Business

Virksomheder ser ny vækst i bekæmpelse af madfusk

Snyd og humbug i den kinesiske fødevareindustri har fanget iværksætteres interesse. Danmark vil også være med på bølgen.

En lang række fødevareskandaler i Kina har fået maverne til at vende sig i de seneste år. Senest tog myndighederne en klynge af 50 fabrikker i at genbruge krydderier og stemple det med brands som Nestlé og Knorr. Og det melamin-spækkede mælkepulver, der førte til mindst seks spædbørns død i 2008, hænger fortsat fast i hukommelsen verden over.

Bedre stillede kinesere vil gerne betale for bedre fødevarekvalitet.

Lars Visbech Sørensen, direktør for innovationsklyngen Agro Business Park

Bekymringen over giftig mad og fødevarer, der udgiver sig for at være noget helt andet end de er, har fået stribevis af iværksættere til at røre på sig. Efterspørgslen på kvalitetsmad har fået en helt ny industri til at blomstre op med måder, hvorpå man kan spore og teste indholdet af mad. Alt fra DNA-analyser, avancerede trackingsystemer og madscannere får stigende opmærksomhed fra internationale investorer og fødevareselskaber.

Giganter jagter løsninger

Det gælder ikke mindst kæmpekoncernen Alibaba, som med sin online markedsplads står for mere end 75 procent af Kinas online detailsalg. Selskabet har iværksat et projekt, hvor koncernen vil bruge såkaldt blockchain-teknologi, som hurtigt og effektivt sporer fødevarerne, så man kan kortlægge præcis, hvor de kommer fra, og hvor de har været, inden de endte i køledisken.

- Fødevaresvindel er et alvorligt globalt problem, siger Maggie Zhou, direktør for Alibaba i Australien og New Zealand til Bloomberg.

- Det her projekt er det første skridt til at skabe en globalt respekteret ramme, der beskytter fødevarehandleres ry og giver forbrugere mere tiltro til at købe fødevarer online.

Netop den såkaldte blockchain-teknologi har også fanget verdens største indkøbskæde, amerikanske Walmart. Koncernen har lige afsluttet et forsøg, hvor teknologien er blevet brugt til at spore svinekød gennem de forskellige led i logistikkæden i Kina.

På den måde kan man undgå at sluse rottekød, der foregiver at være lammekød, ind i kølediskene, som det skete i 2013. Eller slippe uden om ris, der er lavet af plastik, gelatine-æg og frossent kød dateret tilbage til 1970.

Danske iværksættere er med

I Danmark har fødevarebranchen også øjnene åbne, når det kommer til at udnytte de omfattende fødevareskandaler, som Kina kan mønstre, forretningsmæssigt.

- Der er ingen tvivl om, at der er et rimeligt godt match mellem Danmark og Kina omkring fødevaresikkerhed. Danmark er et af de lande med størst fødevaresikkerhed og grundig registrering og regulering af landmænd og fødevarevirksomheder, og det giver os en konkurrencemæssig fordel. Bedre stillede kinesere vil gerne betale for bedre fødevarekvalitet, siger Lars Visbech Sørensen, direktør for innovationsklyngen Agro Business Park, til TV 2.

Agro Business Park støtter danske og internationale fødevareiværksættere finansielt og med sparring.  

- En række af de virksomheder, som vi hjælper med at skabe vækst, er en del af den trend, siger Gyda Bay med henvisning til det iværksætteri, der har fokus på madfusk.

Hun er innovationschef i innovationsmiljøet Future Food Innovation, der er en del af Agro Business Park.

Skannere og genanalyser

Et eksempel er det danske iværksætterfirma Genoskan, der udvikler dna-teknologi til at måle sporbarhed i kød. Et andet er det amerikanske firma Tellspec, der bruger en skanner til at undersøge maden.

- Isabel Hoffmann, der har stiftet det lille teknologiselskab Tellspec, er i gang med at udvikle nye teknologier, så man med sin mobiltelefon kan teste, hvad maden indeholder med videre, siger hun.

Madsvindel koster den globale fødevareindustrier mellem 30 og 40 milliarder dollars årligt, estimerer John Spink, direktør for Michigan State Universitys Food Fraud Initiative.