Dansk medicinalgigant går til kamp mod antibiotika-resistens
Det er især udsigterne til, at flere bliver resistente mod antibiotika frem mod 2050, der gør, at Novo nu satser stort.
Udsigten til, at vi udvikler resistens over for antibiotika er nu så alvorlig, at Novo Nordisk Fonden sætter en milliard kroner af til forskning inden for området.
Forskningen inden for antibiotika har ellers været på et meget lavt blus de seneste 20 år - simpelthen fordi, der ikke har været penge i det for medicinalselskaberne.
Men nu er fremtidens resistente bakterier så truende, at Novo Nordisk tror på, at de kan vinde penge på at skyde penge i i alt 20 virksomheder, som skal forske i blandt andet nye produkter.
Antallet af resistente stiger
Det er især udsigterne til, at flere bliver resistente mod antibiotika frem mod 2050, der gør at Novo nu satser stort.
I dag dør der på verdensplan 700.000 mennesker om året som følge af resistens mod antibiotika. I 2050 kan det tal ifølge Novo Nordisk Fonden stige til 10 millioner. Til sammenligning dør der i dag 8,8 millioner mennesker af kræft om året.
Især Indien har problemer med det, men også i Sydeuropa slås man med resistens mod antibiotika.
Nogle af de typiske infektioner, som det kan blive relevant at udvikle en ny slags antibiotika til, kan være blærebetændelse og visse former for lungebetændelse. Og så er der kønssygdommen gonorré.
Vi er selv skyld i resistens
Ifølge professor og klinikchef på Mikrobiologisk Afdeling på Rigshospitalet Niels Frimodt Møller er vores tidligere rundhåndede brug af antibiotika skyld i den resistens, som vi ser i dag.
I Danmark er problemet ikke så stort, fordi antibiotika i mange år har været receptpligtigt. I for eksempel Sydeuropa derimod har man frit kunnet købe og selvmedicinere med antibiotika, og derfor er problemet større her.
- Flere steder, blandt andet i Sydeuropa, Afrika og Asien, kan man stort set ikke længere bruge antibiotika i behandlingen af patienter, fordi det ikke virker mere. Det er, fordi folk er blevet mere og mere resistente over for mange typer antibiotika, siger Niels Frimodt Møller.
Årsagen til, at vi ser en stigende resistens over for antibiotika, er, at så snart man tager en penicillinpille, så virker det på de bakterier, som man gerne vil bekæmpe på infektionsstedet. Men da vi har bakterier mange steder i kroppen, så slår penicillinen også nogle af de "gode" bakterier ihjel. Dermed begynder der at komme resistente bakterier.
Skal ikke kun forskes i ny antibiotika
Ifølge professoren skal der stadig forskes i nye former for antibiotika, men der er også andre forebyggende indsatser, man skal kigge på, for at komme problemet til livs.
- For eksempel vaccination har været en vigtig faktor for at undgå resistens. Altså, det, at vi undgår infektioner. Der kunne for eksempel også gøres rigtig meget i vuggestuer og børnehaver, ved at man forhindrede virusinfektioner. En anden ting er god diagnostik - altså, at lægerne ved, at de kun skal behandle bakterie- og ikke virusinfektioner.
Et ambitiøst projekt
Ifølge Novo Nordisk har man kastet sig ind i kampen, selvfølgelig for at få et afkast, men også for at komme problemet med resistens over for antibiotika til livs. Målet er, at den nye forskning skal give mindst ét nyt antibiotikum. Et mål, som Novo Nordisk selv beskriver som ambitiøst:
- Hvis 1 ud af 20 projekter skal lykkes og komme til at blive en kommerciel succes, så er man absolut heldig - eller dygtig. Vi kan forhåbentlig være begge dele, fortæller Sten Scheibye, som er formand i Novo Nordisk Fonden.
De projekter, der skal deltage, er endnu ikke udvalgt. Novo Nordisk kan derfor ikke garantere, at der også vil være danskere blandt deltagerne. De første projekter vil blive udvalgt til efteråret.