SE LISTEN: Så meget billigere bliver de 20 mest populære biler

Regeringens nye forslag om at totalomlægge bilafgiften vil sikre, at du sparer tusindvis af kroner, når du skal ud og købe en ny bil.

Regeringen lægger med det nye skatteudspil op til at sænke afgiften på danske biler markant. 

I dag udgør registreringsafgiften for personbiler 105 procent af bilens afgiftspligtige værdi op til 109.000 kroner, og 150 procent af værdien derover. Hvis det står til regeringen, skal der fremover blot være én sats, og den skal være på 100 procent. Det er dog foreløbig kun et udspil, og det er uklart, hvilken form det ender med at tage, og hvornår det træder i kraft. 

Finansministeriet forventer, at de bliver mellem 3.000 kr. og 55.000 kr. billigere som følge af regeringens forslag. 

Det er dog ikke alle, der er lige begejstrede for regeringens udspil. Billigere afgifter er spild af skattekroner, mener Det Radikale Venstre. 

- Hvis vi havde haft magten, så havde vi ikke brugt pengene på bilafgifter, siger skatteordfører Andreas Steenberg. 

- Det er penge til forbrug nu og her. Men det, som Danmark har brug for i øjeblikket, er arbejdskraft, og den tilvejebringer regeringen ikke. De investerer ikke i vores børn og børnebørn ved at sænke afgifterne, siger han. 

Her får du et overblik over, hvor meget billigere de 20 mest købte biler i Danmark bliver.