Business

Danskerne får flere penge mellem hænderne i år - og det fortsætter

En typisk familie har fået 2.400 kroner mere at snolde for om måneden de seneste fem år.

Flere kommer i job, lønningerne stiger solidt, og boligpriserne peger opad i hele landet.

Og det er noget, de danske familier kan mærke. Siden 2012 er deres rådighedsbeløb vokset støt og roligt, og en typisk danske familie har således næsten 2400 kroner mere at rutte med om måneden i dag sammenlignet med for fem år siden. 

- Ser vi fra den enkelte danske families synspunkt, så tegner 2017 til at blive et godt år. Det skyldes hovedsageligt, at lønningerne stiger hurtigere end priserne, og at familiernes renteudgifter fortsat er meget lave. Det er noget, der kan mærkes på bundlinjen, siger Louise Aggerstrøm, privatøkonom i Danske Bank, der netop har præsenteret en stor analyse af danskernes privatøkonomi.

- Vores netop offentliggjorte kvartalsprognose for dansk økonomi bekræfter, at der er gang i opsvinget herhjemme. Vi forventer, at en typisk dansk familie kan se frem til at få flere penge mellem hænderne både i 2017 og i 2018.

Money, money, money...

I år forventer Danske Bank, at en typisk familie vil få 250 kroner mere i rådighedsbeløb om måneden i år, og at rådighedsbeløbet vil stige med yderligere 200 kroner om måneden næste år.

- Der er selvfølgelig stor usikkerhed om den præcise udvikling i rådighedsbeløbet – særligt når vi når helt ud i 2018, men beregningerne understøtter vores forventning om, at familiernes købekraft vil fortsætte med at stige de kommende år, siger Louise Aggerstrøm.

Selvom danskerne de seneste år har fået flere penge mellem hænderne, er det kun i ringe grad slået igennem i forbruget. Mange har haft svært ved at ryste krisen af sig og har i højere grad valgt at sætte pengene i mursten eller på en bankkonto frem for at bruge dem på rejser, tøj og underholdning.

Forbruget stiger

Men det ser ud til at ændre sig nu. Forbruget stiger, og det vil det ifølge Louise Aggerstrøm blive ved med.

- Efter en årrække, hvor forbruget er vokset langsommere end indkomsterne, ser vi nu frem til en periode, hvor forbruget vil stige lidt hurtigere end indkomsterne. Det skyldes både, at forbruget har været lavt en årrække, og fordi blandt andet stigende friværdier giver bedre muligheder for at låne, siger hun og uddyber:

- Vi er stadig langt fra det lånefinansierede forbrugsboom vil så i midten af 00’erne, men vi vil gradvist opleve, at danskerne kan lade deres forbrug vokse lidt hurtigere efter en årrække, hvor de har haft fokus på at nedbringe deres gæld. 

Boligpriser er motor

Vi har de seneste år set, at boligpriserne er steget markant. Flere steder i landet er de således oppe på niveauet - eller endda endnu højere - end da boligboblen brast midt i nullerne.

Mange har således oparbejdet solide friværdier i boligen, og samtidig betyder den lave rente, at den del af danskernes indkomst, der bruges til at finansiere boligen, er skrumpet de seneste år.

En analyse fra Nykredit viser, at de danske husejere i gennemsnit har kunnet lægge 61.000 kroner til friværdien det seneste år. Men der er store regionale forskelle på, hvor meget friværdien er steget. I København, hvor boligpriserne se seneste år nærmest er eksploderet, er friværdien på et enkelt år vokset med hele 306.000 kroner, mens husejere i Østjylland kun har haft en gennemsnitlig stigning på 2.000 kroner.

- Friværdierne stiger på landsplan, fordi boligformuen blandt husejerne er steget mere end boliggælden. Danskerne skylder altså en mindre del af boligens værdi, hvilket blandt andet skyldes, at boligpriserne stiger, siger boligmarkedsanalytiker i Nykredit Jacob Isaksen.

De markante stigninger i danskernes friværdier er således på det højeste niveau i otte et halvt år, og den gennemsnitlige friværdi for en husejer er dermed oppe på 659.000 kroner.