Business

Unge medarbejdere reddede Mærsk-toppen i hackerkampens hede

Mærsk-topchef sætter alle sejl til for at styrke det digitale forsvar i koncernen. For det næste angreb kommer, advarer han.

Den 27. juni spredte kaosset sig som løbeild i de over 120 lande, som A.P Møller-Maersk opererer i. På få minutter blev al it, det globale telefonsystem og e-mail-systemet hos det danske shipping- og energikonglomerat lukket ned, efter at en hackergruppe havde succes med at trænge ind i koncernens netværk med en ødelæggende virus. 

- Det var temmelig kaotisk de første timer. Det var det, siger Søren Skou, administrerende direktør for Mærsk, til TV 2.

Computervirussen - en malware døbt Petya - som lagde systemerne ned i shippinggiganten og tusindvis af andre virksomheder i verden, kommer til at koste virksomheden mellem 1,3 og 1,9 milliarder kroner i det kommende kvartal, oplyser virksomheden i sit halvårsregnskab. 

Den regning vil topchefen gerne undgå at betale igen, og organisationen er derfor i fuld gang med at forstærke organisationens digitale fæstningsmure. Det næste angreb kan ifølge Skou ligge lige rundt om hjørnet. 

- Både med hensyn til at gøre endnu mere for at få vores forsvarsværker til at blive strærkere, men også for at sikre, at hvis vi får et succesrigt hackerangreb - og det gør man med stor sandsynlighed - at vi så kan isolere det lidt bedre og hurtigere, så det ikke bliver globalt. Og endelig at vi kan genopbygge vores systemer hurtigere, end hvad vi kunne før, siger Søren Skou. 

Unge ansatte fandt løsning

Dataadgang og internetbaserede bestillings- og trackingsystemer er alfa omega i et moderne containerrederi, hvor varetransporten skal bookes og koordineres.

I de første timer forsøgte Søren Skou sammen med sine medarbejdere at finde ud af, hvad der overhovedet var sket. It-folkene valgte at lukke alle systemer, der endnu ikke var ramt af angrebet, ned for at afbøde yderligere ødelæggelser, og store dele af koncernens 88.000 medarbejdere gik i kriseberedskab.

- Når du mister dine kontakter på din iPhone, så bliver det lige pludselig svært, for man kan jo ikke huske telefonnumre mere, siger topchefen.

- Når du mister dine kontakter på din iPhone, så bliver det lige pludselig svært, for man kan jo ikke huske telefonnumre mere, siger topchefen Søren Skou om oplevelsen i kølvandet på hackerangrebet.

Nogle snilde ansatte fandt en midlertidig løsning på kommunikationsproblemet. 

- I løbet af ganske kort tid, var der folk - og jeg siger gerne yngre mennesker end mig - som fandt på, at vi bruger WhatsApp, og vi var ret hurtige. I løbet af ganske få timer havde vi global kommunikation i ledelsen og alle de forskellige fora, som nu var relevante for at styre den her krise, siger Søren Skou. 

WhatsApp er et gratis kommunikationsinstrument, som man, på tværs af platforme, kan bruge til at kommunikere med mange mennesker hver for sig eller i grupper. Det er muligt både at dele tekst, billeder, dokumenter og andre filer, og man har mulighed for at lave opkald både med lyd og video via appen. 

Drev koncernen manuelt

Sådan et instrument var der drastisk brug for. Mærsk-gruppens kronjuvel, containerrederiet Maersk Line med omkring 600 containerskibe, blev mere eller mindre sat ud af spil sammen med 76 havneterminaler. Havnene var ikke i stand til at fortælle folk, der arbejder i terminalerne, hvilke containere de skulle laste og losse. 

Uden ordentlig kommunikation og ledelsens stramme snor i forretningen kunne man måske forvente tumultariske tilstande. Topchefen meddelte medarbejderne via WhatsApp på deres private mobiltelefoner, at han løsnede tøjlerne og lod medarbejderne i organisationerne tage de beslutninger, de synes var bedst for kunderne. Regningen for den manøvre måtte han tage stilling til bagefter, lød chefens meddelelse ifølge Financial Times

- Det er klart, at når man gør forretning i 120 lande og ikke har kommunikation og ikke kan se i sine it-systemer, hvad der foregår, så er vi meget afhængige af, at de folk, som er on the ground ude i verden, selv tager beslutninger og får forretningen til at køre, siger Søren Skou til TV 2. 

- Vi var faktisk  i stand til at drive hele koncernen mere eller mindre manuelt i et stykke tid. Det vigtigste for mig, da jeg kom ud af af det her, det var måske i virkeligheden at se, hvor stærkt firmaet var i sådan en situation.

Det handlede for Søren Skou først og fremmest om at sende daglige opdateringer ud og oprette et midlertidigt bookingsystem fra bunden, så koncernen hurtigst muligt kunne få skibsskruerne til at snurre igen. Søren Skou deltog i samtlige krisemøder og kriseopkald for at finde ud af, hvad næste skridt skulle være. 

Selvom forretningen blev alvorligt lammet af angrebet, så undgik Mærsk datalæk, der kunne have svækket selskabet yderligere. Selv i slutningen af juli sejlede Mærsk fortsat ikke for fuld damp ifølge Finans.

Sommerens hackerangreb ventes at koste virksomheden mellem 1,3-1,9 milliarder kroner i det kommende kvartal, oplyser virksomheden i sit halvårsregnskab

Vi har dog endnu ikke set afslutningen på konsekvenserne af hackerangrebet, påpeger erhvervskommentator Leif Bech Fallesen. 

- Regningen for hackerangrebet er større end ventet af de fleste. Og da den først og fremmest rammer tredje kvartal, så stiller det betydelige krav til indtjeningen af koncernen i resten af 2017. Men det er et acceptabelt regnskab, og det er værd at bemærke, at ledelsen fastholder froventningerne til hele 2017, siger han.