Forsinkelse sikrer landets største it-selskab 300 millioner fra kommunerne

KMD står til at høste omkring 300 millioner kroner på grund af årelange forsinkelser af det såkaldte Grunddataprogram.

Endnu et voldsomt forsinket offentligt it-projekt står til at koste skatteyderne en formue, mens KMD, landets største it-selskab, tjener stort.

Forsinkelserne ligger i Grunddataprogrammet, der skal styrke adgangen til og kvaliteten af data om danskerne og Danmark.

Det stort anlagte program skulle have været klar i 2016, men er blevet skubbet flere gange, blandt andet på grund af problemer med at bruge Datafordeleren, som er et vigtigt delelement i Grunddataprogrammet, som KMD har leveret.

Tre år giver 300 millioner til KMD

Den seneste forsinkelse, som netop er blevet behandlet i Finansudvalget, sigter mod en klarmelding af Grunddataprogrammet i 2019, tre år senere end den oprindelige plan. 

Kvalerne står til at koste kommunerne 300 millioner kroner, fordi de skal betale for et ældre it-system fra KMD, indtil Grunddataprogrammet er klar.

Det gamle system fra KMD hedder Ejendomsstamregisteret (ESR) og koster kommunerne 100 millioner om året.

- Vi er selvfølgelig meget ærgerlige over forsinkelserne af Grunddataprogrammet, som foreløbig står til at give kommunerne et tab, som vi forventer samlet set vil løbe op i flere hundrede millioner kroner, skriver afdelingschef Ralf Klitgaard Jensen fra KL, Kommunernes Landsforening, i en mail til TV 2.

Han tilføjer, at kommunerne ikke er villige til uden videre at betale den enorme ekstraregning til KMD.

- Vi har meddelt Finansministeriet, at vi forventer en drøftelse af, hvordan dette skal finansieres, når det står klart, hvor stort det endelige tab bliver, skriver Ralf Klitgaard Jensen.

Styrelse undlader 300 millioner i regnestykke

Den enorme ekstraregning til kommunerne er ikke medregnet i et nyt aktstykke om sagen, der i disse uger behandles i Finansudvalget i Folketinget.

I aktstykket opgør Digitaliseringsstyrelsen den seneste forsinkelse, der gælder 12 måneder, til en ekstraregning på 52,9 millioner kroner over de næste 10 år.

Det skal lægges oveni de 300 millioner, som den foreløbige forsinkelse står til at koste skatteyderne over kommunerne.

KMD: Vores system blev godkendt i 2016

Foreløbig vil ingen påtage sig ansvaret for den omfattende forsinkelse af Grunddataprogrammet, problemerne med Datafordeleren og de omfattende økonomiske konsekvenser.

I 2015 betalte KMD en bod på 10 millioner kroner for en forsinkelse på fem måneder, men siden da har alt kørt efter planen, lyder det fra områdedirektør Ruth Wisborg.

- KMD har fulgt samtlige milepæle siden 2015 på de leverancer, der understøtter idriftsættelsen af Datafordeleren og Grunddataprogrammet, udtaler områdedirektør Ruth Wisborg i en mail til TV 2.

Situationen rammer også it-selskaberne CSC, der for nylig har skiftet navn til DXC efter en fusion, og Netcompany, der har vundet opgaver på de løsninger, der skal bruges til at erstatte KMD's gamle ESR-system. 

Direktør: Umuligt at placere et ansvar

Hos Digitaliseringsstyrelsen, som er koordinator på hele Grunddataprogrammet, afviser vicedirektør Adam Lebech at tage ansvar for problemerne.

- Det er ikke muligt at placere et konkret ansvar for det. Der er mange ting, som man ikke kan vide, når man går i gang med den konkrete opgave, siger han (læs hele interviewet med Adam Lebech herunder).

Selvom vicedirektøren siger, at det er umuligt at udpege en eller flere ansvarlige, har Digitaliseringsstyrelsen tidligere fremhævet en række registre og Datafordeleren fra KMD.

'En kompleks opgave'

I november 2016 lød det blandt andet fra styrelsen, at der var problemer i samspillet mellem de forskellige registre og Datafordeleren, hvilket krævede "en rekonfigurering af registrene på Datafordeleren".

- Etableringen af registrene inden for ejendoms- og adressedata på Datafordeleren er en stor og kompleks opgave, der både indebærer store ændringer i de enkelte registre, i datagrundlaget og i snitfladerne mellem registrene, skrev styrelsen i en meddelelse, der senere er blevet opdateret af flere omgange, senest 18. januar.

Digitaliseringsstyrelsen har i flere år haft PA Consulting til at lave et såkaldt review af arbejdet med Grunddataprojektet.

Den seneste rapport, der er blevet offentliggjort på Folketingets hjemmeside som bilag til aktstykket om sagen, viser, at der er problemer med brugen af Datafordeleren, som KMD har leveret.

- Der har således endnu ikke været dybdegående drøftelser af, hvorledes Datafordelen skal indgå i samspillet mellem operatør, registre og anvendere, fremgår det af rapporten fra PA Consulting

Konsulenter: Der mangler en plan

Samtidig påpeger konsulenterne, at der mangler en model for, hvordan Datafordeleren skal bruges og drives, og derfor er der ikke sat fokus på brugerne. Det er et problem.

