Business

Brugtvognsforhandlere både taber og vinder på nye bilafgifter

En række forhandlere af brugte biler får en ekstraregning i forbindelse med de nye bilafgifter.  Liselotte Sabroe / Scanpix Denmark

Der er udsigt til saftige prishug på biler i Danmark, men ikke alle i bilindustrien nyder lige godt af Christiansborgs lavere afgifter.

De nye og lavere bilafgifter betyder, at danskere får prisnedslag på større biler med mere sikkerhedsudstyr og en god brandstoføkonomi. Men for en stribe brugtvognsforhandlere betyder det et stort indhug i formuen, og at de forkerte biler står på lageret. 

De nye afgiftsregler skærer ikke bare større lunser af prisen, jo dyrere bilen er. Også sikkerhedsudstyr og antallet af kilometer, bilen kan køre på literen, spiller en rolle.

Afgiftsændringen kommer til at gøre ondt på de brugtbilsforhandlere, som sælger biler, hvor afgiften allerede er betalt. Deres lager af brugte biler skal nu konkurrere med de nye, billigere biler, og det kræver prisnedslag.  

- Der må forhandlerne selv tage tabet. Vi er med til at betale for Anders Samuelsens eskapader, fordi vores lager bliver mindre værd, siger Karl-Ove Petersen, direktør for Dansk Bil Forhandler Union, DBFU, til TV 2.

Fordi teknologien i brugte biler kan halte bagefter den i de splinternye vogne, risikerer det også i første omgang at ramme forhandlere af brugte biler.

- Mange brugte importbiler, der er omkring tre år gamle, er større og dyrere biler. Nogle vil falde i pris, nogle vil stige, og ved nogle vil der ikke ske noget med prisen. De forhandlere har ikke noget lagertab, men havde de kendt til det her, havde de nok importeret nogle biler med en lidt bedre brandstoføkonomi, siger Karl-Ove Petersen.

Omvendt forventer brugtbilsforhandlerne også, at de lavere afgifter sparker gang i antallet af bilkøb i Danmark.

Vi er med til at betale for Anders Samuelsens eskapader, fordi vores lager bliver mindre værd.

Karl-Ove Petersen, direktør for Dansk Bil Forhandler Union

- Så vi er fulde af fortrøstning. Men markedet vil rykke sig for, hvilke biler der bliver efterspurgt. 

Sådan bliver bilafgifterne strikket sammen

Registreringsafgiften forbliver værdibaseret, men ikke flad som regeringen havde ønsket. Den lave sats sættes ned fra 105 til 85 procent, mens den høje beholdes på 150 procent. Progressionsgrænsen hæves samtidigt fra 106.600 kroner til 185.000 kroner. Ifølge regeringen vil ni ud af ti biler komme til at betale den lave afgiftssats. Se priseksempler.

Sikkerhedsudstyr:

Særligt mellemklassebiler og de større biler vil falde markant i pris. Mikrobiler vil typisk stige i pris, fordi der er sparet på sikkerhedsudstyr.

To allerede eksisterende fradrag for sikkerhedsudstyr forhøjes. Konkret sættes fradraget for selealarmer op fra 200 kroner til 1000 kroner per selealarm, dog maks tre selealarmer. Derudover øges fradraget for biler med mindst fem stjerner i sikkerhedstesten Euro NCAP fra 2000 kroner til 8000 kroner.

Brandstoføkonomi:

Registreringsafgiften nedsættes i dag med 4000 kroner for hver kilometer per liter, bilen tilbagelægger over 16 kilometer for benzinbiler og 18 kilometer for dieselbiler. Til gengæld forhøjes afgiften med 1000 kroner for hver kilometer under.

Med aftalen hæves grænsen for at få fradrag fra det nuværende niveau til 20 kilometer per liter for benzinbiler og 22 kilometer per liter for dieselbiler. Desuden forhøjes afgiften for dårlig brændstoføkonomi fra 1000 kroner til 6000 kroner.

Overblik: Sådan var ønskerne - her er resultaterne

Billigere biler

.

Billigere biler

I dag betales der 105 procent i registreringsafgift af bilens værdi op til 106.600 kroner og 150 procent af resten.

Ønsker:
Regeringen (V, LA og K) havde spillet ud med ønsket om en flad registreringsafgift på 100 procent. Det vil gøre alle biler billigere, men i kroner og ører ville gevinsten stige i takt med bilens pris.

Dansk Folkeparti ønskede en større omlægning af systemet, hvor registreringsafgiften beregnes ud fra tekniske parametre som eksempelvis miljøbelastning og sikkerhed i stedet for bilens værdi.

Resultater:
Registreringsafgiften forbliver værdibaseret, men ikke flad som regeringen havde ønsket. Den lave sats sættes ned fra 105 til 85 procent, mens den høje beholdes på 150 procent. Progressionsgrænsen hæves samtidigt fra 106.600 kroner til 185.000 kroner. Ifølge regeringen vil ni ud af ti biler komme til at betale den lave afgiftssats. Se priseksempler.

Særligt mellemklassebiler og de større biler vil falde markant i pris. Mikrobiler vil typisk stige i pris. Det skyldes især, at fradraget for god brændstoføkonomi ændres.

Virkning fra 3. oktober 2017.

Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark

Sikre biler belønnes

.

Sikre biler belønnes

Ønsker:
Forslaget om en flad registreringsafgift ville ifølge regeringen tilskynde danskerne til at købe mere sikre biler. Der var dog ikke direkte lagt op til at gøre sikkerhedsudstyr i bilerne billigere.

