurosedler i Danmark.

Forstå hvidvasksagen i Danske Bank
2012
Marts-april
Myndighederne spørger ind
Danske Banks juridiske afdeling i Danmark blev ifølge Berlingske allerede i 2012 gjort opmærksom på, at der var mistænkelige kunder i deres estiske filial, som muligvis stod bag hvidvask.
Finanstilsynet var ligeledes bekendt med det og spurgte banken om forholdet. I et 12 sider langt svar forsikrede chefen for Danske Banks antihvidvaskafdeling, Niels Thor Mikkelsen, at de havde styr på kunderne.
2013
April
Danske Bank kendte til hvidvask tidligere end påstået
Thomas Borgen har overfor Berlingske påstået, at banken først opdagede hvidvaskningen i den estiske filial i 2014. Men avisen sår tvivl om den påstand.
Berlingske kan nemlig i september 2017 pege tilbage på en intern mail fra foråret 2013. Mailen var sendt fra en chef i Danske Bank-koncernens afdeling for hvidvaskovervågning til blandt andet ledelsen i den estiske filial samt til en direktør i selve Danske Bank-koncernen.
Af mailen fremgår det, at man både i det estiske og det danske finanstilsyn var ”bekymret” over ”russiske kunder” i den estiske filial. Desuden fremgår det, at det estiske finanstilsyn flere gange henvendte sig til banken om emnet, men at tilsynsmyndigheden ikke mente, at Danske Bank tog sagen ”særligt seriøst”.
Danske Bank-chefen sluttede mailen med:
- Det er afgørende for banken, at vi ikke får nogle problemer på grund af dette. Vi kan ikke risikere nye henstillinger på hvidvaskområdet.
September
Bagmandspolitiet afviser en efterforskning
Ifølge Berlingske modtog fire af rigets tungeste instanser inden for finansiel kriminalitet - Bagmandspolitiet, Finanstilsynet, Justitsministeriet og Rigsadvokaten – omfattende dokumentation for, at internationale kriminelle brugte Danske Banks estiske filial til hvidvask.
Bagmandspolitiet afviste dengang at efterforske sagen.
Oktober
En chef slår alarm
Alarmklokkerne begyndte at ringe hos Danske Banks daværende og nyudnævnte direktør for International Banking, Lars Mørch.
Financial Times har afsløret, hvordan han under et møde beskrev aktiviteten af ikke-estiske kunder i bankens estiske filial som mistænkeligt høj. Chefen udtrykte et behov for at undersøge og potentielt "reducere" aktiviteterne. Til mødet var også Thomas Borgen, som ønskede at diskutere sagen uden for referat.
Afsløringen modbeviser endnu en gang Thomas Borgens påstand til Berlingske om, at Danske Bank først opdagede hvidvaskningen i 2014.
December
Whistleblower advarer
Af Berlingskes afsløringer fra februar 2018 fremgik det, at skandalen for alvor begyndte at vokse til international særklasse her.
Avisen havde fået indsigt i en whistleblower-rapport, som sidst i 2013 blev sendt til direktionen i København. Den advarede om, at Danske Bank ”formentlig selv havde begået en forbrydelse”, havde ”brudt talrige regler”, havde ”handlet uetisk” og sandsynligvis havde ”assisteret med hvidvask”.
Rapporten, som er skrevet af en chef i Danske Bank-koncernen, kan desuden berette, at den russiske efterretningstjeneste FSB samt Putins fætter angiveligt er blandt dem, som har brugt den estiske filial til hvidvask.
Thomas Borgen blev sammen med den øvrige direktion underrettet om whistleblower-rapporten på et møde i begyndelsen af 2014.
2014
Februar
Danske Banks vagthund opdager brud på hvidvaskreglerne
Her kom Danske Banks egen vagthund på banen – den interne revision.
Ifølge Berlingske slog de i et brev til Lars Mørch fast, at den estiske filial havde brudt sig mod hvidvaskreglerne ved ikke at kontrollere tilstrækkeligt.
Derudover pegede den interne revision på, at nogle af de ansatte i filialen bevidst havde hjulpet suspekte kunder med at skjule deres rigtige identitet for de estiske myndigheder.
Thomas Borgen modtog et referat af brevet.
Juli
Estisk finanstilsyn revser Danske Bank
Det estiske finanstilsyns tålmodighed med Danske Bank har om noget været hårdt prøvet.
I en 300 sider lang rapport rettede de i sommeren 2014 en lammende kritik af bankens filial i Estland. Rapporten konkluderede, at overtrædelserne af hvidvasklovgivningen var systematiske og langvarige.
