Bliv klog i en fart - her er de vigtigste spørgsmål og svar i hvidvask-sagen
Få overblikket nede i artiklen.
Danske bank leverede i september en rapport udarbejdet i samarbejde med advokatfirmaet Bruun & Hjejle.
90 sider der kostede Danske Banks administrerende direktør Thomas Borgen jobbet. Han stoppede 1.oktober. Også bestyrelsesformand Ole Andersen stopper, når ”opgaven er løst”.
I en fondsbørsmeddelelse skriver Danske Bank imidlertid, at de ikke har været i stand til fastlægge det præcise omfang af mistænkelige transaktioner i Estland i perioden 2007 til 2015, og at man frikender ledelsen for juridisk ansvar.
Derfor er sagen mod den hæderkronede bank langt fra slut, og der kan komme mere frem, når Finanstilsynet igen tager sagen op.
Men hvor mange er involveret i sagen? Hvor mange penge drejer det sig om? Og hvad kan konsekvenserne blive?
Det har vi forsøgt at lave et overblik over nedenfor:
Sagens omfang:
Hvor mange milliarder er tale om?
Den interne undersøgelse har ikke været i stand til at opgøre, hvor mange penge der er blevet hvidvasket.
- En stor del var dog mistænkelige, konkluderes det i rapporten.
Berlingske har tidligere beskrevet, at det er transaktioner for mindst 53 milliarder kroner, og onsdag fortæller Danske Bank, at der er strømmet næsten 1500 milliarder igennem de udenlandske kunder fra 2007 til 2015 via omkring 15.000 kunder.
Hvor mange er under mistanke?
Danske Bank oplyser, at den interne undersøgelse af forholdene i Estland omfatter omkring 15.000 kunder og 9,5 millioner betalinger i perioden 2007-2015. Bankens advokater har derudover undersøgt cirka 12.000 dokumenter og mere end 8 millioner emails.
På nuværende tidspunkt viser undersøgelsen, at op mod 6200 kunder har foretaget mistænkelige overførsler.
Hvem undersøges?
Bestyrelsesformand Ole Andersen gjorde det på pressemødet onsdag klart, at flere medarbejdere er blevet fyret og nogle politianmeldt.
- Det står klart, at der var tale om ganske alvorlige svigt både i Estland og på koncernniveau. Over 100 medarbejdere og ledere er undersøgt, siger Ole Andersen.
- Rapporten har rejst alvorlig kritik mod flere personer. Disse har ikke længere et ansættelsesforhold, eller det vil ophøre.
Desuden viser Berlingskes gennemgang, at Aserbajdsjans diktator har sendt enorme beløb igennem banken. Desuden var våbensmuglere fra Nordkorea kunder i banken, mens den russiske mafia har modtaget penge fra fem selskaber i Danske Banks estiske filial.
Bagmandspolitiet oplyste onsdag, at man ikke agter at stoppe sin undersøgelser af banken. For dem er det ikke nok, at Danske Bank har undersøgt sig selv, og de går videre med det kriminelle spor og ser, hvad de kan finde - eksempelvis ved at samarbejde med de estiske myndigheder, fortæller TV 2s finanskommentator Ole Krohn, der vurderer at undersøgelsen kan tage år.
Er der udstedt bøder?
Danske Bank har fået hård kritik fra Finanstilsynet, men der er ikke udstedt bøder i sagen, og ifølge banken selv har ingen i ledelsen et juridisk ansvar.
Bagmandspolitiet er dog i gang med nye undersøgelse, hvor ledelsens ansvar igen kan blive bragt i spil, mens Finanstilsynet ser på de nye oplysninger i sagen.
Jakob Dedenroth der er hvidvaskekspert og direktør i revisorjura.dk fortæller dog, at der også kan komme bøder fra udenlandske myndigheder, da det er muligt, at de vil gå ind i sagen.
Hvad kan bøden blive?
