Business

Der er lagt i ovnen til en ny finanskrise i 2020, siger topøkonom - og Trump er chefkokken

Flere af de økonomer, som forudså finanskrisen, mener, at en recession er nært forstående. En tilbagegang i økonomien vil ganske rigtigt snart blive aktuel, forklarer dansk økonom, men han er dybt uenig i, at der er tale om en gentagelse af 2008-krakket. Bryan R. Smith / Scanpix Denmark

Opsving kommer og går. Men hvornår rammer den næste nedtur, og hvor hård bliver den? Her er nogle bud fra dem, der forudsagde den sidste krise.

Dr. Doom er ikke et tilnavn, man normalt vil forbinde med en økonom. 

Men topøkonomen Nouriel Roubini er siden 2008 blevet synonym med det øgenavn.

2006 forudså han, at den amerikanske boligboble ville briste i 2007. Og han forudså, at en økonomisk krise ville komme i kølvandet.  

Nu har økonomiprofessoren igen taget temperaturen på verdensøkonomien.

Doktorens konklusion: En ny global recession og finanskrise kan ramme i 2020 af forskellige årsager.

Det skriver han i en leder i Financial Times mandag.  

Økonomi på steroider 

Den globale vækst vil fortsætte året ud og næste år med, skriver Nouriel Roubini. Godt hjulpet på vej af Trumps skattereform, hvor præsidenten har lavet gennemgribende ændringer af virksomhedsskatterne.

Men det er alt for meget saft for økonomien på én gang, lyder kritikken fra flere økonomer. Blandt andet Den Internationale Valutafond.  

USA's økonomiske kedler kører nemlig for fuld kraft og har ikke brug for yderligere kul. Alligevel skovler Trump på, og det skaber en risiko for overophedning. 

Det betyder også, at det kul, USA kunne få brug for i en eventuelt kommende krise til at afværge det værste dyk, nu er brugt, lyder vurderingen fra Nouriel Roubini.    

Trump gør ondt værre  

USA har med Trump i Det Ovale Kontor anlagt en markant anderledes kurs i dets økonomiske politik. Især over for udlandet. 

Øgede toldafgifter gør, at virksomhedernes forsyningskæder svækkes, udviklingen af teknologi hæmmes, og investorer holder deres investeringer tilbage, forklarer Nouriel Roubin.

Altså, der bliver mindre af den næring, som økonomier har brug for for at kunne vokse.

Og det er kun én ingrediens i en bombe under verdensøkonomien, ifølge topøkonomen.

En anden er, at Kinas enorme lagre er fyldt med varer, de ikke kan sælge. Det, der kaldes overkapacitet. 

Er bange for desperat Trump

Ifølge professorens beregninger vil konsekvensen for amerikanerne være, at priserne vil stige. Det vil ramme middel- og arbejderklasseamerikanerne hårdt, da det blandt andet bliver dyrere at købe ind i supermarkedet.

I præsidentvalget i 2020 vil det lægge et markant pres på Trump, som skal til genvalg.

Eftersom Trump har haft en meget aggressiv handelspolitik i en periode, hvor USA's økonomi har været i topform, frygter Nouriel Roubini for, hvad præsidenten kan finde på, hvis landet ender i recession.

Han spekulerer i, om Trump kan finde på at angribe Iran. Det vil få oliepriserne til at stige, og så vil der for alvor være økonomisk krise.

Ikke realistisk

Men den konklusion må dog stå for økonomens egen regning, lyder det fra Anders Agner, USA-ekspert og redaktør på kongressen.com. 

- Det er ikke særlig realistisk. Der er ikke nogen som helst forlydende om, at USA har planer om at invadere Iran, siger han.

Redaktøren tilføjer, at det i øvrigt vil være i strid med Trumps politik om, at USA ikke længere skal være verdens store politibetjent.  

Dansk økonom er uenig

Forudsætter man, at Nouriel Roubini har ret i sine øvrige påstande, vil inflationen - det vil sige prisstigningerne - ganske vist komme til at gøre ondt på de almindelige amerikanere, lyder det fra økonomen Ulrik Bie.

Men Ulrik Bie er uenig i mellemregningerne. Ligesom han er meget uenig i, at USA, og dermed verden, skulle være på vej ud i en ny økonomisk krise.

- Jeg er meget uenig i, at hvis væksten i USA bremser helt op, og arbejdsløsheden begynder at stige markant - og det er jo det billede, han tegner - så vil den amerikanske centralbank blive ved med at sætte renten op, fordi inflationen er over tre procent. Tværtimod vil de sætte renten ned.

En økonomi minder ofte om historien om Guldlok og de tre bjørne; den skal hverken have det for varmt eller for koldt. En af de vigtigste måder, hvorpå et land kan sikre, at økonomien bliver lige tilpas, er ved at skrue på renten.

Et naturligt tilbagefald

I spørgsmålet om snarlig recession i verdensøkonomien er økonomerne uenige i, hvor meget inflation der vil komme ud af Trumps handelspolitik, og hvor permanent den vil være. Og ikke mindst hvor meget centralbankerne vil skrue på renterne for holde økonomien tilpas lun.