Danske Bank lovede at rette op på problemerne, men tilsynet måtte et år senere give banken et påbud, da filialen endnu ikke havde igangsat afviklingen af sine lyssky kundeforbindelser.
2016
Ved årsskiftet 2015/2016
Sidste suspekte kunder forlader butikken
Halvandet år efter at det estiske finanstilsyn havde forlangt, at Danske Banks estiske filial afviklede deres mange mistænkelige kundeforhold, kunne filialen endelig konstatere, at de nu havde lukket ned for de sidste suspekte kunder.
2017
September
Skandalen tager en ny drejning – mod sydøst
Aserbajdsjan har et de facto diktatur under den længesidende præsident, Illham Aliyev. Styret kritiseres blandt andet af menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch for at slå hårdt ned på sine kritikere.
Berlingske har afsløret, hvordan styret gennem en årrække via Danske Banks filial i Estland har kanaliseret 18 milliarder kroner videre ud i verden.  
Penge, som, ifølge de eksperter og myndigheder Berlingske har talt med, blandt andet er brugt til at købe sig til positiv omtale samt at bestikke politikere og valgobservatører - og dermed påvirke international politik med det formål at stille det aserbajdsjanske styre i et bedre lys. 
Afsløringen fik Danske Bank til at iværksætte tilbundsgående undersøgelser, at dens estiske filials pengestrømme og aktiviteter.
2018
April
Lars Mørch fratræder
Mens presset på Danske Bank blev øget i løbet af foråret, meddelte banken, at Lars Mørch ledte efter et nyt job i en anden virksomhed.
Det selvom undersøgelserne af bankens estiske forhold endnu ikke var nået til bunds. Men som bestyrelsesformand Ole Andersen sagde i pressemeddelselsen:
- [S]tår det nu klart, at banken burde have igangsat grundigere undersøgelser på et tidligere tidspunkt, end det var tilfældet.
Maj
Finanstilsynets rapport udkommer
Finanstilsynet fremlagde sin undersøgelse af hvidvasksagen. Danske Bank fik otte påbud og otte påtaler og skal som minimum lægge fem milliarder kroner ekstra til side for at øge sin kapitalsikring.
Tilsynet mente dog ikke, der var tilstrækkelige beviser for at politianmelde nogen i ledelsen.
Men tilsynet skrev dog også, at Danske Banks igangværende undersøgelser "kan tilvejebringe nye oplysninger, som kan føre til nye vurderinger og tilsynsreaktioner".
Juli
Kedelig milepæl
53 milliarder kroner.
Det er det beløb, som Berlingske når frem til, der udgør de mistænkelige pengestrømme, der er fosset igennem Danske Banks filial i Estland.
Alene den sum gør hvidvasksagen i Danske Bank til en af de største kendte sager i Europa.
Juli
Estland vil hive Danske Bank for retten
Den estiske statsanklager oplyste, at de nu har iværksat en strafferetlig undersøgelse af hvidvasksagen.
August
Bagmandspolitiet undersøger sagen
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) - i daglig tale kaldt Bagmandspolitiet – meddelte, at de ville undersøge, om der kan rejses straffesag mod Danske Bank på grund af hvidvaskskandalen i den estiske filial.
September
Enorme pengestrømme i den estiske filial
Det amerikanske finansmedie The Wall Street Journal afslørede, at den totale sum penge, som flød igennem Danske Banks Estiske filial, er på 960 milliarder kroner.
Et par dagen forinden kunne det britiske medie Financial Times give en lignende indsigt. Den estiske filial har muligvis håndteret mistænkelige pengestrømme fra Rusland for hele 192 milliarder kroner alene for 2013. Hele det estiske bruttonationalprodukt var det år på 159 milliarder kroner.
Begge aviser har tallene fra den endnu ikke offentliggjorte interne Danske Bank-rapport. Det skal understreges, at tallene er den totale gennemstrøm og svarer ikke til det beløb, der er blevet hvidvasket for.
De enorme summer stiller spørgsmål til, om filialens aktiviteter ikke burde være kendte hos nogen i topledelsen
USA undersøger Danske Bank
September
De amerikanske myndigheder ser strengt på hvidvask af amerikanske dollars, hvilket er det, der er sket i Danske Banks filial i Estland. Ifølge The Wall Street Journal vil de derfor undersøge sagen nærmere.
Det kan få konsekvenser for Danske Banks mulighed for at handle med andre storbanker.