Jyske Bank formoder, at alle betalinger fra Rusland, Cypern, Baltikum og Storbritannien samt 50 procent af alle øvrige indgående pengestrømme er mistænkelige.
- Det svarer til 86 procent eller 1300 milliarder kroner og overstiger dermed langt de 960 milliarder kroner, som det inden rapporten forlød udgjorde omfanget, og hvoraf en del mentes at vedrøre interne transaktioner, skriver Jyske Banks analytiker Simon Hagbart Madsen i sin analyse ifølge Ritzau.
Danske Bank har sagt, at man regner med at have tjent 1,5 milliarder kroner på de ulovlige pengestrømme.
På den baggrund estimerer Jyske Bank en bøde til Danske Bank fra den danske stat på tre til fire milliarder kroner.
Tager man udlandet med, særligt Storbritannien og USA, lander den samlede bøde på omkring 7,1 milliarder kroner, vurder Jyske Bank.
Konkurrenten mener dog ikke, at sådan en bødestørrelse vil være nogen trussel for Danske Bank.
3. oktober krævede Finanstilsynet dog, at Danske Bank lægger flere penge til side, end de krævede i første omgang. Et beløb, der svarer til omkring 10 milliarder kroner. Aktieanalytiker Mikkel Emil Jensen fra Sydbank fortæller dog, at bankens årlige kapitalposition allerede er velpolstret, og at det nye krav derfor ikke betyder, at de skal lægge flere penge til side.
Danske Bank:
Blev Danske Bank advaret?
Danske Banks interne undersøgelse af sagen, der går fra 2007-2015 viser, at banken allerede i 2007 blev advaret om mistænkelige kunder, der brugte bankens estiske filial til skattesnyd og hvidvask. Men banken reagerede ikke på advarslerne.
Advarslerne kom dels i en kritisk inspektion fra det estiske finanstilsyn og dels fra den russiske centralbank, der rettede en bekymret henvendelse til det danske finanstilsyn. Her blev der blandt andet advaret om tvivlsomme transaktioner for milliarder hver måned.
I Danske Banks svar henviste banken til rapporten fra det estiske tilsyn. Men Danske Bank skrev fejlagtigt, at man ifølge rapporten "overholdt gældende regler" i Estland, og at det estiske tilsyn ikke havde haft nogen "væsentlige observationer".
- Det var urigtigt, og det er kritisabelt. Banken forbigik en mulighed for at få indsigt og for at lukke ned for non-resident-porteføljen (særlig kundegruppe, red.). For det, som den russiske centralbank skrev i 2007, var en god del af det, der senere blev afdækket i 2014, siger Ole Spiermann fra advokatfirmaet Bruun & Hjejle, der har stået i spidsen for den interne undersøgelse.
Hvem har det fået konsekvenser for?
Direktør Thomas F. Borgen har allerede meddelt sin afgang fra topposten, når der er fundet en afløser.
- Det er åbenlyst, at Danske Bank ikke har levet op til sit ansvar i sagen om mulig hvidvask i Estland.
- Det beklager jeg dybt. Selv om den eksterne advokatundersøgelse konkluderer, at jeg har levet op til mine juridiske forpligtelser, mener jeg, det rigtige for alle parter er, at jeg fratræder, skrev Thomas F. Borgen i en fondsbørsmeddelelse.
Men 1. oktober oplyste Danske Bank, at man havde valgt at fritstille ham allerede, da det var "bedst, at den der leder direktionen, også er en del af bankens fremtid"
Thomas F. Borgen har altså selv sagt op og forlader posten med 12 måneders løn. Alt efter detaljerne i kontrakten kan Thomas Borgen forlade banken med mindst 13,7 millioner kroner, som er grundlønnen.
Også bestyrelsesformanden, Ole Andersen, vil forlade banken, når "opgaven er løst".
Var Thomas F. Borgen advaret?
Ifølge rapporten blev Thomas F. Borgen advaret om, via informationer fra en whisteblower, at der var flere suspekte kunder og risiko for hvidvask.
