Globalisering gavner især lavtlønnede danskere, lyder det fra regeringen i analyse
Forsker stiller spørgsmålstegn ved regeringens konklusion.
Alle danskere vinder ved globaliseringen og den internationale handel. Det konkluderer regeringen torsdag i Økonomisk Redegørelse, som er dens prognose for dansk økonomi.
- Danskerne er blevet 165 milliarder kroner rigere på grund af globaliseringen, og den gode nyhed er, at det kommer alle grupper i samfundet til gavn. Man kan se, at lønstigningerne er nogenlunde ens både for almindelige, små og store indkomster, siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll til TV 2.
Alle nationer bliver rigere ved at udnytte, at verdens øvrige lande kan producere visse ting bedre og billigere, end de selv kan. For eksempel skal danske flyselskaber ikke selv i dyre domme betale for at producere flyvemaskiner, fordi vi køber dem af amerikanske Boeing og franske Airbus, der masseproducerer fly til hele verden. Omvendt kan det betale sig for andre lande at købe deres insulin fra danske fabrikker eller bacon fra de store danske slagterier, lyder det.
Ifølge regeringens analyse er det især de lavtlønnede danskere, som kan mærke resultatet af den stigende internationale handel på deres pengepung.
Globaliseringen sikrer nemlig, at danskerne kan købe billigere, internationale varer, og samtidig kan de lave lønninger godt følge med udviklingen længere oppe ad lønstigen.
Velfærdsforsker sår tvivl
Men den konklusion kalder velfærdsforsker Jørn Henrik Petersen ”en sandhed med modifikationer”.
- Det er både rigtigt og forkert. I og med at globaliseringen med en øget international handel må forventes at øge den nationale velstand, kan det selvfølgelig godt siges at komme alle til gode, men det handler om, hvordan man fordeler de goder, der kommer hjem, siger Jørn Henrik Petersen til TV 2.
Han køber ikke umiddelbart argumentet om, at de billige varer alene er udslagsgivende for en større gevinst hos danskere med lave indkomster.
- Varepriserne er bare én dimension. Men hvad sker der i arbejdsmarkedet? I globaliseringen vælger virksomheder at flytte ud, og det frisætter primært den ringeste uddannede del af arbejdsstyrken. Samtidig kommer en tilvækst af arbejdskraft udefra, og det fører til en øget konkurrence om jobbene og muligvis også en noget lavere lønstigning, end man ellers ville have haft, siger velfærdsforskeren.
Jørn Henrik Petersen understreger dermed, at regeringens konklusion i analysen godt kan være rigtig, så længe der i en tid med stigende globalisering føres en ”fornuftig fordelingspolitik”.
Indkomsten mere end halveres uden samhandel
Et nyt studie viser dog ifølge regeringens redegørelse, at indkomsten hos danskerne ville være markant lavere, hvis der ikke blev handlet på tværs af landegrænser.
Danskere med en ”relativt lav indkomst” ville nemlig miste cirka 67 procent af deres indkomst, mens danskere i mellemindkomstgruppen ville opleve et fald på 54 procent. De lavtlønnede danskere regnes i analysen med at fylde en tiendedel af den danske befolkning.
Forskellen mellem indkomstgrupperne forklares blandt andet med, at familierne med den lave indkomst bruger flere af deres penge på internationalt handlede varer, end familier med høje indkomster gør.
Men også dén sammenslutning stiller velfærdsforsker Jørn Henrik Petersen sig kritisk overfor.
- At det lige præcis skulle være de dårligt stillede, der køber de billige varer, det ved jeg nu ikke. Hvis bananerne bliver billigere, så køber jeg sgu også bananer uden at høre til de dårligt stillede, siger han.
Øget konkurrence gør danskerne rigere
Jørn Henrik Petersen kan dog blive enig med regeringen i, at den øgede globalisering samlet set har øget velstanden i Danmark.
Den øgede konkurrence på markederne er nemlig blandt andet med til at presse priserne ned, fordi det ikke længere kun er indenlandske virksomheder, der skal konkurrere om den bedste pris.
Den øgede konkurrence har også tvunget danske virksomheder til at øge produktiviteten. Og det har, ifølge regeringsredegørelsen, været med til at give danskerne mere med hjem i lønposen.
- Over tid følger lønnen produktivitetsudviklingen, og højere produktivitet har historisk set været hoveddrivkraften bag velstandsfremgang i Danmark og andre lande, står der i analysen.
Regeringen fremlagde torsdag Økonomisk Redegørelse i forlængelse af deres finanslovsudspil.