Direktør forlader Danske Bank efter hvidvask-skandale
Danske Bank fik sidste år en rekordstor bøde for overtrædelse af hvidvaskregler.
Lars Mørch, medlem af direktionen i Danske Bank blandt andet med ansvar for den baltiske forretning, har sagt op. Det oplyser banken.
Sidste år blev der afsløret hvidvask af milliardbeløb i Danske Banks afdeling i Estland.
Danske Bank accepterede i december en rekordstor bøde på 12,5 millioner kroner, som banken blev tildelt for brud på de gældende hvidvaskregler.
Formanden for Danske Banks bestyrelse, Ole Andersen, respekterer Lars Mørchs beslutning, lyder det i meddelelsen fra banken.
- Selv om undersøgelserne af forholdene omkring den estiske non-resident portefølje endnu ikke er afsluttet, står det nu klart, at banken burde have igangsat grundigere undersøgelser på et tidligere tidspunkt, end det var tilfældet.
- Sådanne undersøgelser ville have givet os forståelse for problemernes fulde omfang tidligere og medført hurtigere handling. Vi har drøftet denne situation med Lars Mørch over de seneste uger, siger han i meddelelsen.
Lars Mørch har været ansat i Danske Bank siden 1999 og været ansvarlig for Business Banking siden 2012, herunder International Banking, som inkluderer den baltiske forretning.
Hvidvask for Putin-regimet
Allerede i december 2013 forfattede en chef i Danske Bank-koncernen en whistleblower-rapport og sendte den til udvalgte medlemmer af direktionen.
Berlingske fik adgang til rapporten og kunne i februar 2018 afsløre, at whistleblower-rapporten advarede om, at Danske Banks estiske filial var involveret i hvidvask af penge for blandt andre Vladimir Putins familie og den russiske efterretningstjeneste FSB.
I whistleblower-rapporten fremgik det også, at Danske Bank ”formentlig selv havde begået en forbrydelse”, havde ”brudt talrige regler”, havde ”handlet uetisk” og sandsynligvis havde ”assisteret med hvidvask”.
Topchef ændrer forklaringer undervejs
Der skulle dog gå næsten fire år, før den administrerende direktør i Danske Bank, Thomas Borgen, iværksatte en stor undersøgelse. Thomas Borgen blev koncernchef i 2013 og havde forinden det været chef for bankens aktiviteter i Baltikum.
Berlingske beskrev første gang problemer med hvidvask i den estiske filial i marts 2017, og da de konfronterede banken, lød forklaringen, at det var bankens interne advarselssystem, der havde advaret dem. Men senere erkendte bankledelsen, at det altså var en intern whistleblower.
Årsagen til, at Danske Bank gik i gang med undersøgelsen, var ifølge Thomas Borgen, at problemernes omfang var ”værre end frygtet”.
Herudover har Thomas Borgen før sagt, at problemerne var afgrænset til Estland, men Berlingske kunne senere afsløre, at der også optrådte mistænkelige pengestrømme gennem den litauiske filial.
Oveni det kunne avisen afsløre, at ansatte i banken bevidst havde holdt identiteten på russiske kunder hemmelige overfor de estiske myndigheder. På trods af at Thomas Borgen tidligere har udtalt, at ”intet tyder på”, at bankens ansatte var vidende om eller havde bistået med hvidvask.