Rapporten frikender dog Borgen juridisk, men konkluderer, at han kunne have reageret mere aktivt. Til magasinet Lippert på TV 2 News sagde han følgende:
- Man kan altid diskutere bagefter, om der skal flere punkter til, før man iværksætter sådan en undersøgelse. Mange ting blev gjort, men ikke nok.
- Jeg tror, du skal sætte det lidt i perspektiv – ingen var klar over omfanget. Hvis det blev rapporteret, at vi havde et problem, enten at der var højrisiko, så troede vi, vi havde kontrolrutinen på plads, eller, hvis der var et problem, så tog vi hånd om det . Vi blev beroliget af, at tingene var under kontrol. Men det er klart, at havde vi vidst, det vi ved i dag, så havde vi været meget mere kraftfulde, svarer Thomas Borgen.
Kan Danske Bank overleve en stor bøde?
Sagen er blevet kaldt en af verdens største hvidvaskskandaler og bliver omtalt i medier overalt i verden.
Sikkert og vidst er det også, at myndighederne i både Estland og Danmark kigger på sagen, ligesom at amerikanske myndigheder også er kædet sammen med sagen.
Og spurgt til om Danske Bank kan klare sig, hvis de får en milliardbøde, lyder svaret:
- Danske Bank er en af de størst og bedst kapitaliserede banker i Europa. Vi har en meget solid egenkapital og en god indtjening. Så jeg tror nok, at vi kan håndtere det, der kommer en bøde. Men det, der nu er vigtigt, er, at vi hver dag driver banken godt for vores kunder, så de får en god oplevelse. Vi skal også støtte de ansatte som føler, at vi ikke har formået at håndtere den estiske situation. Og så må vi tage det videre derfra, siger direktør Thomas F. Borgen i et interview med DR.
Det amerikanske justitsministeriums oplyste 3. oktober, at de går ind i sagen. Og det øger sandsynligheden for en milliardbøde til banken, vurderer aktieanalytiker Mikkel Emil Jensen fra Sydbank.
Han tror imidlertid, at de danske myndigheder kan finde på at tage forbehold:
- Jeg tror, at de tager hensyn til Dansk Banks muligheder for at absorbere en bøde. Der er jo ikke nogen, der er interesseret i, at Dansk Bank kommer i finansiel ustabilitet – og dermed skaber finansiel ustabilitet. Derfor tror jeg, at i og med, at Danske Bank har så solid en kapitalposition, så tager man hensyn til, hvad de har af reserver, siger han.
Hvad gør Danske Bank nu?
- Det er ikke en plet, vi lige kan vaske af. Der er ingen tvivl om, at vores omdømme har lidt skade af det her.
Sådan sagde bestyrelsesformand Ole Andersen til TV 2 onsdag aften. Han bakkes op af TV 2s finanskommentator Ole Krohn:
- Det er en forfærdelig sag for Danske Bank, og internationalt vil de blive kædet sammen med hvidvaskskandalen. De havde fået rettet lidt op på deres image efter finanskrisen, hvor de fik nogle ordentlige ridser i lakken, og nu denne her sag. Det betyder, at imaget vil være dårligt for dem herhjemme.
Banken vil gøre alt for at rette op:
- Banken har åbenlyst ikke levet op til sit ansvar i denne sag. Det er skuffende og uacceptabelt, og vi beklager over for alle vores interessenter – ikke mindst vores kunder, investorer, medarbejdere og samfundet generelt. Vi anerkender, at vi har en opgave i at genvinde deres tillid, udtaler bestyrelsesformand Ole Andersen.
Danske Bank lukkede ned for de mistænkelige kunder i 2015, men sagen kom først frem i 2017, da Berlingske kunne afsløre hvidvaskningen.
Har Dansk Bank tjent på de mistænkelige overførsler?
