Business

Dansk økonom forudså finanskrisen to år før

Politikere, banker og andre var optimistiske for fremtiden for dansk økonomi. Men en Jens Schjerning forstod ikke, at de ikke ville indse, hvor slemt det så ud.

Økonomien buldrede derudaf og optimismen var stor i årene før finanskrisen. Landbrugsøkonom Jens Schjerning og få andre råbte op, men forgæves.

- Den største risiko vi har, når vi kigger på den økonomiske udvikling, er alle de der professionelle grædekoner, som har travlt med at sprede negative budskaber.

Sådan lød det fra daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i marts 2008.

Grædekonerne var ifølge statsministeren de efterhånden flere og flere økonomer, som advarede politikerne om en overophedning af den fremadstormende danske økonomi.

Statsministeren mente, at økonomerne var for pessimistiske, for som hans vicestatsminister Bendt Bendtsen (K) sagde:

- Det går godt i Danmark. Aldrig har så mange mennesker været i arbejde.

Få måneder senere - den 15. september - krakkede USA's fjerdestørste investeringsbank Lehman Brothers. Præcis 10 år siden i dag. Et krak, der kickstartede den værste økonomiske recession i verden siden 1930'erne - og som i løbet af de følgende år ramte den danske økonomi lige i solar plexus.

Så meget kostede finanskrisen Danmark

Som konsekvens af finanskrisen tabte Danmark cirka 200 milliarder kroner i form af et faldende bruttonationalprodukt (BNP). Altså op mod 200 milliarder kroner om året siden krisen.

200 milliarder kroner svarer omtrent til det offentliges samlede udbetalinger af folkepension, førtidspension, efterløn, fleksydelse og kontanthjælp i 2016.

Professor ved CBS, Jesper Rangvid, der fandt frem til ovenstående resultat, mener, at der er tale om et permanent velfærdstab; de 200 milliarder i BNP er sandsynligvis tabt for altid.

Kilde: Finans, 2017

Ingen ville lytte

En af Anders Fogh Rasmussens omtalte professionelle grædekoner er cheføkonom i Agrocura Jens Schjerning. Han var én af de første danske økonomer til at forudsige bolig- og finanskrisen i Danmark.

Særligt var han bekymret over de urealistisk høje ejendomspriser kombineret med blandt andet bankernes store lånevillighed og afdragsfrie lån.

Jens Schjerning husker særligt tilbage på et rådgivende møde med en landmand i efteråret 2006. Et møde, der for alvor gav anledning til bekymring.

- Det glemmer jeg aldrig. Vi skulle snakke om opkøb af jord, og jeg havde lavet nogle beregninger hjemmefra og rådede ham til, at han ikke opkøbte mere jord. Men de beregninger kunne jeg godt lade ligge i tasken.

Landbrugsøkonom Jens Schjerning begyndte allerede i efteråret 2006 at advare mod en kommende storkrise.

I stedet var landmanden udelukkende interesseret i at tale om, hvad naboen ville byde på jorden, så han kunne være sikker på at byde over.

- Det blev jeg overrasket over, og jeg så meget af det samme sidenhen. 

Jens Schjerning kunne med egne øjne se, at noget var galt. Både bolig- og jordpriserne var kørt helt op, og mange landmænds eneste fokus var jordopkøb for lånte penge. Desværre til så høje priser, at der ikke ville blive afkast - i stedet burde landmændene begynde at polstre sig, mente han.

Men det var som om, ingen ville lytte til advarslerne.

- 2008 vil være året, hvor væksten igen accelererer

I begyndelsen af 2007 luftede Jens Schjerning for første gang sine bekymringer i en avis - Landbrugsavisen.

Her er han citeret for at sige, at "de økonomiske skodder skal hamres til - det økonomiske barometer peger på uvejr, og meget i den nuværende udvikling minder om tiden før det historiske børskrak i USA i 1929."

Foruden sine egne observationer af ejendomsmarkedet begyndte hans økonomiske modeller også at slå alarm.

- Der var stort set ingen kontrol med bankerne. Hvordan kunne familier få lov til at låne så meget? De ville aldrig være i stand til at betale det tilbage. Der var ingen løftet pegefinger.

Et synspunkt, der dog ikke fik den store opbakning fra andre etablerede økonomer på dette tidspunkt:

- Vi peger på, at væksten globalt i år bliver mindre end sidste år, og det er fra USA, afmatningen kommer. Men vi snakker ikke om recession, men om en vækstpause, lød det eksempelvis fra Nordeas daværende chefanalytiker,  Anders Matzen:

- Og 2008 vil være året, hvor væksten igen accelererer. Ud over vækstafmatningen i år, kan vi ikke se nogen risiko for større økonomisk afmatning - det er der ingen udtalt risiko for.

Hvad er en boligboble?

Der er tale om en boligboble, når priserne på ejendomsmarkedet stiger mere end realøkonomiske faktorer som beskæftigelse, indkomst og rente kan forklare.

