Forstå handelskrigen med 7 begreber

16x9
Globaliseringens økonomiske succes skyldes i høj grad frihandel, men den ide deles ikke af Trump og hans folk. Men hvordan hænger frihandel, globalisering og handelskrig sammen med økonomien? Få svarene i denne artikel. Foto: - / Ritzau Scanpix

Trump kan med rette kritiseres for hans handelskrig, men de lande, som ikke opstiller handelsbarrierer, kan tælles på én hånd.

USA har allerede rullet de store kanoner frem i sin handelskrig mod Kina.

Det skete fredag i sidste uge, hvor Trumps told på kinesiske varer for i alt 218 milliarder kroner trådte i kraft.

Onsdag truede den amerikanske præsident så med at køre den næste del af arsenalet i stilling. Hvis ikke Kina imødekommer USA's krav, vil kinesiske varer blive ramt af en yderligere told på 1274 milliarder kroner.

Kina har fået en frist på to måneder. Er der ikke nået en aftale, vil Trump efter alt at dømme give grønt lys for de nye toldafgifter, Kina vil formodentlig gøre gengæld, og så er handelskrigen eskaleret til et helt nyt og historisk stort niveau.

Det vil Trump dog sikkert tage med en rolig hånd. Han har tidligere udtalt, at handelskrige "er gode og nemme at vinde".

Den vurdering deles ikke af særligt mange økonomer, historikere eller andre eksperter på området. Tværtimod har de samstemmende været ude at advare om, at ingen vinder på en handelskrig.

Men hvor ved de det fra, og hvad betyder en handelskrig egentlig? De spørgsmål bliver der gået i dybden med nedenfor med hjælp fra opslagsværket Princeton Encyclopedia of the World Economy.

Hvad er told?

Hvad er merkantilisme?

Hvad er protektionisme?

Hvad er en handelskrig?

Hvad er frihandel?

Hvad er globalisering?  

Hvad er WTO?

Alle lande har noget protektionisme over sig

I det 21. århundrede har næsten alle lande en eller anden form for protektionisme.

Det drejer sig både om handelsbarrierer, som har en direkte hensigt om at være protektionistiske, og om såkaldte tekniske handelsbarrierer.

Sidstnævnte opstår, når et land eksempelvis laver nogle love om, at kød skal produceres ud fra nogle bestemte regler og ikke må indeholde særlige former for stoffer. Hovedargumentet er, at det sker for at beskytte forbrugerne.

Det er eksempelvis tilfældet med EU’s forbud mod hormonbøffer, som USA er storproducent af.

Nogle økonomer mener derfor, at visse handelsbarrierer er uundgåelige i en global økonomi, hvor de enkelte lande gerne vil fremme udviklingen inden for visse områder. Derfor laver de nogle love, som eksempelvis prioriterer landets udvikling af vindmøller eller diabetesmedicin.

Altså er der tale om politiske tiltag, der ikke i første omgang er møntet på handelspolitikken.

- Alle handelsbarrierer skader

Andre økonomer giver dog ikke meget for den udlægning. De mener, politikerne kan argumentere alt det, de vil, for hvor godt det er for samfundet eller verden at fremme bestemte brancher ved at give dem gunstigere vilkår.

For det ændrer ikke på, at formålet netop er at afskærme og beskytte nogle bestemte virksomheder mod den internationale konkurrence. Det strider mod frihandelstanken, mener disse økonomer.

En af dem er Christian Bjørnskov, professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

- Det er reguleringer, der uforholdsmæssigt gavner ens eget lands virksomheder, og derfor virker som om der har været told, siger han.

Professoren slår derfor alle former for handelsbarrierer sammen under ét og karakteriserer dem som unødvendige, hvis eneste formål er at tjene nogle politiske særinteresser.

- Som resten af befolkningen betaler for, siger han.

Storslemme EU bliver overgået af USA

Frihandelstanken skal altså være kompromisløs, hvis den skal fungere bedst muligt, slår Christian Bjørnskov fast. Han tilføjer, at når det kommer til EU, har Danmark sammen med de andre nordeuropæiske lande været meget frihandelsbegejstrede. Men det bliver modvirket af de mere skeptiske, sydeuropæiske medlemmer.

- Man behøver ikke tage længere end til Frankrig, hvor præsident Macron har argumenteret for protektionistiske tiltag.

I handelsforholdet mellem EU og USA har det derfor traditionelt været europæerne, som har været storslemme til at indføre handelsbarrierer, forklarer Christian Bjørnskov.

- Men nu peger pilen mest i USA's retning.