Da bestyrelsen og direktionen i Danske Bank tidligere i år har tilkendegivet, at banken ikke ønsker at drage økonomisk fordel af mistænkelige transaktioner i den estiske filial, har bestyrelsen besluttet at donere bruttoindtægterne på kunderne i perioden, svarende til et estimeret beløb på 1,5 milliarder kroner.
Pengene doneres til en uafhængig fond, der vil blive oprettet med det formål at støtte tiltag til bekæmpelse af international økonomisk kriminalitet, herunder hvidvask, blandt andet i Danmark og Estland.
Fremtiden:
Hvad gøres der i Danmark for, at det ikke sker igen?
Onsdag vedtog regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF og Radikale Venstre en ny aftale, der skal bekæmpe hvidvask og anden kriminel aktivitet. Blandt tiltagene er otte gange højere bøder og forbud mod veksling med 500 eurosedler i Danmark.
Med de nye bødestørrelser vil en bank, der tjener 1,5 milliarder på hvidvask, få en bøde på 24-30 milliarder kroner mod omkring tre milliarder kroner i dag.
Derudover indføres skærpede muligheder for bankdirektører, hvis de tidligere har været involveret i hvidvask. Der laves en ordning, så man kan få undersøgt transaktioner hurtigere, og whisteblowere fra banker skal beskyttes yderligere.
Er undersøgelsen færdig?
Torsdag fortalte Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, at man genåbner den undersøgelse af Danske Bank, som man lavede i maj.
- Vi genåbner den undersøgelse af banken, som vi i første omgang afsluttede i maj. Når der kommer nye oplysninger, vil vi altid kigge på dem og se, om der er noget yderligere at komme efter. Vi har nu siden maj løbende fulgt sagen. Men nu intensiverer arbejdet, vi har på området, siger han.
Og det er netop onsdagens oplysninger, der får Finanstilsynet til igen at kigge på sagen:
- Vi må jo sætte os ned og sammenligne de oplysninger, som Danske Bank har fået med de oplysninger, vi selv havde tidligere og se, om der er noget mere at komme efter. Det er jo vores opgave som myndighed at forlade os på vores egen vurdering. Vi kan bruge det materiale, der er fremskaffet her, men vi kan jo ikke forlade os på bankens egne vurderinger.
Jesper Berg fortæller, at man med nye tiltag sikrer, at de ansvarlige står juridisk til ansvar for det, de afleverer.
Sagen mod Danske Bank begyndte for alvor at rulle, efter at Berlingske begyndte at grave i sagen. Siden er der skrevet en række artikler om emnet.
Få det det fulde overblik over tidsforløbet nedenfor:
Forstå hvidvasksagen i Danske Bank
2012
Myndighederne spørger ind
Danske Banks juridiske afdeling i Danmark blev ifølge Berlingske allerede i 2012 gjort opmærksom på, at der var mistænkelige kunder i deres estiske filial, som muligvis stod bag hvidvask.
Finanstilsynet var ligeledes bekendt med det og spurgte banken om forholdet. I et 12 sider langt svar forsikrede chefen for Danske Banks antihvidvaskafdeling, Niels Thor Mikkelsen, at de havde styr på kunderne.
2013
Danske Bank kendte til hvidvask tidligere end påstået
Thomas Borgen har overfor Berlingske påstået, at banken først opdagede hvidvaskningen i den estiske filial i 2014. Men avisen sår tvivl om den påstand.
Berlingske kan nemlig i september 2017 pege tilbage på en intern mail fra foråret 2013. Mailen var sendt fra en chef i Danske Bank-koncernens afdeling for hvidvaskovervågning til blandt andet ledelsen i den estiske filial samt til en direktør i selve Danske Bank-koncernen.
Af mailen fremgår det, at man både i det estiske og det danske finanstilsyn var ”bekymret” over ”russiske kunder” i den estiske filial. Desuden fremgår det, at det estiske finanstilsyn flere gange henvendte sig til banken om emnet, men at tilsynsmyndigheden ikke mente, at Danske Bank tog sagen ”særligt seriøst”.
