Business

Centralbankernes topchef vil lade hammeren falde over kryptovalutaer

Mød Augustín Carstens. Han er direktør for centralbankernes bank, Bank of International Settlement, og har et horn i siden på bitcoin. EDGARD GARRIDO / Scanpix Denmark

Kryptovaluta-folkene har mange fjender, og den magtfulde direktør for centralbankernes bank, Agustin Carstens, er én af dem.

Centralbankernes bank - hvad er det?

Dens formelle navn er Bank of International Settlement, eller BIS, og er en international finansiel institution, som er ejet af 60 centralbanker verden over, inklusiv Danmarks Nationalbank. Udover at være en slags bank for centralbankerne er dens hovedfunktion at sikre internationalt samarbejde.

BIS holder møde hver anden måned og har netop et i disse dage. Her gik Augustín Carstens på talerstolen tirsdag og oplyste verden om centralbankernes holdning til kryptovaluta.

Og det var ikke lige frem roser, som kom på bordet.      

Kryptovaluta

Kryptovaluta er ment som digitale alternativer til almindelige penge. 

Kryptovalutaer er imodsætning til almindelige valutaer ikke reguleret af nogen regeringer eller centralbanker.

Bitcoin var den første kryptovaluta. 

Kryptovalutaer er kendt for at svinge exceptionelt meget i pris i forhold til almindelige valutaer 

Da værdien svinger meget, er der stor diskussion om, kryptovalutaer egentligt er alternativer til penge, eller om de ikke snarere er højriskofyldte investeringer. 

Kilder: cryptocurrencyfacts.com, fool.com 

- Ny teknologi er ikke det samme som bedre teknologi eller bedre økonomi. Det er tydeligt tilfældet med bitcoin: mens det måske er ment som et alternativt betalingssystem uden involvering fra regeringer, er det blevet en kombination af en boble, et pyramidespil og en miljøkatastrofe, står der i BIS-direktørens tale.

Med det, at der skulle være tale om en boble, henviser Augustín Carstens til de høje og meget svingende priser, som ifølge ham gør kryptovalutaer, især bitcoin, til ”et dårligt betalingsmiddel og en skør måde til at opbevare værdi på”.

Hvilket fører ham frem til, at der egentlig mere er tale om et pyramidespil, da folks fascination af kryptovalutaer bedst kan beskrives som en ”spekulativ mani”.

Beskrivelsen af fænomenet som en miljøkatastrofe er afledt af det enorme el-forbrug, det kræver at opretholde og udvikle kryptovalutaerne. Her nævner Augustín Carstens, at millionbyen Singapore og krypto-pioneren bitcoin har samme daglige forbrug af elektricitet.  

En sikker havn for kriminelle

Der er ifølge BIS-direktøren altså tale om risikofyldt spekulation, og i praksis er der kun én gruppe, som for alvor nyder fordel af kryptovalutaer som valuta: kriminelle, herunder også skattesvindlere.

- I den udstrækning det kan bruges (som valuta, red.), virker bitcoin og dens fætre mere attraktive for dem, der vil foretage transaktioner i den sorte eller illegale økonomi frem for hverdagstransaktioner, lyder det i den mexicanske direktørs tale.  

Det bør ifølge Augustín Carstens dog ikke overraske. For det er kun individer, som massivt har brug for at undgå at betale skat eller hvidvaske penge, der er villige til at løbe de store risici, som følger med at have store summer bundet i kryptovalutaer.  

Kryptovaluta – nyt, men alligevel gammelt

Talen fra centralbankernes bankdirektør handler dog ligeså meget om at forklare, hvorfor centralbankerne er vigtige for, at mange kan have sikre og stabile valutaer. Det gør han blandt andet ved at fortælle, at meget af ideen bag kryptovaltuaer langt fra er ny.

Han forklarer, at der op gennem historien har eksisteret et utal af valutaer, som ikke har været under nogen form for kontrol. Men at fællesnævnerne for alle disse er, at de enten forsvandt eller blev omdannet til en centralbank-kontrolleret valuta.

Det får ham til at konkludere, at ”laissez-faire ikke er en god tilgang til bankvæsen eller som garanti for penge.” Men at historien har vist, at det bedste pengesystem er baseret på centralbanker samt en streng regulering og tilsyn med de private banker.

Klar til at slå til

Centralbankernes hammer skal derfor være klar til at falde over for kryptovalutaer, mener Augustín Carstens. Ikke kun fordi, vi har dårlige erfaringer med uregulerede valutaer, men fordi det ifølge ham er den eneste måde at sætte en prop i hullet for de mange penge, de kriminelle tjener på kryptovalutaer.

BIS-direktøren frygter, at hvis vi ikke dæmmer op for de problemer, som er forbundet med kryptovalutaer, kan det true tilliden til de traditionelle valutaer, som for eksempel kronen eller dollaren.

Han peger igen på, at historien har vist, at en succesrig valuta for det første kræver tillid, og for det andet kræver, at den er bakket op af troværdige institutioner, som en centralbank.

Centralbankerne har derfor et klart ansvar for at gribe ind over for kryptovalutaer, når de finder det nødvendigt, slutter Augustín Carstens, som tilføjer, at centralbankerne i samme ombæring skal gå positivt ind i digitaliseringen og blockchain-teknologien bag kryptovalutaer, hvilket flere centralbanker er i gang med.   

Mere sikkerhed med blockchain

Danmarks Nationalbank er blandt dem, som kan se et stort potentiale i blockchain. I første omgang i forhold til cybersikkerhed. Det skrev Dagbladet Børsen fredag den 2. februar i år. 

- Vi kan se et stort potentiale i den underliggende teknologi, altså blockchain og andre søsterteknologier for fremtiden. En af de ting, vi kigger på, er, om teknologien bag kan bruges i forhold til cyberrisiko. På den korte bane er det det mest oplagte, sagde vicedirektør i Nationalbanken Karsten Biltoft til Børsen.  

Karsten Biltoft kunne derfor også oplyse, at Nationalbanken har indgået et samarbejde med Den Europæiske Centralbank, ECB, om cybersikkerhed, hvor de i fællesskab skal finde ud af, hvordan der sikkert og anonymt kan indsamles data på blockchain.