Business

Amerikanere tjente 12 milliarder på Dong - men staten har tjent 55 milliarder

Goldman Sachs' topdirektør, Lloyd Blankfein, kan glæde sig over, at investeringsbanken har tjent strygende på sine Dong-aktier. JOHN MOORE / Scanpix Denmark

Det var den rigtige beslutning at sælge Dong til investeringsbanken Goldman Sachs, fastholder daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt.

Den berygtede amerikanske investeringsbank Goldman Sachs har i dag solgt den sidste andel i energiselskabet Dong, der lige om lidt skifter navn til Ørsted.

Vi vidste godt, at det ville blive kontroversielt.

Helle Thorning-Schmidt, tidligere statsminister

Dermed er et af Danmarkshistoriens mest stormombruste kapitler om et statsejet selskab slut.

12 milliarder kroner kan investeringsbanken tage med sig ud af Dong. 

Goldman Sachs købte sig i 2013 ind i Dong for 8 milliarder kroner; alle aktierne er nu samlet solgt for 20 milliarder kroner. 

Trods amerikanernes store gevinst holder den tidligere statsminister, Helle Thorning-Schmidt, fast i, at det var det rigtige at gøre.

- Vi vidste godt, at det ville blive kontroversielt. Vi gjorde det alligevel, fordi vi mente, at vi skyldte de danske skatteborgere at tage de tilbud, som vi mente, var de rigtige. Og jeg synes også, at eftertiden har vist, at det var det rigtige, siger hun til TV 2 i magasinet Lippert.

Helle Thorning-Schmidt var statsminister, da staten solgte en andel af Dong til Goldman Sachs. Hun holder i dag fast i, at salget var den rigtige beslutning.

Statens formue i Dong er vokset kraftigt

Og det bliver hun bakket op i af investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet.

- Dong er jo blevet voldsomt meget mere værd, siden virksomheden kom på Goldman Sachs' hænder. Og vi ved jo ikke, hvor meget mere eller mindre virksomheden havde været værd, hvis Goldman Sachs ikke havde været indblandet, siger han.

I dag er statens andel mere end 80 milliarder værd. Dermed er statens formue i Dong altså vokset med 55 milliarder, selvom man i sin tid solgte en stor luns af virksomheden til amerikanerne.

- Det handler jo om, at kagen er blevet voldsomt meget større, og vi ved jo ikke, hvordan det var gået i et scenarie, hvor Goldman Sachs ikke var en del af ejerkredsen. Derfor var det også en god beslutning, at man solgte, siger Per Hansen.

Stor politisk dramatik om Dong-salget

Men lige siden investeringsbanken købte sig ind i selskabet, har der været urolighed om ejerskabet.

Da staten stod over for et salg, var Goldman Sachs blandt de mest upopulære synlige virksomheder i USA. En virksomhed, der var kendt for sin kynisme, og hvor alt handlede om at tjene penge.

Men Dong havde brug for nye penge oven på store underskud i virksomheden.  

Derfor var den daværende finansminister Bjarne Corydon(S) også åben over for tilbuddet, da den amerikanske investeringsbank sammen med de danske pensionsselskaber ATP og PFA tilbød en stor pose penge.

11 milliarder kroner i alt. 8 af dem fra Goldman Sachs. Til gengæld ville investeringsbanken overtage omkring 19 procent af virksomheden.

Men salget var upopulært på den politiske venstrefløj, især blandt folketingsmedlemmer i regeringspartiet SF.

Balladen mundede ud i en højdramatisk nat for dansk politik den 30. januar 2014.

SF's formand, Annette Vilhelmsen, endte med at gå af, og SF trak sig fra regeringen. Flere andre SF-profiler skiftede efterfølgende parti.

SFs Pia Olsen Dyhr bliver trøstet af finansminister Bjarne Corydon efter SF"s udmelding om at de træder ud af regeringen I Folketingssalen torsdag d. 30. Januar 2014 under DONG afstemningen (foto:Keld Navntoft/Scanpix)
Den tidligere sundhedsminister Astrid Krag skiftede SF ud med Socialdemokratiet, samme dag det stod klart, at SF forlod regeringen.
Ole Sohn forlod SF få dage efter, at partiet havde meldt sig ud af regeringen, og at salget til Dong var stemt igennem. Han meldte sig ind i Socialdemokratiet.

Mens Dong-salget splittede regeringen, gik ledelsen i virksomheden i gang med at ruste forretningen til en børsnotering. Og den 9. juni entrerede Dong børsen til en markedsværdi på knap 100 milliarder kroner. En tredobling i værdi, siden regeringen havde solgt en andel til Goldman Sachs.

Administrerende direktør i Dong Energy Henrik Poulsen førte selskabet på børsen og leverede i 2016 det første overskud for virksomheden i 5 år.

Salget fortsat til diskussion

Selvom værdien af virksomheden indiskutabelt er steget kraftigt, er salget stadig til diskussion. I Rigsrevisionens vurdering af forløbet, hæfter revisorerne sig ved, at det er meget svært at gennemskue, hvordan forløbet omkring salget til Goldman Sachs foregik.

- Statsrevisorerne fandt det meget utilfredsstillende, at Finansministeriet ikke havde levet op til god forvaltningsskik, idet flere centrale dokumenter ikke fandtes på Finansministeriets sager, og centrale overvejelser om kapitaludvidelsen ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, lød det fra Rigsrevisionen i maj.