Danske Bank-chefen sluttede mailen med:
- Det er afgørende for banken, at vi ikke får nogle problemer på grund af dette. Vi kan ikke risikere nye henstillinger på hvidvaskområdet.
Bagmandspolitiet afviser en efterforskning
Ifølge Berlingske modtog fire af rigets tungeste instanser inden for finansiel kriminalitet - Bagmandspolitiet, Finanstilsynet, Justitsministeriet og Rigsadvokaten – omfattende dokumentation for, at internationale kriminelle brugte Danske Banks estiske filial til hvidvask.
Bagmandspolitiet afviste dengang at efterforske sagen.
En chef slår alarm
Alarmklokkerne begyndte at ringe hos Danske Banks daværende og nyudnævnte direktør for International Banking, Lars Mørch.
Financial Times har afsløret, hvordan han under et møde beskrev aktiviteten af ikke-estiske kunder i bankens estiske filial som mistænkeligt høj. Chefen udtrykte et behov for at undersøge og potentielt "reducere" aktiviteterne. Til mødet var også Thomas Borgen, som ønskede at diskutere sagen uden for referat.
Afsløringen modbeviser endnu en gang Thomas Borgens påstand til Berlingske om, at Danske Bank først opdagede hvidvaskningen i 2014.
Whistleblower advarer
Af Berlingskes afsløringer fra februar 2018 fremgik det, at skandalen for alvor begyndte at vokse til international særklasse her.
Avisen havde fået indsigt i en whistleblower-rapport, som sidst i 2013 blev sendt til direktionen i København. Den advarede om, at Danske Bank ”formentlig selv havde begået en forbrydelse”, havde ”brudt talrige regler”, havde ”handlet uetisk” og sandsynligvis havde ”assisteret med hvidvask”.
Rapporten, som er skrevet af en chef i Danske Bank-koncernen, kan desuden berette, at den russiske efterretningstjeneste FSB samt Putins fætter angiveligt er blandt dem, som har brugt den estiske filial til hvidvask.
Thomas Borgen blev sammen med den øvrige direktion underrettet om whistleblower-rapporten på et møde i begyndelsen af 2014.
2014
Danske Banks vagthund opdager brud på hvidvaskreglerne
Her kom Danske Banks egen vagthund på banen – den interne revision.
Ifølge Berlingske slog de i et brev til Lars Mørch fast, at den estiske filial havde brudt sig mod hvidvaskreglerne ved ikke at kontrollere tilstrækkeligt.
Derudover pegede den interne revision på, at nogle af de ansatte i filialen bevidst havde hjulpet suspekte kunder med at skjule deres rigtige identitet for de estiske myndigheder.
Thomas Borgen modtog et referat af brevet.
Estisk finanstilsyn revser Danske Bank
Det estiske finanstilsyns tålmodighed med Danske Bank har om noget været hårdt prøvet.
I en 300 sider lang rapport rettede de i sommeren 2014 en lammende kritik af bankens filial i Estland. Rapporten konkluderede, at overtrædelserne af hvidvasklovgivningen var systematiske og langvarige.
Danske Bank lovede at rette op på problemerne, men tilsynet måtte et år senere give banken et påbud, da filialen endnu ikke havde igangsat afviklingen af sine lyssky kundeforbindelser.
2016
Sidste suspekte kunder forlader butikken
Halvandet år efter at det estiske finanstilsyn havde forlangt, at Danske Banks estiske filial afviklede deres mange mistænkelige kundeforhold, kunne filialen endelig konstatere, at de nu havde lukket ned for de sidste suspekte kunder.
2017
Skandalen tager en ny drejning – mod sydøst
Aserbajdsjan har et de facto diktatur under den længesidende præsident, Illham Aliyev. Styret kritiseres blandt andet af menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch for at slå hårdt ned på sine kritikere.
Berlingske har afsløret, hvordan styret gennem en årrække via Danske Banks filial i Estland har kanaliseret 18 milliarder kroner videre ud i verden.
