Danske Bank advaret flere gange - hvorfor greb ledelsen ikke ind?
På dagen for sin fratrædelse fortæller administrerende direktør i Danske Bank, i NEWS-programmet Lippert, at de ikke forstod omfanget.
Onsdag blev dagen, hvor en længe ventet advokatundersøgelse af omfattende hvidvask gennem Danske Banks estiske filial blev fremlagt. Her fremgik det af bankens egen undersøgelse, at banken blev advaret så tidligt som i 2007.
Et af de centrale spørgsmål, der derfor rejser sig i sagen er, hvorfor bankens direktion og i særdeleshed administrerende direktør, Thomas Borgen, ikke greb ind?
Det blev Thomas Borgen spurgt om, da han gæstede talkshowet Lippert på TV 2 NEWS.
- Man kan altid diskutere bagefter, om der skal flere punkter til, før man iværksætter sådan en undersøgelse. Mange ting blev gjort, men ikke nok, svarer Thomas Borgen, der også i dag har meddelt, at han træder tilbage.
- Jeg kan ikke løsrive mig fra den tanke, når I ikke gik ind i det her, så var det fordi, det var en god forretning?
- Det er helt forkert. Jeg tror, du skal sætte det lidt i perspektiv – ingen var klar over omfanget. Hvis det blev rapporteret, at vi havde et problem, enten at der var højrisiko, så troede vi, vi havde kontrolrutinen på plads, eller, hvis der var et problem, så tog vi hånd om det . Vi blev beroliget af, at tingene var under kontrol. Men det er klart, at havde vi vidst, det vi ved i dag, så havde vi været meget mere kraftfulde, svarer Thomas Borgen.
- Det forstår jeg godt, men jeg er bare nødt til at sige til dig, at man sidder med fornemmelse af - I siger, at hvis der er noget, I virkeligt tager alvorligt, så er det det her. Når man kigger på, at de russiske myndigheder kontaktede jer i 2007, når man kigger på, at I holder et møde om det, ifølge Financial Times, hvor du siger "det her skal vi først diskutere, når mødet er ovre". Det er som om, I bliver orienteret?
- Jeg synes ikke, det er rigtig at omtale enkelt elementer. Jeg synes, rapporten beskriver hele rammen. Men det er klart, det du beskriver, det er sådan – hvordan kunne det ske? siger Thomas Borgen.
- Vi stoler for meget pĂĄ den information, vi fĂĄr fra Estland, uddyber han.
Han forklarer, at bankens egen kontrol i Estland svigtede, og at koncernen ikke fik samlet op, og derfor ogsĂĄ svigtede pĂĄ det plan.
Baggrunden for Thomas Borgens fratædelse
1.500 milliarder kroner.
Så mange penge strømmede fra en række kunder igennem Danske Banks filial i Estland i perioden 2007 til 2015. Det var en af konklusionerne på en intern undersøgelse, som Danske Banks administrerende direktør, Thomas Borgen, blandt andre fremlagde på et pressemøde onsdag.
Undersøgelsen viste, at 6200 kunder i filialen har foretaget såkaldte mistænkelig overførsler, men det er ikke lykkedes advokatfirmaet Bruun & Hjejle, der lavede undersøgelse, at finde frem til, præcis hvor mange penge, der er blevet hvidvasket i sagen. Advokat Ole Spiermann fortalte dog på pressemødet, at de antager, at en stor del af de penge, der er strømmet gennem filialen, kan være knyttet til hvidvaskning.
Iværksætter undersøgelse
I 2015 blev det formodede hvidvaskeri stoppet, og først i 2017 da Berlingske skrev historien, iværksatte Danske Bank en undersøgelse af sagen.
- Rapporten kommer først, da et medie har sagt til jer, at der er noget galt. I havde jo fået en lang række advarsler op til det punkt, hvor I ikke gjorde noget.
- Der tror jeg, du må se det lidt i sammenhæng. Hvis du sætter alle situationerne sammen, så er der et klart billede. Men vi evnede ikke at fange det. Vi havde ikke drømt om det omfang, som vi har reporteret i dag. Sagen er større, end det vi troede. Havde vi vidst det, havde vi naturligvis, på et meget tidligere tidspunkt, gået i dybden med det, forklarer Thomas Borgen.
Hvad vidste banken?
Inden den formodede hvidvask blev stoppet i 2015, fik Danske Bank af flere omgange kendskab til omstændighederne i Estland.
I 2007 blev det danske finanstilsyn kontaktet af den russiske centralbank. Centralbanken udtrykte bekymring om nogle kunder i Sampo Bank, som den estiske filial hed inden Danske Bank overtog den. Finanstilsynet sendte bekymringen videre til Danske Bank. Det fremgår af Danske Banks egen undersøgelse.
I 2012 fik Danske Bank påbud af finanstilsynet vedrørende bankens generelle hvidvaskhåndtering.
I oktober 2013 blev Thomas Borgen ifølge Financial Times fortalt på et møde, at aktiviteten i den estiske filial var meget høj. Thomas Borgen skulle have sagt, at han ønskede at diskutere sagen i et andet forum.
I december 2013 slog en Danske Bank-medarbejder hvidvask-alarm, og kontaktede bankens ledelse. Ifølge Berlingske Business blev fire nøglepersoner i Danske Bank kontaktet. Blandt andre blev Robert Endersby, der var medlem af bankens bestyrelse på seks personer, kontaktet.