Under en boligboble vil der være urealistisk høje forventninger til, at priserne bliver ved med at stige. Priserne stiger altså på grund af spekulation i store gevinster, hvilket kan betyde, at priserne bliver kunstigt høje.

Når købere og sælgere indser, at priserne er urealistiske, kan boblen briste og markedet kollapse.

- Bankerne må have vidst det

For Jens Schjerning var det svært at stå alene med sit synspunkt, husker han:

- Det var en kæmpe frustration. Der var ingenting, der hang sammen, hvis man skulle være ærlig over for sig selv. Hvis man tastede de rigtige tal ind i modellen, så stod der konstant minus i bunden. Kan vi da ikke se, at det her går galt?

Jens Schjerning mener, at bankernes økonomer må have været klar over situationen.

- Jeg vil vædde på, at kreditmedarbejderne i bankerne har haft styr på det her. Men der har været en politik udadtil, hvor man ikke ville tabe markedsandele og være den dårlige dreng i klassen, der stopper al kredit. Men det skulle de have gjort. De burde ikke have lånt en krone ud på det tidspunkt.

Advarslerne bliver endelig taget alvorligt

I løbet af 2007 og for alvor i 2008 begyndte flere økonomer at lufte deres bekymringer. På det tidspunkt var arbejdsløsheden i Danmark ekstremt lav og boligpriserne fortsat høje - og politikerne ville ikke gribe ind.

- Mange gange kunne jeg ikke sove om natten af ren ophidselse over, at sådanne højtuddannede mennesker ikke kunne se det, siger Jens Schjerning.

I en artikel i Jyllands-Posten i oktober 2008 om jordpriserne, der på dette tidspunkt var steget med 285 procent på 10 år, advarede Jens Schjerning endnu engang om store prisfald forude:

- Det vil formentlig medføre en del tvangsauktioner blandt landmænd, der har en svag drift og kun har klaret sig ved at belåne jorden. Men det vil også ramme landmænd med høj produktivitet, som har ekspanderet aggressivt og har meget høj gæld. Mange kommer til at forlade erhvervet. De ved det bare ikke endnu, skrev han.

Denne gang blev hans advarsler taget mere seriøst, for det var gået op for Finanstilsynet og andre aktører, at noget var galt, fortæller Jens Schjerning.

- Den artikel virkede markant. Det blev opfattet som en dårlig ting at melde sådan noget ud, men sådan en reaktion er jo en bekræftelse af, at situationen ikke var god. De vidste jo godt, at det her ikke ville holde. 

Står vi overfor en ny krise i dag?

Det store spørgsmål er nu, om Danmark og verden står over for en ny krise. Dansk økonomi er kommet ovenvande, og boligpriserne i storbyerne er de seneste år steget kraftigt.

- Først og fremmest har vi ikke samme signal på recession som i 2007. Så vi er nødt til at afvente. Det signal vil komme i 2019 eller 2020, og så vil der gå to til syv kvartaler, før lavkonjunkturen kommer, siger Jens Schjerning.

Men situationen på boligmarkederne i de større danske byer er langt fra situationen i tiden før finanskrisen.

- Sidste gang var det globalt og lokalt. Det var stort set alle de store vestlige lande, alle byer, alle provinser. Og vores forbrug lå over vores disponible indkomst i en årrække. Vi belånte vores friværdi og brændte den af på forbrug. Det gør vi ikke længere, siger Jens Schjerning.

For at en større krise kan opstå, skal boligmarkedet ifølge Jens Schjerning kollapse. Selvom det sandsynligvis ikke bliver tilfældet i næste lavkonjunktur, vil man stadig se et fald i priserne, siger han:

- En recession medfører prisfald på ejendomsmarkedet, men hvis ejendompriserne falder 5-10 procent ude i provinserne og 20 procent inde i de store byer, jamen så kan vi alle overleve det. Det smadrer ikke markedet.

Ny nedtur kan halvere folks pension

Jens Schjerning vurderer, at den største risiko ligger på aktiemarkedet, der siden krisen har været i stor stigning.

- De negative renter i bankerne - at du betaler renter for at have penge stående på kontoen - medfører, at folk føler sig tvunget til enten at bruge pengene eller flytte dem. Mange placerer dem så i aktiemarkedet.

Men det kan være farligt, mener Jens Schjerning, fordi mange mennesker køber aktier i blindhed.

Han peger særligt på, at der er stor risiko for danskernes frie midler og pensionsopsparinger. 

- Mange står formentlig med mange pensionsmidler til forhøjet risiko. Du skal selv placere din risiko, og der er mange, der bare kører videre med høj risiko. Så lægger de for eksempel 60-70 procent i aktier. De skal selv sørge for at ændre deres risiko, men det er der for få, der gør.

- Det kan ramme en stor gruppe mennesker, der havde regnet med hive mange penge ud i pension om et par år. De står måske pludselig med det halve, siger Jens Schjerning.

Se med på TV 2 News lørdag aften fra 19.23 til 21.55, hvor TV 2 News under titlen 'Den store nedsmeltning' har temaaften i anledning af 10-årsdagen for krakket i Lehman Brothers.