- Det er vores vurdering, at dette er nødvendigt for at sikre succes med den samlede implementering af Datafordeleren. Det anbefales derfor, at arbejdet med at beskrive en samlet forretnings- og operationsmodel opprioriteres og kompletteres således, at alle involverede, herunder anvenderne, får klarhed over Datafordeleren og dens muligheder, skriver PA Consulting.

Kommentator: Heldigt for KMD

Ifølge TV 2s oplysninger er der bag kulisserne stor uenighed om, hvem der har ansvaret for forsinkelserne, der giver KMD en kærkommen økonomisk gevinst i en periode, hvor de bliver mødt med store krav fra blandt andre ATP, Skat og a-kassen FTF-a.

- Det må da være heldigt at sidde i ledelsen i KMD, og så selvom man har en forsinkelse, så får man penge på en anden måde, siger erhvervskommentator Henrik Ørholst, der er tilknyttet Mandag Morgen.

TV 2 har bedt Digitaliseringsstyrelsens vicedirektør, Adam Lebech, forklare problemerne. Du kan læse hele interviewet herunder.

Kan du opsummere, hvad der er op og ned i forsinkelsen af det her nye it-system?

- Sidste sommer opnåede vi en tre måneders forsinkelse i de tests, der var på ejendomsskatteområdet og ejendomsdataområdet. Det førte til, at vi, af hensyn til rettidig omhu, har vurderet, at det var mest hensigtsmæssigt at udsætte den del af implementering af Grunddataprogrammet med et år.

Hvem er skyld i den her forsinkelse?

- Det er svært at pege på et entydigt ansvar for det. Det er rigtig vigtigt, at de her data kan bruges i de systemer, der skal aftage dem. Der sker meget på ejendomsskatteområdet i øjeblikket. SKAT er ved at udvikle et nyt ejendomsvurderingsregister, der skal være fuldstændig sikkerhed omkring data. Derfor, når man har en stram risikostyring, så er man nødt til at kigge på, at der er nogle korte vinduer, man kan ændre på. Hvis man skal bruge lidt mere tid til test, så er man nødt til at flytte den del, i det her tilfælde et år.

Men hvor ligger fejlen?

- Det er svært at flytte registre, så når man laver de tests, skal man være sikker på, at tingene fungerer. Der er altid små ting, der skal tilpasses, og der er nogle korte vinduer, fordi man skal være helt sikker på, at data kan anvendes i de systemer, der skal bruge dem. Det er grundlaget for hele vores udskrivning af ejendomsskat, hvor kreditforeningen, kreditudskrivningen i finanssektoren, der skal vi være 100 procent sikre. Så når man har en stram risikostyring, så er der kun nogle korte vinduer, man kan flytte på. Ellers man må flytte den del.

Hvem er skyld i, at de her korte vinduer ikke nåede at blive udnyttet?

- Det er ting, der opstår i forbindelse med den testproces. Det er ikke muligt at placere et konkret ansvar for det. Der er mange ting, som man ikke kan vide, når man går i gang med den konkrete opgave med at flytte det. Systemerne fungerer og har fungeret i flere år, vi har allerede flyttet mange registre over på Datafordeleren. Det er et stort program, der er otte delprogrammer, hvor vi langsomt flytter motoren i den offentlige forvaltning, nemlig de data vi bruger i hele den offentlige forvaltning, over på en ny distributionsplatform. Og der skal vi have en meget stram risikostyring af det.

Men hvorfor kan du ikke pege på, hvor fejlen ligger?

- Fejlen ligger i, at der er brug for lidt længere tid til de tests, der er undervejs. Når man tester et system, finder man altid nogle ting, som man lige skal være helt sikre på, og nogle små ting, der skal tilpasses. Det er ikke sådan, at data er fuldstændig simpelt at flytte til en ny distributionsplatform. De skal tilpasses, og så skal der laves gentest, og så er der nogle korte vinduer for, hvornår vi skal fryse systemet, fordi vi skal bruge de her data i den offentlige forvaltning. Det er lidt som at udskifte motoren i den offentlige forvaltning, mens den kører, og der er kun nogle korte vinduer, hvor man kan lave sådan en hurtig operation. Og hvis testen tager lidt længere tid, så er man nødt til at flytte det. I det her tilfælde et år til den del af programmet. Det kører jo både med eksisterende data, og vi er også i fuld gang med en række andre registre i øjeblikket. Men ejendomsdelen er også særlig kritisk, så den har vi valgt, af risikohensyn, at flytte et år.

Men hvem har fejlvurderet den tid, det skulle tage?

- Der er, kan man sige, en programplan, der er meget stram. Vi har lige fået et review, som også er lagt op til Finansudvalget, der giver gode karakterer for programstyringen i det. Så de ting, der er til, er finetuning, men det er meget komplekse ting, som jeg tror alle, der kender til det, vil sige. Så man kan ikke pege på, at det er en fejl i programstyringen. Det viser reviewrapporten også, det er bare nogle af de ting, der opstår, når man tester systemer. Når man har en forsinkelse, i det her tilfælde på tre måneder, på den del, der handler om ejendomsdata, så er man nødt til at flytte det et år, af hensyn til ikke at få et sammenfald med blandt andet udviklingen af det nye ejendomssystem i SKAT.

