Her ser eksperterne de første tegn på en ny finanskrise
10 år efter finanskrisen slog de første ildevarslende sprækker, er der nu igen udsigt til bobler både i boligsektoren og på aktiemarkedet.
- Vi nærmer os bobleterritorium på dele af aktiemarkedet.
Sådan lyder det fra direktøren i investeringshuset Maj Invest, Jeppe Christiansen, der var blandt de første til at advare mod finanskrisen, kort før den opstod.
Advarslen kommer 10 år efter, at de første revner slog ned i Europa i det, der udviklede sig til at blive en verdensomspændende finanskrise. Eller bare finanskrisen, som den kaldes.
Med udsigt til en række europæiske banker i svag forfatning, blandt andre den britiske bank Northern Rock, måtte EU i starten af august 2007 spæde op mod 700 milliarder kroner til bankerne. Noget, der senere blev fulgt op af yderligere støttepakker, som blev langt større.
Nu er der igen farer, som lurer.
Advarer mod endnu værre krise
- Der er en endnu større krise på vej end den i 2008.
Ordene kommer fra økonomen Peter Schiff, der før finanskrisen var en af de mest højlydte stemmer, der advarede mod finanskrisen. Og nu ser han igen advarselslamperne blinke.
Problemerne er i hans øjne, at den amerikanske centralbank er med til at lade folk og virksomheder låne penge alt for billigt. Renten er simpelthen alt for lav.
- Husk, at de problemer, der skabte finanskrisen, blev skabt af den amerikanske centralbank og dens kunstigt lave renter. Især på ejendomspriserne og deres indvirkning på kreditværdighed, siger han og uddyber:
- Centralbanken så kun solskin og blå himmel, selvom der var optræk til et enormt uvejr. I dag har vi den samme situation, men den er større.
Flere faresignaler
Spørger man den erfarne investor Jeppe Christiansen, så ser økonomien egentlig sund nok ud i Europa med pæn vækst og høj beskæftigelse.
Samtidig bliver bankerne med regler nu holdt i så kort snor, at der heller ikke er stor risiko for, at de kommer til bidrage til en krise.
Alligevel er der faresignaler på dele af de internationale aktiemarkeder, mener Jeppe Christiansen.
- Der er nogle ligheder (med finanskrisen, red.). Investorerne begynder at være villige til at tage større risici, og med det følger også nogle produkter, som måske ikke er helt fornuftige, ved nærmere eftersyn, siger han.
En ny slags it-boble
På aktiemarkederne er det især såkaldte disruption-virksomheder, der får Jeppe Christiansen til at råbe vagt i gevær.
- Meget ligesom da vi så it-boblen briste, så har vi altså de her globale disruption-firmaer, som stiger på aktiemarkedet uforholdsmæssigt meget. Vi har virksomheder, der det seneste halve år er steget med 30-40 procent, uden at der er sket noget nævneværdigt i virksomhederne, siger han og antyder virksomheder som Netflix, Amazon, Tesla og kryptovalutaen Bitcoin.
Boligmarkeder nærmer sig også bobler
Også på boligmarkederne er der grund til panderynker, både i lande som Norge og Canada, men også herhjemme. Tidligere har nationalbankdirektør Lars Rohde advaret mod en boligboble.
- Udviklingen giver grund til bekymring, lød det allerede i september sidste år fra Lars Rohde på et pressemøde.
Senere var også den europæiske centralbank ude med en formel advarsel om, at Danmark nærmer sig en boligboble.
Også Jeppe Christiansen ser problemer på boligmarkedet.
- Dele af boligmarkedet, blandt andet i Canada, nærmer sig bobleterritorium, siger han.
Japan og Kina kan blive problem
Også i Asien er der faresignaler, især på længere sigt. Her har både Kina og Japan store gældsproblemer, siger Jeppe Christiansen.
- De har et udlån, som minder om det, vi så op til finanskrisen.
- Vi vil igen blive overrasket
Direktøren i Finanstilsynet, Jesper Berg, er en af dem, der skal holde øje med faresignaler i den danske finansbranche. Men selvom der er opmærksomhed omkring nye faresignaler, er en forestående krise svær at forudse. Til gengæld er det sikkert, at der kommer flere kriser, mener han.
- Vi vil igen blive overrasket. Vi har nogle instrumenter, vi kan benytte os af, men jeg tror, at det vil være en overdrivelse at sige, at vi for evigt fremover kan sørge for, at der aldrig kommer en ny finanskrise. Vi ved, at de kommer med 15-20 års mellemrum.