På trods af nedjusteringer har Mærsk-aktien tirsdag eftermiddag oplevet en stigning.
Høje priser på brændstof, stigende usikkerhed om fragtrater og valutakurser tvinger tirsdag A.P Møller Mærsk til at offentliggøre nogle triste tal.
Kort før offentliggørelsen af halvårsregnskabet oplyser selskabet nemlig i en fondsbørsmeddelelse, at de er nødsaget til at nedjustere forventningerne til resultatet for 2018.
Helt konkret betyder det, at mens rederigiganten i starten af året forventede at afslutte 2018 med et resultat på fire til fem milliarder dollar, nedjusterer de nu forventningerne til 3,5 til 4,2 milliarder dollar.
Nedjusteringen kommer efter et kvartal, hvor fragtraterne er steget. Men selvom flere og flere varer bliver sendt af sted med Mærsk, opvejer det ikke for brændstofpriserne, der sammenlignet med samme periode sidste år er steget med 28 procent.
Derfor viser de foreløbigt offentliggjorte tal fra regnskabet, der i sin fulde form bliver lagt frem den 17. august, at omsætningen i andet kvartal blev på 9,5 milliarder dollar, og driftsresultatet var på 0,9 milliarder dollar.
Om nedjusteringen forklarer selskabets øverste chef, Søren Skou, at der på trods af fremgang i årets andet kvartal fortsat er udfordringer med de stigende brændstofpriser.
- Som konsekvens af de høje brændstofpriser, hvilket vi ikke fuldt ud er blevet kompenseret for gennem fragtrater, har vi justeret vores forventninger til 2018, lyder det fra Søren Schou.
På trods af den kedelige udmelding er de historisk lave Mærsk-aktier tirsdag eftermiddag steget med fire til fem procent.
Det er et sjældent eksempel på, at investorerne siger, at det var en grim nedjustering, men at de faktisk havde forventet det, der var værre. Derfor ser man, at den voldsomt pressede Mærsk-aktie, som har tabt 20 procent af værdien i år, får et rebound
Det, man som investor kan håbe, er, at fragtraterne vil fortsætte med at rette sig, og at Mærsk på sigt kan tage højere priser med henvisning til brændstofspriserne.
Grundproblemet er endnu ikke løst, men der er lys i mørket, og det gør, at nogle begynder at bundfiske, fordi Mærsk-aktion ligger historisk lavt for tiden.
Flere forandringer og udfordringer på vej
Udmeldingen om nedjusteringen kommer i en tid, hvor Mærsk er i færd med at "genopfinde sig selv". Det betyder blandt andet, at selskabet har valgt at fokusere dets energi på kerneområdet: Containerfragt.
Af samme årsag valgte selskabet tilbage i 2017 at sælge Maersk Oil til franske Total, mens Mærsk Tankers blev solgt til det særskilte selskab Mærsk Holding. Ligeledes vil selskabet skille sig af med Mærsk Drilling og Mærsk Supply Service.
Nedenfor kan du læse om nogle af de udfordringer, selskabet på trods af ændrede visioner kan støde på i fremtiden.
De fem udfordringer for Mærsk
Lave priser på fragt
Mærsk-containere. Foto: Phil Noble / Ritzau Scanpix
Som virksomhed har du to muligheder for at gøre det godt. Du kan enten være god til at spare på omkostninger eller endnu vigtigere, at du får en fornuftig pris for dit produkt.
Problemet for Mærsk og resten af containerbranchen er, at priserne er så lave, at nummer to mulighed mere eller mindre er udelukket, forklarer Per Hansen.
- De lave fragtpriser er derfor den absolut største udfordring for Mærsk, vurderer investeringsøkonomen.
Han påpeger, at når ikke engang Mærsk, som er markedsleder og verdens største rederi, kan tage en fornuftig pris, så viser det, hvor hård konkurrencen på containermarkedet er.
Overkapacitet
Mærsks Triple-E containerskibe er nogle af verdens største. Foto: Aly Song / Ritzau Scanpix
Der er alt for mange og alt for store containerskibe ude at sejle i forhold til, hvad der er behov for. Det betyder, at mange containerskibe ikke bliver fyldt helt op og derfor sejler halvtomme rundt. Og det er en dårlig forretning.
Det er især de kæmpestore containerskibe, som er problemet. De er resultatet af en tendens gennem de sidste 5-7 år, hvor rederierne har haft en mani med at overgå hinanden i størrelse, forklarer Per Hansen.
Det forværrer problemerne med de lave fragtpriser, for selvom du får omkostningerne per container ned, betyder det ikke, at profitten samtidigt går op. I stedet har rederierne mange flere penge bundet i de større og meget dyrere skibe. Penge, som kunne være brugt på en anden måde.
Nye forretningsområder
APM terminals losser containere fra et Mærsk skib på havnen i Rotterdam. Foto: Claus Bjørn Larsen / Scanpix Denmark
Benhård konkurrence og lave fragtrater efterlader rederierne i den situation, at de virkelig skal tænke kreativt for at finde måder, hvor de kan adskille sig fra konkurrenterne og i sidste ende tjene flere penge.
Hvordan Mærsk præcist har tænkt sig at gøre det er stadig lidt af et mysterium, fortæller Per Hansen. Men et stort skridt er tilsyneladende taget sammen med IBM, hvor de to kæmper er gået sammen om et selskab, som skal udvikle en platform, der skal forenkle fragtprocessen og administrationen.
Et koncept, som ifølge Søren Skou ikke rummer megen plads til de mange mellemmænd, branchen er afhængige af i dag.
- De store vil bestå, men mange af de små vil ikke, sagde den administrerende direktør på føromtalte konference.
Digitalisering
Søren Skou, CEO, A. P. Møller-Mærsk ved CBS 100 år fejring, CBS Impact Topmøde, 16. November 2017. Foto: Anne Bæk / Scanpix Denmark
Samarbejdet med IBM hænger også sammen med en større digitalisering, som Mærsk er ved at udrulle.
Det er noget, alle de store rederier har indset er nødvendigt, men hos Mærsk får det måske et særligt islæt af, at bestyrelsesformanden, Jim Hageman Snabe, har det meget højt på sin agenda, forklarer Per Hansen. Bestyrelsesformanden har nemlig en fortid inden for it-branchen.
Lykkes det for Jim Hageman Snabe at realisere sine digitale ambitioner for Mærsk, vil det være en kæmpe fordel for selskabet, siger Per Hansen. Han tilføjer dog, at det ikke er sikkert, at en digital revolution i selskabet kan gøre op for den benhårde konkurrence, hvor prisen betyder rigtig meget for kunderne.
Internetgiganterne
Amazons logistikcenter i Lauwin-Planque i Frankrig. Foto: Pascal Rossignol / Scanpix Denmark
I medierne har det desuden været fremme, at logistikvirksomheder generelt skal til at tage sig i agt over for de store internetgiganter, mest af alle Amazon, som kunne have en interesse i at komme ind på logistikmarkedet.
Tanken er, at det vil optimere deres egen værdikæde, som er meget afhængig af transport og dermed spare nogle penge på bundlinjen. Men Per Hansen mener ikke, at problemet lige nu er så reelt:
- Det er da en udfordring, man skal holde øje med, men det er langt fra den største.
Investeringsøkonomen kan dog godt forstå nervøsiteten, fordi Amazon potentielt set kan blive så stor, at de enten kan opkøbe deres eget rederi til at fragte deres varer. Eller de kan vælge kun at bruge én udbyder, hos hvem de selv kan sætte prisen.