Penge, som, ifølge de eksperter og myndigheder Berlingske har talt med, blandt andet er brugt til at købe sig til positiv omtale samt at bestikke politikere og valgobservatører - og dermed påvirke international politik med det formål at stille det aserbajdsjanske styre i et bedre lys.
Afsløringen fik Danske Bank til at iværksætte tilbundsgående undersøgelser, at dens estiske filials pengestrømme og aktiviteter.
2018
Lars Mørch fratræder
Mens presset på Danske Bank blev øget i løbet af foråret, meddelte banken, at Lars Mørch ledte efter et nyt job i en anden virksomhed.
Det selvom undersøgelserne af bankens estiske forhold endnu ikke var nået til bunds. Men som bestyrelsesformand Ole Andersen sagde i pressemeddelselsen:
- [S]tår det nu klart, at banken burde have igangsat grundigere undersøgelser på et tidligere tidspunkt, end det var tilfældet.
Finanstilsynets rapport udkommer
Finanstilsynet fremlagde sin undersøgelse af hvidvasksagen. Danske Bank fik otte påbud og otte påtaler og skal som minimum lægge fem milliarder kroner ekstra til side for at øge sin kapitalsikring.
Tilsynet mente dog ikke, der var tilstrækkelige beviser for at politianmelde nogen i ledelsen.
Men tilsynet skrev dog også, at Danske Banks igangværende undersøgelser "kan tilvejebringe nye oplysninger, som kan føre til nye vurderinger og tilsynsreaktioner".
Kedelig milepæl
53 milliarder kroner.
Det er det beløb, som Berlingske når frem til, der udgør de mistænkelige pengestrømme, der er fosset igennem Danske Banks filial i Estland.
Alene den sum gør hvidvasksagen i Danske Bank til en af de største kendte sager i Europa.
Estland vil hive Danske Bank for retten
Den estiske statsanklager oplyste, at de nu har iværksat en strafferetlig undersøgelse af hvidvasksagen.
Bagmandspolitiet undersøger sagen
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) - i daglig tale kaldt Bagmandspolitiet – meddelte, at de ville undersøge, om der kan rejses straffesag mod Danske Bank på grund af hvidvaskskandalen i den estiske filial.
Enorme pengestrømme i den estiske filial
Det amerikanske finansmedie The Wall Street Journal afslørede, at den totale sum penge, som flød igennem Danske Banks Estiske filial, er på 960 milliarder kroner.
Et par dagen forinden kunne det britiske medie Financial Times give en lignende indsigt. Den estiske filial har muligvis håndteret mistænkelige pengestrømme fra Rusland for hele 192 milliarder kroner alene for 2013. Hele det estiske bruttonationalprodukt var det år på 159 milliarder kroner.
Begge aviser har tallene fra den endnu ikke offentliggjorte interne Danske Bank-rapport. Det skal understreges, at tallene er den totale gennemstrøm og svarer ikke til det beløb, der er blevet hvidvasket for.
De enorme summer stiller spørgsmål til, om filialens aktiviteter ikke burde være kendte hos nogen i topledelsen
September
De amerikanske myndigheder ser strengt på hvidvask af amerikanske dollars, hvilket er det, der er sket i Danske Banks filial i Estland. Ifølge The Wall Street Journal vil de derfor undersøge sagen nærmere.
Det kan få konsekvenser for Danske Banks mulighed for at handle med andre storbanker.
Offentliggør undersøgelse
Danske Bank offentliggør sin egen undersøgelse af sagen. Op mod 6200 kunder har brugt banken til mistænkelige overførsler, men banken er ikke i stand til at sætte beløb på omfanget.
Whistleblower står frem
En af de centrale personer bag afsløringen af Danske Banks hvidvaskskandale står frem. Whistlebloweren, der hidtil havde været anonym, forklarede sig med eget navn i Berlingske. Der er tale om Howard Wilkinson, som har været chef for Danske Banks baltiske handelsaktiviteter, Danske Markets afdeling i Baltikum.