Men nu er der flere parter inde over området. Hvem af parterne er skyld i den her forsinkelse, som har gjort, at I har misset det korte vindue?

- Man kan ikke pege på en bestemt part. Vi har et eksisterende system, Datafordeleren, der har været i drift siden 2016.

Så den er leveret til rette tid?

- Ja, i 2015 var der en forsinkelse på, tror jeg, fem måneder dengang, hvor der var en bod. Men den blev leveret i 2016, og de første mange registre er allerede flyttet over til tiden. Den er også i anvendelse, den bruges af offentlige myndigheder, man kan gå ind på den som virksomhed og frikøbe data og få værdi ud af det (virksomhederne kan ikke frikøbe data, men bruge de frikøbte data, red). Vi er i fuld gang med en række af de andre registre. Der er otte delprogrammer, hvor vi flytter langsomt stort set alle de væsentligste data i den offentlige sektor over på en ny distributionsplatform. I virkeligheden laver vi motoren til meget af den offentlige digitalisering, vi kommer til at se de næste 10 år. Der er vi nødt til at have rettidig omhu i, hvordan vi flytter motoren på den offentlige forvaltning, mens den kører.

Jeg forstår det stadig ikke. Der er flere parter om, at det her system skal implementeres, at motoren skal skiftes ud, mens den har været i gang. Men hvor er ansvaret for, at det her system er blevet skiftet ud, har man ikke været hurtige nok, er det de fem måneder, hvor ligger det?

- Selve it-systemet Datafordeleren er leveret og fungerer. Men når man har et Grunddataprogram, så er det ikke nok at have en distributionsplatform, man er nødt til også at flytte de data over, der skal distribueres via den, som man skal bruge i alle de myndigheder, der bruger de her grunddata. Data skal have højere kvalitet, for hvis man for eksempel samler fra to steder, så kan der være behov for at finde ud af, hvilken version der er den rigtige. Du har måske set din egen adresse derhjemme. Nogle gange ser den lidt forskellig ud, alt afhængig af hvilken myndighed, der sender den. Når man så laver en distributionsplatform, så skal den se ens ud. Det er et eksempel på, at der også sker en kvalitetsforbedring af data undervejs. Men alle de ting skal man være 100 procent sikker på. Man skal være sikker på, at data fungerer, når de kommer ind i de systemer, der skal bruge dem. Det er rigtig mange, når man arbejder med de data, som vi bruger i alle de offentlige systemer. Derfor er test så vigtig, og derfor er der, hvis der opstår nogle ting i testen undervejs, som man er nødt til at rette op på, så er man nødt til at være 100 procent sikker på, at det er løst, at man får det gentestet, for at man kan få det i drift.

Lad mig spørge mere direkte. Er det jeres egen skyld, at det her system er blevet forsinket?

- Man kan sige, at det er en risiko, der er i Grunddataprogrammet. Der er lavet et review, som vi også har lagt op…

Men har I så ikke taget nok højde for den her risiko?

- Det review, der er af Grunddataprogrammet, viser, at vi har en meget stram risikostyring, vi får gode karakter for det. Der er kun finetuning, man kan arbejde med. Men anbefalingen er sådan set den samme. Nemlig at vi arbejder meget stramt med risikostyring hele tiden i projektet. På den måde gør man det rigtige, men man kan ikke reducere risikoen til nul på noget, der er så komplekst som at udskifte motoren på den offentlige digitalisering. Det er et vigtigt projekt, gevinsterne er kæmpestore, som man også kan se i den sag, vi har lagt op til Finansudvalget. Det er rigtig vigtigt, at vi når i mål med det, men vi skal nå i mål med rettidig omhu. Så vi er sikre på, at de data kan bruges af de myndigheder, der skal bruge dem.

Så KMD har ikke noget ansvar for, at det her er blevet forsinket?

- Nej, det er ikke vores vurdering, at KMD har ansvar for den her forsinkelse (seneste delforsinkelse på 12 måneder, red.). Det er en forsinkelse, der er opstået i den testfase, der var sidste sommer.

Hvad regner du med, at det her kommer til at koste, at I blevet forsinket, at I ikke nåede det lille vindue?

- Omkostningen er, som vi har lagt op til Finansudvalget, lidt over 10 millioner i 2018 og med de samlede omkostninger i perioden og renter og afskrivninger, så bliver det lidt over 50 millioner over en 10-årig periode. Det er de omkostninger, der ligger i programmet. Det der er diskussionen i forhold til Ejendomsstamregistret er, at der er afledte effekter i forhold til, hvornår man kan indhøste de gevinster, der er ved programmet. Det er en dialog mellem regeringen, i det tilfælde Skatteministeriet og kommunerne, om det har nogle konsekvenser for, hvor hurtigt man kan udfase de tidligere monopolsystemer, som ligger hos kommunerne.