Overenskomst 2018

Lærere og sygeplejersker forbereder sig på strejke: - Det er det eneste våben, vi har

Mens den ene del af Danmark holder vejret, bereder den anden del sig på konflikt. Styrken ligger i sammenholdet, siger Anders Bondo Christensen.

Med dagens sammenbrud i overenskomstforhandlingerne for ansatte på det regionale område er en mulig storkonflikt rykket nærmere.

En storkonflikt vil omfatte omkring 800.000 offentligt ansatte, hvoraf 10 til 20 procent skal berede sig på at blive sendt i strejke. Eller det der svarer til 80-160.000 ansatte. 

Præcis hvem der skal strejke, og hvor det rammer, er en viden, fagbevægelsen holder tæt til sig. 

Landets største paraplyorganisationer og fagforeninger oplyser til TV 2, at 61.240 vil blive udtaget til strejke, hvis overenskomstforhandlingerne ender i storkonflikt.

Stærkt sammenhold - begrænset optimisme 

Intet er meldt ud endnu, så intet er sikkert, men for tillidsmanden for lærerne på Islands Brygge Skole i København, Lars Bechager, er der en rimelig sandsynlighed for, at hans skole, som er landets største folkeskole, bliver kaldt i strejke.  

- Det vil være ret synligt for befolkningen, at vi går i strejke for at få nogle bedre vilkår - i sidste ende for børnenes skyld, forklarer han.

Lærerne har stadig lockouten i 2013 i frisk erindring. Her led de nederlag, da den daværende regering lavede lovindgreb, og dermed blev de arbejdstidsregler, som lærerne frygtede ville gå ud over kvaliteten af deres arbejde, indført. 

Men denne gang er det anderledes, lader formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, forstå. For nu møder staten en samlet fagbevægelse, og styrken ligger i sammenholdet, siger han til TV 2. 

- Der er klart, vi vil prøve at koordinere. Vi har mange fælles arbejdspladser med BUPL for eksempel. Så det er helt oplagt, at vi snakker sammen. 

Formandens ord om sammenhold har forplantet sig ned gennem rækkerne til tillidsmanden Lars Bechager: 

- Det, der er helt afgørende anderledes nu, er, at vi står sammen, os offentligt ansatte.

På tillidsmandens lærerværelse er det langt fra alle kollegaer, som deler hans optimisme. Både Anne Catrine Søberg Olsen og Søren Jensen tror ikke, de får noget ud af strejken. Men for sidstnævnte er strejke en nødvendighed i den nuværende situation. 

- Fordi det er det eneste våben, vi har, siger han. 

Strejke på sygehuse kan udskyde operationer og behandlinger

En eventuel storkonflikt vil også kunne mærkes på landets sygehuse. Sygeplejerskerne har tidligere meldt ud, at de sender 5000 sygeplejersker i strejke, hvis konflikten kommer. 

Dansk Sygeplejeråd har ikke offentliggjort, hvilke sygeplejerske der skal strejke, men livsnødvendige behandlinger vil ikke blive berørt. Andre patienter på sygehusene vil til gengæld opleve at få udskudt deres ikke-livstruende behandlinger, undersøgelser og operationer.

- Vi vil helt klart gerne undgå konflikten, men det er den eneste mulighed vi har for at gå ind og få arbejdsgiverne til at høre på, at der er noget, som skal ændres, siger Cecilie Lindegaard, der er sygeplejerske på dialyseafdelingen på Odense Universitetshospital.

Det kan en eventuel storkonflikt betyde for dig.

Det er især lønnen, som sygeplejerskerne er utilfredse med. En nyuddannet sygeplejerske, der arbejder både dag, aften, nat og weekend, tjener cirka 27.000 kroner, men det er for lidt, mener sygeplejerskerne.

- Danmarks økonomi buldrer derudaf lige nu. Så det er meget svært for mig og mine kolleger at forstå, at vi ikke skal anerkendes for det store arbejde, vi går og gør, siger fællestillidsrepræsentant Ingeborg Lorentzen på Odense Universitetshospital.

De sidste skud i bøssen

Det er nu op til forligsinstitutionen at forsøge at mægle mellem de to parter. Ifølge TV 2s finanskommentator Ole Krohn kan man ikke udelukke, at det lykkes, men chancerne kan ligge på et meget lille sted.  

- Alle forsøg på at klare det her ad frivillighedens vej, de er ikke lykkedes. Altså tre sammenbrud på ganske få dage og stort set med samme temaer.  

Det altoverskyggende problem ved sammenbruddet tirsdag har været spørgsmålet om, hvor meget de offentligt ansatte skal stige i løn over de næste tre år. Arbejdsgiverne har igen ikke lagt en ramme frem, som kan matche de ansattes reallønsudvikling, oplyser Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd og chefforhandler for de regionalt ansatte. 

Dermed kommer tidspunktet nærmere, for at sammenholdet i fagbevægelsen skal stå sin prøve i en kommende konflikt. For det tredje sammenbrud peger ifølge Grete Christensen kun i én retning.

- Det styrer imod, at vi lige skal ind og snakke om det rent praktiske. Og så skal vi formentlig til at gøre vores konfliktvarsler klar.   

Kommunernes Landsforening, KL, har dog en klokkeklar advarsel til, at de offentligt ansatte ikke skal trække sammenholdet for langt. 

- Vi har et princip, der siger, at hvis nogen varsler konflikt mod os på nogle områder, jamen så gør vi konflikten landsdækkende ved at lockoute medarbejderne på de samme områder, siger formanden for KL, Michael Ziegler (K), til TV 2.