Thomas Borgen fritstilles
Danske Bank fritstiller Thomas Borgen. Banken udpeger Jesper Nielsen som midlertidig direktør, indtil en permanent afløser for Thomas Borgen er fundet.
Finanstilsynet tvinger Danske Bank til at lægge milliarder til side
Finanstilsynet beder Danske Bank om at fordoble beløbet, der lægges til side, så det lyder på ti milliarder kroner. Samme dag kommer det frem, at banken er blevet kontaktet af det amerikanske justitsministerium, der undersøger hvidvasksagen.
Danske Bank fremlægger skuffende regnskab
Danske Banks overskud er faldet til det laveste niveau i tre år som følge af hvidvaskskandalen. Bankens nye midliertidige direktør, Jesper Nielsen, siger desuden til TV 2, at cirka 1500 nemkonto-kunder har forladt banken.
Danske Bank og whistleblower i stor høring i Folketinget
Finanstilsynet, Bagmandspolitiet, Nordea og ikke mindst Danske Bank selv stiller mandag til offentlig høring i Folketinget. Det samme gør whistlebloweren Howard Wilkinson, der i 2013 valgte at advare ledelsen i Danske Bank om, at der var tegn på hvidvask i bankens estiske filial.
Stort søgsmål mod Danske Bank
En international koalition mellem danske, amerikanske, tyske og hollandske advokatfirmaer og konsulenthuse sagsøger Danske Bank.
Advokatfirmaerne har tænkt sig at kræve erstatning for det tab, Danske Banks investorer har lidt som følge af hvidvaskskandalen i bankens estiske filial.
Flere anholdelser i Estland
De estiske myndigheder anholder ti personer i sagen om hvidvask i Danske Banks estiske afdeling, bekræfter landets anklagemyndighed.
Ifølge anklagemyndigheden i Estland har deres danske kolleger indtil videre fundet mistænkelige handler for 25 milliarder euro. Det svarer til 185 milliarder kroner.
Ifølge de estiske myndigheder er mindst en af de anholdte mistænkt for at tage imod bestikkelse, ligesom en anden er mistænkt for at hjælpe.
2019
Sag mod Danske Bank i Frankrig
Danske Bank oplyser fredag i en meddelelse, at en undersøgelsesdommer i Frankrig forventer at rejse sigtelse mod banken i sagen. Det har undersøgelsesdommeren fra domstolen Tribunal de Grande Instance de Paris oplyst banken i en skrivelse.
Endnu et investor-søgsmål
Denne gang af australske IMF Bentham, som vil søge erstatning af Danske Bank på vegne af en række investorer. Ligesom ved lignende sagsanlæg mod Dasnke Bank, anlagt af andre investorer, er argumentet for erstatning, at banken var for længe om at oplyse omverdenen om problemerne med hvidvask.
Ude af Rusland og Baltikum
Efter krav om at forlade Estland har Danske Bank besluttet at trække sig fra hele Baltikum og Rusland. Danske Bank havde tidligere annonceret, at afdelingen skulle lukkes.
Revisionsfirma politianmeldt
Efter at have undersøgt, om Ernst & Young skulle have reageret på mulig hvidvask i Danske Banks estiske filial i 2014, vælger Erhvervsstyrelsen at anmelde revisionsselskabet til SØIK.
Vagthund frikendt
Den fælleseuropæiske finansvagthund, EBA, konkluderer i en undersøgelse, at hverken det danske eller estiske finanstilsyn kan drages til ansvar for hvidvaskskandalen i Danske Banks estiske filial.
Overskuddet dykker og kunderne forsvinder
Danske Bank fik et overskud på tre milliarder kroner i første kvartal. Det er et fald på 39 procent sammenlignet med året før.
Derudover måtte banken i samme kvartal vinke farvel til 8500 Nemkonto-kunder.