Business

Finansielle 'masseødelæggelsesvåben' har kostet Danmark 200 milliarder

Jesper Rangvid, professor ved Copenhagen Business School. Han var formand for det udvalg, som i 2012 til 2013 kulegravede finanskrisen årsager og konsekvenser i Danmark. 10 år efter finanskrisen har han regnet på, hvad det har kostet Danmark.

Systemets redning indebar et vildt og vanvittigt dyrt eksperiment. Alligevel lurer finanskrisens spøgelse stadig i skyggerne.

30 af de dyreste nye supersygehuse er blandt noget af det, man kan få for 200 milliarder kroner.

For det er, hvad finanskrisen – indtil videre – har kostet Danmark. Det viser beregninger fra professor i økonomi ved CBS, Jesper Rangvid.

- Så selvom det går godt i dag, så kan vi se, at vi ligger på et lavere niveau, end vi ellers ville have gjort, siger han.

Men danskerne har selv meget lidt skyld i, at der kom en finanskrise.

Det ansvar ligger først og fremmest hos Wall Street. Det har adskillige økonomer og to store undersøgelser konkluderet.  

Da investeringsbanken Lehmann Brothers kollapsede den 15. september 2008, var det da også de færreste, som regnede med, at det vil resultere i en global økonomisk krise.  

Man så det først og fremmest som et amerikansk problem. Også i Danmark, fortæller Jesper Rangvid, da det kun var få af bankerne herhjemme, som havde givet sig i kast med vilde spekulationer i USA.  

Uroen bredte sig

Lehmann Brothers krak betød dog, at bankerne ikke turde låne penge ud til hinanden. Dermed gik en af økonomiens vigtigste tandhjul i stå.

Nyheden om, at noget var rivravende galt spredte sig herefter som en steppebrand. Frygten for, at en mulig krise var under opsejling, slog rod.  

- Og folk bliver jo nervøse, når de læser om, at systemet er ved at bryde sammen. Og når folk bliver nervøse, så holder de op med at bruge penge, forklarer Jesper Rangvid.

Den nervøsitet spredte sig lynhurtigt til virksomheder, som stoppede med at ansætte, og til banker, som holdt igen med lån til normale bankkunder.

Økonomien bremsede op. Krisen var en realitet.   

Tilsyneladende alt sammen fordi nogle amerikanske banker var blevet for grådige.

Finansielle masseødelæggelsesvåben

De amerikanske bankers leg med ilden gik ud på at tage en masse giftige lån og bylte dem sammen med nogle gode lån.

Dermed kunne man sælge noget, der ikke i sig selv havde en værdi, men var et spejlbillede på værdien af de tusindvis af boliglån, som lå inde i bylten.

Man kalder denne type investering for et derivat, og et særligt giftigt derivat var i 00’erne de såkaldte C.D.O’er.  

De blev stemplet som bedste kvalitet, men i virkeligheden var det skrammel.

Men det var ikke de salgstaler, bankfolkene holdt. I stedet kom de med en lang kompliceret forklaring, som var svær at finde hoved og hale i.

En af de få, som kunne gennemskue dem og tidligt så faresignalerne, var historiens mest succesfulde og rigeste investor, Warren Buffet.

I hans investeringsselskab Berkshire Hathaways årsrapport for 2002, advarede han mod disse produkter og fortalte sine aktionærer, at han vil gå en stor bue uden om dem.

- Det er vores opfattelse, at derivater er finansielle masseødelæggelsesvåben, som indebærer farer, der godt nok er skjulte lige nu, men som potentielt er dødelige, skrev han.

I 2008 blev faren åbenlys for alle, og masseødelæggelserne begrænsede sig ikke til USA.

Ingen kvaler, fællesskabet betaler

At det Warren Buffet kaldte finansielle masseødelæggelsesvåben, var så svære at forklare til folk uden en kandidatgrad i økonomi, gjorde heller ikke noget godt  for tiltroen til systemet.

Det fortæller Vincent Hendricks, professor i formel filosofi ved Københavns Universitets og leder af Center for Information og Boblestudier:

- I stedet var det meget nemmere at sætte sig ind i fortællingen om de grådige bankfolk og give dem skylden. Lidelsen skal jo have en årsag, og det er jo altid 'de andres' skyld. Selvom det langt fra var alle bankfolk, der var grådige.  

Tilliden til systemet blev bestemt ikke bedre af, at banker i USA, Danmark og mange andre steder med hatten i hånden måtte bede deres respektive regeringer om at blive reddet. 

Hvilket de i stor grad blev, og det efterlod almindelige borgere med det meste af regningen for bankernes fest. 

- Problemet med finansmarkeder generelt er, at succeser er individuelle, men kriser er kollektive. Derfor er der også noget enormt uretfærdigt over den måde, de her markeder er skruet sammen på, siger Vincent Hendricks. 

Verdenshistoriens største eksperiment

I 2018 er USA’s økonomi i topform, og mange af de europæiske lande er også godt med. Herunder Danmark.

Men vejen hertil har ikke været billig. Og redningsplanen indebar, at de vestlige centralbanker sænkede renterne til nær nul - nogle har endda haft negative renter, så man faktisk fik penge for at låne.

Det har vist sig problematisk at hæve renterne tilbage til et nogenlunde fornuftigt niveau.  

Derfor kalder chefstrateg i Carnegie Investment Bank, Henrik Drusebjerg, det også for ”det største finansielle eksperiment i verdenshistorien”.

Oven i gør det økonomien sårbar overfor en eventuelt ny krise. Da en af de mest kraftige krisevåben – renterne – ikke er blevet genladet.  

Samme våben men med nyt navn

Ifølge Jesper Rangvid er økonomien dog ikke i nærheden af at være så udsat i dag, som den var i 2007 og 2008.

Han ser derfor ingen fare for en ny økonomisk krise i den nærmeste fremtid.

- Men der er nogle små tendenser her og der, og dem skal man selvfølgelig holde øje med, siger Jesper Rangvid.

Her handler det om at være på vagt overfor de svageste led i kæden. Herunder de såkaldte finansielle masseødelæggelsesvåben - for Warren Buffets skræk er der stadig.

De har skiftet navn fra C.D.O. til C.L.O, men de ligner hinanden, oplyser Jesper Rangvid, som dog tilføjer:  

- Selvom salget af dem stiger, er vi slet ikke på vej derop, hvor vi var i midten af nullerne. Der er slet ikke ligeså mange af dem.

Økonomiprofessoren stiller sig indtil videre tilfreds med, at bankerne nok har lært deres lektie af finanskrisen og er blevet mere kritiske.

- Altså vi må da håbe, de har lært noget, siger han.

Se med på TV 2 News lørdag aften fra 19.23 til 21.55, hvor TV 2 News under titlen 'Den store nedsmeltning' har temaaften i anledning af 10-årsdagen for krakket i Lehman Brothers.