19. september
Offentliggør undersøgelse
Danske Bank offentliggør sin egen undersøgelse af sagen. Op mod 6200 kunder har brugt banken til mistænkelige overførsler, men banken er ikke i stand til at sætte beløb på omfanget.
26. september
Whistleblower står frem
En af de centrale personer bag afsløringen af Danske Banks hvidvaskskandale står frem. Whistlebloweren, der hidtil havde været anonym, forklarede sig med eget navn i Berlingske. Der er tale om Howard Wilkinson, som har været chef for Danske Banks baltiske handelsaktiviteter, Danske Markets afdeling i Baltikum.
1 oktober.
Thomas Borgen fritstilles
Danske Bank fritstiller Thomas Borgen. Banken udpeger Jesper Nielsen som midlertidig direktør, indtil en permanent afløser for Thomas Borgen er fundet.
4. oktober
Finanstilsynet tvinger Danske Bank til at lægge milliarder til side
Finanstilsynet beder Danske Bank om at fordoble beløbet, der lægges til side, så det lyder på ti milliarder kroner. Samme dag kommer det frem, at banken er blevet kontaktet af det amerikanske justitsministerium, der undersøger hvidvasksagen.
1. november
Danske Bank fremlægger skuffende regnskab
Danske Banks overskud er faldet til det laveste niveau i tre år som følge af hvidvaskskandalen. Bankens nye midliertidige direktør, Jesper Nielsen, siger desuden til TV 2, at cirka 1500 nemkonto-kunder har forladt banken.
19. november
Danske Bank og whistleblower i stor høring i Folketinget
Finanstilsynet, Bagmandspolitiet, Nordea og ikke mindst Danske Bank selv stiller mandag til offentlig høring i Folketinget. Det samme gør whistlebloweren Howard Wilkinson, der i 2013 valgte at advare ledelsen i Danske Bank om, at der var tegn på hvidvask i bankens estiske filial.
20. november
Stort søgsmål mod Danske Bank
En international koalition mellem danske, amerikanske, tyske og hollandske advokatfirmaer og konsulenthuse sagsøger Danske Bank.
Advokatfirmaerne har tænkt sig at kræve erstatning for det tab, Danske Banks investorer har lidt som følge af hvidvaskskandalen i bankens estiske filial.
19. december
Flere anholdelser i Estland
De estiske myndigheder anholder ti personer i sagen om hvidvask i Danske Banks estiske afdeling, bekræfter landets anklagemyndighed.
Ifølge anklagemyndigheden i Estland har deres danske kolleger indtil videre fundet mistænkelige handler for 25 milliarder euro. Det svarer til 185 milliarder kroner. 
Ifølge de estiske myndigheder er mindst en af de anholdte mistænkt for at tage imod bestikkelse, ligesom en anden er mistænkt for at hjælpe.
2019
11. januar
Sag mod Danske Bank i Frankrig
Danske Bank oplyser fredag i en meddelelse, at en undersøgelsesdommer i Frankrig forventer at rejse sigtelse mod banken i sagen. Det har undersøgelsesdommeren fra domstolen Tribunal de Grande Instance de Paris oplyst banken i en skrivelse.
22. januar
Endnu et investor-søgsmål
Denne gang af australske IMF Bentham, som vil søge erstatning af Danske Bank på vegne af en række investorer. Ligesom ved lignende sagsanlæg mod Dasnke Bank, anlagt af andre investorer, er argumentet for erstatning, at banken var for længe om at oplyse omverdenen om problemerne med hvidvask. 
17. februar
Ude af Rusland og Baltikum
Efter krav om at forlade Estland har Danske Bank besluttet at trække sig fra hele Baltikum og Rusland. Danske Bank havde tidligere annonceret, at afdelingen skulle lukkes. 
 
12. april
Revisionsfirma politianmeldt
Efter at have undersøgt, om Ernst & Young skulle have reageret på mulig hvidvask i Danske Banks estiske filial i 2014, vælger Erhvervsstyrelsen at anmelde revisionsselskabet til SØIK. 
17. april
Vagthund frikendt
Den fælleseuropæiske finansvagthund, EBA, konkluderer i en undersøgelse, at hverken det danske eller estiske finanstilsyn kan drages til ansvar for hvidvaskskandalen i Danske Banks estiske filial. 
 
30. april
Overskuddet dykker og kunderne forsvinder
Danske Bank fik et overskud på tre milliarder kroner i første kvartal. Det er et fald på 39 procent sammenlignet med året før.
Derudover måtte banken i samme kvartal vinke farvel til 8500 Nemkonto-kunder.