Hackerangreb koster Mærsk op til to milliarder
Hackerangrebet, som henover sommeren lagde A.P Møller Mærsk ned, kan koste koncernen op til to milliarder kroner.
Sommerens hackerangreb tynger i lasten hos det danske shippingkonglomerat A.P Møller Mærsk, der er kommet ud med røde tal på bundlinjen i andet kvartal af 2017.
Hackerangrebet, der ramte koncernen i slutningen af juni, ventes at koste virksomheden mellem 1,3-1,9 milliarder kroner i det kommende kvartal, oplyser virksomheden i sit halvårsregnskab.
- I sidste uge af kvartalet blev vi ramt af et cyberangreb, der først og fremmest påvirkede Maersk Line, APM Terminals og Damco. Volumener blev negativt påvirket i et par uger i juli, og som konsekvens vil Q3-resultatet blive påvirket. Vi forventer, at cyberangrebet vil påvirke resultatet negativt med 200-300 millioner dollars, udtaler topchef Søren Skou ifølge onsdagens regnskabsmeddelelse.
Underskuddet i andet kvartal af 2017 landede på 264 mio. dollar, eller 1,67 mia. kr., og det skyldes især tankskibsdivisionen og en række udfordrede havneterminaler.
Langt dyrere angreb end ventet
Mærsks eget bud på omkostningerne af hackerangrebet overstiger mange af aktieanalytikernes estimater med mange millioner. Ifølge Ritzau havde analytikerskaren forud for regnskabet varierende bud på omkostningerne af hackerangrebet: Alt fra 50 mio. dollar til 450 mio. dollar, altså 316 millioner kroner og 2,8 milliarder kroner.
Michael Friis Jørgensen, senioranalytiker hos Almindelig Brand Bank, skønnede tidligere over for TV 2, at A.P. Møller-Mærsks tab er på over 316 millioner kroner, men under én milliard kroner.
- Det er noget, der påvirker deres resultat. Men det er svært at estimere præcist. Jeg vil tro, at et tab på 2,8 milliarder kroner er for højt sat, mens 316 millioner kroner er for lavt sat, sagde han.
Vi har dog endnu ikke set afslutningen på konsekvenserne af hackerangrebet, påpeger erhvervskommentator Leif Bech Fallesen.
- Regningen for hackerangrebet er større end ventet af de fleste. Og da den først og fremmest rammer tredje kvartal, så stiller det betydelige krav til indtjeningen af koncernen i resten af 2017. Men det er et acceptabelt regnskab, og det er værd at bemærke, at ledelsen fastholder froventningerne til hele 2017, siger han.
Lyspunkter for konglomeratet
Trods hackerangrebets negative indflydelse, nedskrivninger ved tankskibsdivisionen og problematiske havneterminaler er der fremgang at spore i kerneforretningen.
Mens omsætningen i andet kvartal steg med otte procent til 9,6 milliarder dollars (61 milliarder kroner), så steg driftsresultat før af- og nedskrivninger med 16 procent til 2,1 milliarder dollars (13 milliarder kroner).
Efter otte kvartaler i træk med fald i driftsoverskuddet i containerrederiet Maersk Line, der udgør imperiets største og vigtigste forretning og er verdens største containerrederi, var der fremdrift hos de blå containerskibe i andet kvartal.
Markedet har i mange år været præget af overkapacitet og priskrig på fragtraterne, men nu ser tiderne ud til at lysne for både Mærsk og flere af konkurrenterne. Hvor Maersk Line i andet kvartal 2016 kunne præstere en omsætning på 32 milliarder kroner, er det tal vokset til 38 milliarder kroner i andet kvartal 2017. Derudover er rederiets driftsresultat før af- og nedskrivninger vokset til 5,5 milliarder kroner mod 2,3 milliarder kroner sidste år.
Overraskende underskud
Også olie- og gasdivisionen Maersk Oil, som er konglomeratets næststørste forretning, kom bedre ud af andet kvartal set i forhold til sidste år på grund af en stigende oliepris, hvor omsætningen steg med syv procent og driftsresultat før af- og nedskrivninger steg med seks procent.
- Det er overraskende, at Mærsk kommer ud med så stort et underskud. Det skyldes først og fremmest nedskrivninger hos Maersk Tankers og APM Terminals. Maersk Line, som tegner for næsten to tredjedele af omsætningen, er i god fremgang, men der er en skuffelse i markedet over den samlede indtjening i koncernen, siger Leif Bech Fallesen