Business

Bill Gates kan snart miste titlen som verdens rigeste - internet-købmand er lige i hælene

E-handelsvirksomheden Amazon's aktie er steget voldsomt i år. Og det har betydet at, stifteren Jeff Bezos' personlige formue er vokset voldsomt.

Microsoft-stifteren Bill Gates har i flere år rangeret som verdens rigeste, men ifølge Dagens Industri kan det være slut.

Amazons topchef, Jeff Bezos, er lige nu god for 576 milliarder kroner, og dermed er han godt 30 milliarder kroner fra at overtage tronen over verdens rigeste.

Stifteren af Microsoft, Bill Gates, er lige nu verdens rigeste, men det er ikke sikkert, at det varer længe. Blandt andet fordi han donerer mange penge til velgørenhed.

Har tjent 130 milliarder i år

Bill Gates har i underkanten af 600 mia. kroner, og mens hans formue er steget med 50 milliarder kroner i år, så er Jeff Bezos' formue steget med svimlende 130 milliarder kroner.

Baggrunden for den store stigning skal findes i, at Amazon-aktien er steget med voldsomme 33 procent i år.

Siden sidste fredag er aktien steget med hele 2,4 procent, efter at Amazon opkøbte den amerikanske fødevarekæde Whole Foods.

Alene den handel har øget Jeff Bezos formue med 12 milliarder kroner.

Verdens rigeste personer

  1. Jeff Bezos

    Alder: 53 år

    Titel: Stifter af Amazon

    Formue: 625,5 milliarder kroner

  2. Bill Gates

    Alder: 62 år

    Titel: Stifter Microsoft

    Formue: 530 milliarder kroner

  3. Warren Buffett

    Investor Warren Buffet er klodens 4. rigeste person

    Alder: 87 år

    Titel: Investor

    Formue: 467,8 milliader kroner

  4. Amancio Ortega

    Alder: 81 år

    Titel: Stifter af Inditex (Zara)

    Formue: 442 milliader kroner

  5. Mark Zuckerberg

    Mark Zuckerberg

    Alder: 33 år

    Titel: Stifter af Facebook

    Formue: 349 milliarder kroner

Bill Gates står til at donere formue væk

Fortsætter den udvikling, ligger Amazon-chefen lunt til at blive verdens rigeste.

Amazon-stifteren Jeff Bezos (til venstre) og Microsoft-stifteren Bill Gates (til højre) stod tilbage i 2001 sammen på scenen, da Microsoft-programpakken Office XP blev præsenteret for offentligheden. I dag er de klodens to rigeste personer.

Samtidig agter Bill Gates ifølge Dagens Industri at forære en stor andel af sin formue til velgørenhed.

Bill Gates er i forvejen den person i verden, der har givet flest penge til velgørenhed med mere end 180 milliarder kroner.