Business

Olieprisen skyder i vejret - sådan går det udover prisen på benzin

Der er udsigt til en markant højere oliepris de næste par år, spår analytikere. Det kommer til at spække til danske bilejeres benzinudgifter.

Det bliver et skvæt dyrere at hælde brændstof på tanken for danske bilejere.

Olieprisen er de seneste dage skudt i vejret, og priserne letter yderligere de kommende år, forventer olieanalytikere verden over.

Det får betydning for prisen på de gyldne dråber på de danske benzinstationer. Men hvor meget kommer det til at æde sig ind på danskernes omkostninger til benzinen?

Hvis prisen på en tønde råolie stiger til 60 dollars i 2019, som den globale analytikerskare gennemsnitligt forudser, skal en dansk familie af med en lille plovmand mere om året i benzinudgifter i 2019 end i 2016.

Det viser beregninger, som Danske Bank har foretaget ud fra en modelfamilie, der aflægger en samlet strækning på 20.000 kilometer om året i en bil, som kører 18 kilometer på literen.

Ingen kraftig indflydelse

Den britiske storbank Barclays satser på, at olieprisen stiger helt til 85 dollar i 2019. Får bankens analytikere ret, kan danskerne se frem til at skulle af med 1833 kroner mere om året for brændstoffet.

Selvom olieprisen forventes at springe et godt stykke i opadgående retning, gør det altså ikke de danske benzinpriser tilsvarende dyrere. Det er fordi, at prisen på benzin i Danmark består af mange komponenter.

- Én komponent er olieprisen, men også skat, dollarkursen, og hvad det koster at omdanne olie til benzin, har indflydelse. Når olieprisen stiger, så betyder det ikke nødvendigvis en meget kraftig stigning i benzin, siger Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom hos Danske Bank.

Erdogans trussel antændte prishop

Generelt er der en del usikkerhed om olieprisen, som især farer op og ned, så snart politisk uro eller økonomisk bekymring i det internationale landskab spirer. De seneste dage er ikke undtaget.

Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan satte gnister under olieprisen, efter at han truede med at afskære Iraks olieeksport til omverdenen som en advarsel mod kurdernes forsøg på at rive sig fri af Irak. Mandag og tirsdag steg den fire procent.

Men trods den politiske tumult forventer markedet, at priserne kravler et godt stykke op i de næste par år. De seneste par dage har flere fremtrædende folk i investeringsverdenen betonet, at olieprisen vil sætte kurs mod nye højder.

Markederne skal faktisk forberede sig på decideret mangel på olie så tidligt som i 2018, har Citigroup, USA’s fjerde største investeringsbank, netop udmeldt. Dermed går storbanken imod markedets generelle frygt for, at landene i oliekartellet Organisationen for Olieeksporterende Lande (OPEC) vil oversvømme verden med billig olie.

OPEC-lande som Libyen, Nigeria, Venezuela, Iran og Irak har nemlig knap nok investeret i sin olieindustri de senere år, så de producerer allerede, så meget de kan.

Slut med lave oliepriser

Den spådom giver genlyd hos verdens tredje største råstofforhandler, Trafigura Group, som også ser efterspørgslen overhale udbuddet.

- Vi nærmer os enden på et oliemarked, der er "lavere i længere tid", sagde Ben Luckock, leder af markedsrisikoafdelingen hos Trafigura Group, tirsdag på en konference med reference til det udtryk, der er brugt i oliebranchen siden 2015.

Både Nordea og Danske Bank forudser, at prisen for en tønde råolie lander på omkring 60 dollar i 2019. Hos Nordea tror man, at prisen i 2020 kan kravle helt op til 70-80 dollar.

- Den største udfordring bliver ved udgangen af årtiet. Man har skåret investeringer i olieproduktionen med mere end 40 procent de seneste år, fordi prisen er lav, og udgifterne er store. Samtidig vokser efterspørgslen efter SUV’er hos amerikanere, Europas økonomi blomstrer, og Kina vil lægge olie til side i sine strategiske lagre, siger Thina Saltvedt, olieanalytiker hos Nordea.

Danske Bank er mindre bekymret for, at verden kommer til at opleve et større pres på olieprisen i de næste år.

- Vi er ikke bekymrede for olieknaphed. Der ligger en masse olie på lager rundt omkring i verden, og der er forlydender om, at Irak og andre lande investerer i produktionen, siger Jens Nærvig, Danske Banks råstofanalytiker.