Her frygter de mere pessimistiske økonomer, herunder Nouriel Roubini, at man skruer så højt op, at økonomien koger over.

Ifølge Ulrik Bie maler Nouriel Roubini dog fanden på væggen. Han er enig i, at amerikanerne kommer til at opleve et prishop i løbet af 2019 som følge af, at USA har indført straftold.

- Men det er jo ikke sådan, at priserne bliver ved med at stige. Det er en midlertidig fase. Og når straftolden forhåbentlig bliver fjernet igen, så vil priserne falde.

Når alt kommer til alt, skal vi selvfølgelig ikke glemme, at økonomien går i bølger, understreger den uafhængige økonom.

- Og det er helt naturligt, at USA går ind i en periode med lavere vækst efter en periode med vækstspurt.

De så krisen komme - det siger de i dag

Raghuram Rajan

Raghuram Rajan.

Raghuram Rajan - centralbankdirektør

Tidligere cheføkonom hos Den Internationale Valutafond og nuværende direktør for den indiske centralbank Raghuram Rajan er - ligesom Nouriel Roubini - bekymret over de mere dybtliggende konsekvenser af Trumps handelskrige i kombination med en stadigt voksende gæld og prisstigninger.

- Handel er et anliggende, som hele verden skal bekymre sig om. Det er ekstremt vigtigt, at vi har gode resultater der, sagde Raghuram Rajan til Bloomberg Television den 23. august i år.

Med en slet skjult henvendelse til Trump tilføjede topøkonomen:

- Naturligvis skal man forhandle, men tryk ikke på knappen til (de økonomiske, red.) atomvåben.

Foto: Danish Siddiqui / Scanpix Denmark

Dean Baker

Wall Street.

Dean Baker - seniorøkonom

Dean Baker vurderer ligesom Nouriel Roubini, at den næste krise formodentlig vil ramme i 2020. Men han har svært ved at sige noget om, hvor dyb den bliver.

Det sagde han i et interview med salon.com den 12. august i år.

Økonomen bekymrer sig mest af alt om, at centralbankerne panikker, når væksten begynder at gå langsommere, og derfor hæver renten for meget.

Til gengæld er han sikker på, at krisen ikke vil komme som følge af en boble.

- Jeg ser ingen bobler store nok til at sænke økonomien, når de brister.

Men bobler er der dog, tilføjer han. Eksempelvis bitcoin og Tesla-aktien.

- Men intet forfærdeligt vil hænde økonomien, når de brister.

Foto: Bryan R. Smith / Ritzau Scanpix

Steve Keen

Dollar-sedler.

Steve Keen - økonomiprofessor

Steve Keen forventer en recession, men ikke noget i nærheden af krakket i 2008.

Det sagde han i et interview med salon.com den 12. august i år.

Generelt mener han, at USA er godt rustet til at håndtere den nedgang, som må komme inden for de næste par år.

Han rejser dog også et rødt flag vedrørende renterne. Ligesom andre økonomer frygter han, at Den Amerikanske Centralbank vil reagere alt for voldsomt, når dampen går af økonomien.

En overreaktion, som vil gøre recessionen værre.

Foto: Marcos Brindicci / Ritzau Scanpix

Peter Schiff

Tilbage i 2006 advarede økonomen Peter Schiff mod en forestående finanskrise. Nu advarer han igen mod en krise.

Peter Schiff - børsmægler og finanskommentator

Peter Schiff ser langt fra lyst på fremtiden.

- Jeg tror, vi har udsigt til noget langt værre end en recession. Vi kommer til at fortsætte, hvad vi begyndte i 2008, sagde han i et interview med salon.com den 12. august i år.

For skønt verdens regeringer hældte alle de penge, de kunne finde, ned i økonomien, da den kollapsede i 2008, så har det ikke gjort noget ved de grundlæggende problemer, som skabte krisen, forklarer han.

- De forstærkede derimod problemerne. Byttehandlen var, at de (regeringerne, red.) var i stand til at udskyde nogle af problemernes konsekvenser til et senere tidspunkt. Og det er dér, hvor vi er på vej hen nu, til dét senere tidspunkt.

USA's frembrusende økonomi giver Peter Schiff derfor ikke meget for. Især ikke, når alle de tegn, han ser, peger på en kommende reccesion.

Foto: LUCAS JACKSON / Scanpix Denmark

Niall Ferguson

Niall Ferguson.

Niall Ferguson - historiker i økonomi

Niall Ferguson forklarede i marts til den britiske avis The Observer, at vi ikke længere kan tale om en periode efter krisen.

I stedet befinder vi os i perioden lige før den næste krise. Men den store forskel er, ifølge Niall Ferguson, at Kina - og ikke USA - denne gang bliver epicentret.

Et Kina, som har udviklet sig meget på 10 år og nu også deler en række af de økonomiske brister, som var medvirkende til finanskrisen hos de vestlige lande i 2008.

Såsom skyggebanker, boligbobler og muligvis også alt for dårligt polstrede banker, som vil blive hårdt ramt, hvis det kinesiske boligmarkede krakker, forklarer han.

Foto: Alejandro Garcia / Ritzau Scanpix