Dansk Folkeparti ville med sit ønske om omlægning til en teknisk baseret afgift gøre biler med meget sikkerhedsudstyr billigere.

Resultater:
Som nævnt forbliver registreringsafgiften værdibaseret, men to allerede eksisterende fradrag for sikkerhedsudstyr forhøjes. Konkret sættes fradraget for selealarmer op fra 200 kroner til 1000 kroner per selealarm (dog maks tre selealarmer). Derudover øges fradraget for biler med mindst fem stjerner i sikkerhedstesten Euro NCAP fra 2000 kroner til 8000 kroner.

Virkning fra 3. oktober 2017.

Foto: Claus Bech Andersen / Scanpix Danmark

Langt på literen

.

Langt på literen

Ønsker:
Regeringen havde ikke spillet ud med et konkret forslag for brændstoføkonomi, men med en flad registreringsafgift var alle biler blevet billigere uanset benzinforbrug.

Dansk Folkeparti kom heller ikke med et konkret forslag, men ønskede at gøre benzinslugere dyrere.

Resultater:
I dag opnås der fradrag i registreringsafgiften for biler med lavt brændstofsforbrug, mens tørstige biler skal betale mere.

Registreringsafgiften nedsættes i dag med 4000 kroner for hver kilometer per liter, bilen tilbagelægger over 16 kilometer for benzinbiler og 18 kilometer for dieselbiler. Til gengæld forhøjes afgiften med 1000 kroner for hver kilometer under.

Med aftalen hæves grænsen for at få fradrag fra det nuværende niveau til 20 kilometer per liter for benzinbiler og 22 kilometer per liter for dieselbiler. Desuden forhøjes afgiften for dårlig brændstoføkonomi fra 1000 kroner til 6000 kroner.

Virkning fra 3. oktober 2017.

Foto: Niels Ahlmann Olesen / Scanpix Denmark

Leasingfinte

.

Leasingfinte

Ønsker:
Alle partier har ytret ønske om at få lukket den ”leasingfinte”, der gør, at leasingbiler er blevet opkrævet registreringsafgift af kunstigt lave værdier.

Resultater:
Regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om at stramme reglerne for genberegning og efteropkrævning af registreringsafgiften på leasingbiler, men regeringen erkender, at der også efter aftalen fortsat vil være lempeligere regler for leasingselskaberne.

Virkning fra 3. oktober 2017.

Foto: Mads Nissen / Scanpix Denmark

Grøn ejerafgift

.

Grøn ejerafgift

Alle personbiler indregistreret efter 1. juli 1997 betaler halvårligt den såkaldte grønne ejerafgift, som varierer efter bilens brændstofforbrug. En bil, der kører over 20 kilometer på literen betaler 310 kroner halvårligt, mens en bil der kører 10 kilometer på literen betaler 3230 kroner halvårligt. Se trinene på Skats hjemmeside.

Ønsker:
Regeringen havde ikke lagt op til at pille ved den grønne ejerafgift, men i sidste uge åbnede Lars Løkke Rasmussen alligevel for det for at imødekomme Dansk Folkepartis ønske om at belønne mere miljøvenlige biler.

Resultater:
Den grønne ejerafgift er ikke blevet forhøjet i takt med forbedringer af nye bilers brændstoføkonomi. Derfor er parterne blevet enige om at indføre nye trin, ligesom afgiften sættes op med 500 kroner årligt for alle de eksisterende trin.

Ifølge regeringen vil de nye trin øge incitamentet til at vælge miljøvenlige biler, mens den forhøjede afgift vil flytte mere af beskatningen over på ejerskab i stedet for køb.

Forhøjelsen af ejerafgiften har virkning for biler indregistreret første gang den 3. oktober 2017 eller senere, men opkrævning af den nye højere ejerafgift sker først fra den 1. juli 2018.

Foto: Emil Hougaard / Scanpix Denmark

Storebælt

.

Storebælt

Ønsker:
Regeringen havde spillet ud med, at det skal være billigere at køre over Storebæltsbroen. Konkret 25 procent billigere for vejtrafik og persontog. Dansk Folkeparti har ikke været afvisende, men har krævet en udvidelse Den Fynske Motorvej for at afhjælpe kø.

Resultater:
Regeringens forslag om billigere ture over Storebælt gennemføres. Samtidigt udvides Den Fynske Motorvej mellem Nørre Aaby og Odense Vest med et tredje spor.

Takstnedsættelserne vil ske gradvist begyndende i 2018, men vil først være fuldt indfaset, når motorvejsudvidelsen er færdig. Tidshorisonten for det er ukendt.

Foto: JENS NØRGAARD LARSEN / Scanpix Nordfoto

Ny vejafgift

.

Ny vejafgift

Ønsker:
I august meddelte et flertal uden om regeringen (blandt andet bestående af Dansk Folkeparti), at de ønskede vejskat for udenlandske bilister.

Resultater:
Regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet at indføre vejafgifter i Danmark for person- og varebiler med virkning fra 2020. Både udlændinge og danskere skal betale afgiften på grund af EU-regler, men da der for sidstnævnte vil ske en kompensation i form af et fradrag, skal danskerne i praksis ikke have pengene op af lommen.

Finansminister Kristian Jensen (V) sagde torsdag, at vejafgiften er Dansk Folkepartis og ikke regeringens ønske.

Foto: Jens Nørgaard Larsen / ScanpixDanmark