Rigmand taber slagsmål mod Skat
Skat har i Østre Landsret fået medhold i, at rigmanden Jesper Nielsen skal betale skat af de penge, han fik, da han blev købt ud af Pandora.
Jesper Nielsen – også kendt som Kasi-Jesper – har tabt et slag i endnu en skattesag i Østre Landsret.
Landsretten giver Skat medhold i, at Jesper Nielsen mangler at betale 245 millioner kroner i Skat.
- Jeg har kort været i kontakt med min advokat, og han var overrasket, siger Jesper Nielsen til TV 2 få minutter efter domsafsigelsen.
Sagen går tilbage til 2009, da Jesper Nielsen og Pandora oprettede et fælles selskab. Knap et år senere blev Pandora børsnoteret, og Pandora købte Jesper Nielsen ud af det fælles selskab og kunne høste gevinsten skattefrit.
Selve manøvren med at overføre aktiver skattefrit til et selskab kan kun ske, hvis det er forretningsmæssigt begrundet - og da Jesper Nielsen under et år efter oprettelsen af selskabet blev købt ud, trak Skat godkendelsen af manøvren tilbage.
Derfor sendte Skat en skatteregning på i omegnen af 245 millioner kroner i Jesper Nielsens retning.
Landsret: Stærk formodning om skatteunddragelse
En regning, som Østre Landsret altså nu har blåstemplet:
- Landsretten har i dommen lagt vægt på det korte tidsforløb, og at der fra parterne blev lagt et tidsmæssigt pres på Skat, der først meget sent i forløbet fik relevante oplysninger, som parterne havde kendt til i længere tid, og som man vidste var af væsentlig betydning for Skats afgørelse. Efter rettens opfattelse havde parterne endvidere ved oplysningen om, at man ikke så, at der inden for en periode på de næste tre år ville ske et salg, bibragt Skat en urigtig forudsætning, som ansøgerne vidste var væsentlig for Skat, skriver Østre Landsret i dommen.
Landsretten fremhæver på grund af ovenstående omstændigheder, at "der er en stærk formodning for, at skatteundgåelse reelt var et hovedformål med omstruktureringen, og at denne formodning ikke var blevet afkræftet", som der står i domsresumeet.
Sagen bliver anket
Men selv om sagen i første omgang er tabt for Jesper Nielsen, så ender sagen ikke her:
- Min advokat synes, at det var en ret klar sag fra vores side. Derfor er min første indskydelse også, at vi bliver nødt til at anke den, fordi den er så principiel, siger Jesper Nielsen.
Og rigmanden mener, på trods af dagens dom, at han vil stå med en stærk sag i Højesteret:
- Det, der er logikken i sagen, er, at Skat mener, at min familie og jeg vidste, at Pandora skulle børsnoteres, da vi solgte vores selskab til dem. Og vi synes klart, at også de vidneforklaringer, der var i retten, beviste, at det vidste vi ikke noget om. Det var heller ikke vores beslutning, siger Jesper Nielsen og fortsætter:
- Vi forstår ikke, at man i første omgang kan give en tilladelse til noget og så efterfølgende trække den tilbage, uden at omstændighederne har ændret sig, siger Jesper Nielsen og henviser til den tilladelse, som Skat i første omgang havde givet ved oprettelsen af det fælles selskab.
Vandt anden sag i november
Dagens dom kommer, efter at Jesper Nielsen så sent som i november måned sidste år vandt et andet slag mod Skat i en helt anden sag.
Her havde Jesper Nielsen indbragt sagen for Landsskatteretten, da Skat ville beskatte ham personligt af 163 millioner kroner for perioden 2007-2011.
Landsskatteretten slog indledningsvis fast, at sponsoraterne ikke var fradragsberettigede. Der har snarere været tale om dyrkelse af en personlig interesse, og det har tilmed karakter af udlodning af udbytte til anpartshavere, lød det dengang.
Det fik Kasi-familien til at anke sagen til Østre Landsret, der i november sidste år afgjorde sagen til familiens fordel. Sponsoraterne var erhvervsmæssige, lød det i dommen.
- Landsretten har givet familien medhold i, at selskabets sponsorater af Brøndby IF og AG Håndbold må anses for erhvervsmæssige og ikke udtryk for maskeret udlodning til familien, stod der i dommen.
- Vedrørende Kasi ApS har landsretten bestemt, at Skat skal foretage en fornyet bedømmelse af, i hvilket omfang udgifterne til sponsoraterne i årene 2009-11 er fradragsberettigede som driftsudgifter, reklameudgifter eller repræsentationsudgifter, lød det videre.