I september lukkede Rigsrevisionen sagen. Men det socialdemokratiske korifæ Poul Nyrup Rasmussen var langt fra enig i, at sagen skulle lukkes.

- Den lave vurdering af Dongs værdi på salgstidspunktet er fortsat et mysterium. Rigsrevisionen kan ganske enkelt ikke se, hvordan Finansministeriet er nået frem til så lav en pris. Derfor kan man ikke vurdere, om samfundets interesser er blevet varetaget på bedste vis, har han udtalt til Altinget.

Den danske stat ejer i dag lige over 50 procent af Dong.

Nedenfor kan du læse en tidslinje af forløbet for Goldman Sachs ejerskab af Dong.

Goldman Sachs' tid i Dong

  1. 2004

    1. Politisk beslutning om at Dong skal børsnoteres

      I 2004 blev det besluttet, at Dong skulle børsnoteres.

      Den daværende VK-regering indgår sammen med Dansk Folkeparti, De Radikale, Socialdemokraterne og SF en bred politisk aftale om en børsnotering af Dong.

  2. 2008

    1. Lars Løkke Rasmussen udskyder børsnotering

      Lars Løkke Rasmussen udskyder i begyndelsen af 2008 børsnoteringen af Dong.

      Den buldrende finanskrise og uro på de danske og internationale aktiemarkeder får 21. januar den daværende finansminister, Lars Løkke Rasmussen (V), til at indstille børsnoteringen af Dong Energy - blot 16 dage før den planlagte børsintroduktion.

  3. 2013

    1. Dong-ledelsen har brug for flere penge

      Dongs administrerende direktør, Henrik Poulsen og den daværende formand, Fritz Schur.

      Dong-ledelsen indleder en pengejagt, der skal skaffe seks til ni milliarder kroner ekstra i egenkapital efter præsentation af et årsregnskab med et underskud på fire milliarder kroner alene i 2012.

    2. Goldman Sachs melder sig som køber af Dong

      Goldman Sachs kommer i 2013 med et bud på en aktieandel i Dong.

      Den berygtede investeringsbank Goldman Sachs melder sig sammen med pensionsselskaberne, ATP og PFA på banen til at købe sig ind i Dong.

      Senere når finansministeriet til enighed om, et salg af 26 procent af aktierne til parterne. Pris: 11 milliarder kroner.

      Goldman Sachs betaler 8 milliarder og får cirka 19 procent af aktierne, hvis salget bliver stemt igennem i Folketinget.

       

  4. 2014

    1. Den politiske modstand vokser

      Karsten Hønge bliver en af de hårdeste kritikere af udsigterne til, at S-SF-R-regeringen vil sælge Dong til Goldman Sachs. Han bliver hurtigt døbt 'vikaren fra helvede' i medierne.

      Den politiske modstand mod valget af Goldman Sachs som ny medejer af Dong Energy vokser. Blandt andet langer det vikarierende folketingsmedlem fra SF, Karsten Hønge, hårdt ud efter dem, der vil sælge selskabet. Det skaber stor uro i SF.

    2. SF's formand går af

      Annette Vilhelmsen stoppede som formand for SF den 30. januar 2014.

      SF's formand, Annette Vilhelmsen, meddeler, at hun trækker sig som formand, og at SF forlader regeringen efter en efter en højdramatisk nat i partiet med store uenigheder, der bunder i Dong-salget.

    3. Dong-salg til Goldman Sachs bliver godkendt

      Daværende finansminister, Bjarne Corydon, fra Socialdemokratiet spiller en afgørende rolle i statens salg af Dong.

      Samme eftermiddag godkendes aftalen endeligt i Folketingets Finansudvalg. Det sker med et flertal bestående af regeringen (med SF, red.), Venstre og De Konservative.

  5. 2016

    1. Dong går på børsen

      Thomas Thune Andersen, bestyrelsesformand i DONG , administrende direktør Henrik Poulsen og Bjørn Sibbertn, chef for Nasdaq i København (set fra venstre) ses under DONG's børsnotering torsdag d. 9 juni 2016 i selskabets hovedkvarter i Gentofte.

      Dong går på børsen, og Goldman Sachs sælger sin første andel af selskabet. 4 milliarder kroner tjener amerikanerne, mens de stadig ejer mere end 13 procent af selskabet.

  6. 2017

    1. Goldman Sachs sælger ud af sine Dong-aktier

      Goldman Sachs' topdirektør, Lloyd Blankfein, kan glæde sig over, at investeringsbanken har tjent strygende på sine Dong-aktier.

      Goldman Sachs sælger af flere omgange ud af sine aktier. Dong øger løbende sin værdi på børsen, og det tegerne til, at amerikanerne ender med at få 20 milliarder kroner for de aktier, som man i sin tid betalte 8 milliarder for.

    2. Goldman Sachs sælger de sidste rester af Dong

      Goldman Sachs er nu ikke længere aktionærer i Dong.

      Goldman Sachs sælger sin sidste andel af Dong. I alt har virksomheden solgt sine Dong-aktier for mere 20 milliarder kroner og fået en fortjeneste på 12 milliarder kroner.

      Goldman Sachs er ikke længere ejere af Dong.