Ny rapport slår fast - danskerne går glip af milliarder på aktier
To ud af tre satser alt på én aktie, og dermed går de glip af milliarder. Men hvordan bliver du en aktiehaj? Her er 10 råd.
Vi skal placere en større del af opsparingen i aktier. Det var det klare budskab fra regeringen, da den for få uger siden præsenterede sit erhvervsudspil, men nu viser ny forskning, at de danskere, der rent faktisk leger med aktier, måske hellere burde gemme pengesedlerne under madrassen.
For de fleste har en del at lære.
To ud af tre har kun én aktie i porteføljen, og i gennemsnit har de danske aktieinvestorer sat penge i 1,9 aktier. Så selvom mantraet indenfor investering er, at man ikke skal lægge alle sine æg i én kurv, er det ikke et råd, som de danske investorer har taget til sig. Og det koster.
Ifølge professor på CBS Jesper Rangvid, manden bag en spritny rapport, der kortlægger danskernes investeringsvaner, går investorerne glip af milliarder.
- Vores undersøgelse viser, at danskerne kunne øge deres afkast med mere end to milliarder kroner om året, hvis de investerede i diversificerede porteføljer i stedet - altså havde en bred sammensætning af aktier, siger han til TV 2 Business.
Milliarder på spil
Da danskernes samlede investeringer løber op i cirka 75 milliarder kroner, svarer det til, at danskerne årligt kunne øge deres afkast med 3,1 procent - vel at mærke uden at øge risikoen.
Læs mere om, hvordan du kommer i gang med at investere nederst i artiklen
Professoren bag kalder selv resultaterne for 'ret vilde' og lægger ikke skjul på, at han er overrasket - både over, at danskerne typisk investerer i bare én enkelt eller meget få aktier, og at de derfor går glip af så store summer.
- Vi står i en situation, hvor der fra flere sider er stort fokus på, at flere danskere skal investere i aktier. Derfor er det vigtigt at forholde sig til, hvordan de danskere, der allerede investerer i aktier, rent faktisk gør det. For hvis flere begynder at investere, er det jo i vores alle sammens interesse, at de gør det på en fornuftig måde, siger Jesper Rangvid.
Stort politisk fokus
Regeringen er konkret kommet med tre forslag, der skal få flere danskere til at investere:
- En aktiesparekonto efter svensk model, hvor alle danskere kan investere op til et fastsat beløb i aktier på særligt fordelagtige vilkår.
- Ændring af beskatningen, så beløbsgrænsen for aktiegevinster med lav skattesats øges.
- Et investorfradrag, der skal gøre det skattemæssigt mere attraktivt at investere i virksomheder.
Men hvis ikke, man sammen med disse tiltag, sætter ind over for danskernes aktiekultur, frygter Jesper Rangvid, at det kan koste dyrt.
- Man kunne for eksempel ligesom på pensionsområdet kræve, at man skal holde mindst fem aktier i kontoen for at sikre en vis diversifikation. Dette er ikke kompliceret, da det er en model, der allerede haves ved pensionsopsparing, lyder det fra Jesper Rangvid, og uddyber:
- Når nu politikerne gerne vil have flere til at investere, bør de også påtage sig et ansvar for, hvordan det gøres.
Investeringsøkonom: Start med en 'DNA'analyse'
Hos Danmarks største handelsplatform, Nordnet, oplever investeringsøkonom Per Hansen også, at mange kun har én eller få aktier i porteføljen, men størstedelen af Nordnets kunder har ifølge Per Hansen en bred portefølje.
- Der er selvfølgelig noget fornuft i ikke at lægge alle æg i samme kurv, men det synes jeg nu også, at de fleste har godt styr på, siger han.
Han opfordrer folk, der overvejer at begynde at investere i aktier til at starte med at lave en 'DNA-test' på sig selv.
- Man skal starte med at finde ud af, om man er aktiv eller passiv investor. Altså har man selv lyst til at følge med og håndplukke de aktier, man tror mest på, eller er man mere tryg ved, at nogle andre styrer investeringen. Det er det helt centrale spørgsmål, inden man går igang, lyder rådet fra investeringsøkonomen.
Antallet af aktier er ikke afgørende
Hvis man gerne vil styre investeringen selv, er det ifølge Per Hansen vigtigt, at man spreder risikoen ved at investere bredt.
- Men jeg synes ikke, det giver mening at sige, at man skal have mindst X antal aktier. For hvis de alle er samme type aktier, for eksempel bankaktier, så justerer man ikke risikoen markant, bare fordi man har flere aktier. Det afgørende er, at det er forskellige aktier, ikke alene i forhold til firmanavn, men også i forhold til sektor, konjunkturfølsomhed og så videre, siger han.
Er man derimod typen, der ikke har lyst til at sidde og handleaktier på egen hånd, anbefaler Per Hansen, at man i stedet satser på for eksempel indeksfonde. Det er fonde, der følger et indeks, det kan for eksempel være C20-indekset - altså indekset over de 20 mest handlede danske aktier.
- Det afgørende er, at man holder øje med omkostningerne, og her vil de passive fonde, for eksempel indeksfondene, ofte være de billigste. Vælger man en klassisk investeringsforening, for eksempel Danske Aktier, så skal man betale en porteføljemanager for at udvælge aktierne og dermed ryger omkostningerne i vejret, forklarer Per Hansen.
Han understreger dog, at han overordnet mener, det er positivt, hvis flere danskere begynder at investere i aktier, og at der er muligheder både for de aktive og de passive.
Læs mere om, hvordan du kommer igang med at investere her: